6. december 2014

6. november 2014

Rasmussen Global slingrer ned ad Nørregade



Rasmussen Global 
slingrer ned ad Nørregade
og det er efterår
og hele verden er af glas.

Ja, det var i tirsdags. En ældre vejarbejder og jeg selv kiggede lige en gang til. Jo, det var ham, Rasmussen Global, i pænt tøj og med et anspændt og sammenbidt udtryk. ”Jaget” kunne man sige, eller ”på jagt” – for travlt, det havde han.

Et øjeblik stod verden stille. Så cyklede jeg videre, væk fra Rasmussen Global, videre. Børnene skreg på Israels Plads. Jeg passerede Hansen Agenda. Derefter Besserwissers Vidensmægling, Panik Presserådgivning og Dyd & Design, sidstnævnte inkl. gourmet kaffe. 
Hvem mon sætter min dagsorden og designer min dag i dag? spurgte jeg mig selv ved det røde lys. Et gult tørklæde af globale dimensioner blæste ind i mit ansigt og slørede mit syn, det var Ulveman & Partners der drejede om hjørnet lige foran mig.  

Nede ved Peblingesøen sad George W. Bush på en bænk med en dåseøl. Han snakkede med sig selv, skældte ud og svarede igen. Han så ikke ud til at bemærke den store plastiksvane, der truende sejlede direkte imod ham.
Der lød fjerne råb. Efterhånden blev de kraftigere, en demonstration blev synlig. Mænd, mænd og atter mænd vadede ned ad Nørrebrogade, på deres skilte stod der Ligeberettigelse, Retfærdighed, Hussein og At dræbe et menneske er at dræbe hele menneskeheden. Da jeg kom til fortroppen, så jeg kvinderne, også med skilte og med barnevogne.

Jeg vendte om og kørte tilbage. Gik på Kvinfos bibliotek for at finde bøger om kvinder og krig. De stod under Kvinder og fred. Udover mig sad der på biblioteket kun 5 teenagedrenge og fniste. De spiste chips og skulle interviewe nogen. 
Jeg skulle da også have interviewet Rasmussen Global, da han slingrede ned ad Nørregade! faldt det mig ind. Jeg ville helt sikkert have kunnet standse ham med min kvindelige charme. Han ville have taget sig fem minutter til en snak ved siden af Folketeateret. Man skal bare være klar til at sætte dagsordenen – agendasetting! Jeg skyndte mig tilbage til Nørregade. 

For sent. Ingen Rasmussen Global. Til gengæld lå der en stor glasbutik, som jeg ikke havde lagt mærke til før. Jeg mindedes et digt af Søren Ulrik Thomsen: Det er ikke dig der er lavet af glas, det er verden der er en glasbutik. Du er elefanten der gerne vil ind. Eller noget i den stil.

I min notesbog skrev jeg mine spørgsmål til Rasmussen Global ned, hvis han pludselig skulle dukke op igen. Betragter du verden som en glasbutik? Og hvem er så elefanterne?

24. oktober 2014

Tillykke med dagen, FN! Her er min tale til dig




Kære FN.
I dag er det din dag. Den 24. oktober 1945 kom du til verden, tillykke tillykke, hvor er der sket meget siden dengang! Ja, helt ung er du ikke længere, men det er jo ikke nogen skam.

Du kunne i teorien have været endnu ældre! Vi kunne have fejret din 200 års fødselsdag med dig som selve sammenhængskraften i en fredelig verden, hvis andre end bogormene havde lyttet til Herr Immanuel Kants forslag til hvordan vi skaber “en evig fred”. 

Nå, du har jo den alder du har. Og hvordan synes du selv det går for tiden? Undskyld, det var et retorisk spørgsmål, som også skal skjule det faktum at jeg ikke er en af dine allernærmeste. Der er ting, jeg ikke ved om dig, og sider ved dig som jeg slet ikke forstår. Men pyt, i dag åbner jeg munden for at hylde dig! Dine paradokser og svigt kan vi tale om senere.

Og nu vil jeg gøre noget, som jeg har hørt andre talere gøre ved fødselsdage og jubilæer. Jeg vil minde dig om, hvem du var engang. Altså hvem du sagde du var, da du først oplod din røst her i verden. Jeg vil gøre ligesom X gjorde, da hun i sin tale til Y læste op fra et af Ys gamle breve.

23. september 2014

Walther Rathenau med de mange egenskaber

Dette er et forslag om at læse min artikel på det idéhistoriske site Baggrund om manden Walther Rathenau med de mange egenskaber

Rathenau (1867-1922) var en alsidig person: tysk-patriotisk sekulær jøde, elektrokemiker, kunstkender og amatørmaler, (hemmeligt homoseksuel,) koncernarving, forfatter, forretningsmand og erhvervsleder, politiker, med mere.

Da 1. verdenskrig brød ud, blev Rathenau ansat i det preussiske krigsministerium. Da sejrherrerne tvang det tabende Tysklands kejser til at gå af, blev han ”genopbygningsminister” i den nye tyske republik i 1921. Derefter blev Rathenau udenrigsminister, men terrorister myrdede ham snart efter på åben gade.

Desuden brugte Robert Musil ham i romanen Manden uden egenskaber som model for en tysk ”kongekøbmand”, en sværmerisk kapitalist og intellektuel våbenhandler. 

Læs hele artiklen om denne sammensatte, både tidstypiske og originale mand BaggrundRathenau med de mange egenskaber

9. september 2014

Kernekoalition og flagdag




















Jeg har et indlæg på DenFri om kernekoalitionen mod IS, som Danmark deltager i - hvilket blev oplyst i fredags, på flagdagen for udsendte danske soldater: Kernekoalition og flagdag. Et kvindehyggeteselskab i helvede

23. august 2014

Note om socialdemokrater og våbenindustri

Nedenfor (13. august) har jeg skrevet en ironisk polemik vendt mod arbejdspladsargumentet for indkøb af kampfly/våben. Argumentet lyder, at bruges en stor del af det skattefinansierede forsvarsbudget på fx nye kampfly, så er denne udgift og handel i orden, hvis nogle af pengene kommer tilbage i form af nye arbejdspladser. Dvs. arbejdspladser i den danske forsvarsindustri. Denne udvidede byttehandel muliggøres af modkøbsaftaler/retningslinjer, som forpligter sælgeren af fx kampfly til at (mod)købe produkter fra den danske forsvarsindustri. Modkøbsaftalerne er altså en måde, hvorpå den danske stat (indirekte) kan yde statsstøtte til den danske forsvarsindustri. Ved at tilvejebringe modkøbsordrer og dermed arbejdspladser.

Det var så min (t)anke, at nye arbejdspladser ikke nødvendigvis er et gode. Det kommer an på branchen. Og jeg hører til dem, der synes det er udmærket, at Danmark ikke har så stor en forsvarsindustri som vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland.

I dag vil jeg spørge, om (nye) arbejdspladser er en socialdemokratisk kerneværdi? Må en socialdemokrat nødvendigvis støtte industrien og industriarbejderne – her specifikt forsvarsindustrien?

13. august 2014

Nye kampfly = nye arbejdspladser!




OBS: Den følgende kommentar til den danske stats indkøb af nye kampfly er inspireret af disse udsagn: 
"Løfterne om arbejdspladser (i den danske forsvarsindustri ifølge modkøbsaftaler) er en måde at få befolkningen til at acceptere flykøbet på. Indkøbet af 30 fly til et sted mellem 20 og 30 milliarder kroner er ikke nogen vindersag for de fleste partier. Og da slet ikke i en tid, hvor økonomien ikke har det for godt. Politikerne har simpelthen valgt at bruge det argument, som de mener er bedst egnet til at få danskerne til at acceptere købet. Det samme gjorde forsvarsminister Erling Brøndum (V) sidste gang Danmark købte kampfly i 1974-75."  
Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies, citeret i Information 5.-6. juli 2014.

Skal vi virkelig købe nye kampfly for flere milliarder kroner? Nej, vi skal da ikke købe våben for så mange penge! Vi skal da nøjes med at sælge våben og andre forsvarsprodukter. Og ja, selvfølgelig udvikle, producere og levere dem – ellers var der jo ikke noget salg.

Denne tankegang er oplagt. For det gør ondt at se cirka 30 milliarder kroner af vor skat – plus fremtidige værkstedsudgifter – blive givet bort på den måde. 
Men situationen kunne heldigvis være endnu værre. The worst case scenario ville være, at vi simpelthen blev 30 milliarder kroner fattigere og til gengæld bare fik nogle, tja, kampfly, som så kunne stå og pynte i garagen, hvor vi hele tiden måtte pudse dem osv., for så meget at bruge dem til har vi jo heller ikke. Men så bizar er situationen heldigvis ikke.

31. juli 2014

Pacifisme og andre spøgelser

Bertha von Suttner, 1843-1914,
østrigsk pacifist og forfatter 


Der findes (stadig) racisme. Der findes (stadig) uligestilling mellem mænd og kvinder.
Disse genfærd eller overlevere, disse sejlivede uretfærdigheder findes (stadig) nu og her. Dette er blevet sagt mange gange i det sidste års danske debatter rundt omkring. Det forekom nogle, at disse uretfærdigheder var bortskaffet – eller havde skiftet skikkelse til ukendelighed. Men måske var de snarere fortrængte, og det fortrængte vendte tilbage, om end i nyt (mode)tøj. Og således bekendtgjorde stærke kvinder, at kvinder slet ikke er stærke, men stadig kommer i anden række. Og privilegerede mænd udtalte, at mænd stadig har privilegier, som kvinder ikke har. Mens andre påstod, at de så spøgelser …
I al fald findes der spøgelser: tvetydige fænomener.

I dag vil jeg præsentere et godt spøgelse: PACIFISMEN.

8. juli 2014

Skønne oplevelser i sommerlandet






Hvis man har været en tur uden for byen – ude i sommerlandet – og på et tidspunkt uden skybrud og regn er kommet igennem en lille havneby eller sommeråben sommerhusby, så må man bare sige: Fuck hvor er der mange oplevelser! 

13. juni 2014

Generation grænseløs etik

For tiden foregår der en samtale om litteratur og etik, og generelt om etisk og politisk ansvar - er dette ansvar grænseløst? - i kommentartråden her
Tråden er åben ...

15. maj 2014

En by er en samling afbrudte rejser / Morten vil have mere København!













Enhver der kender København godt, og ikke kun bestemte gader eller kvarterer, men hele den ikke så store grimme og smukke by, ud til dens grænser hvor trafikken bliver hårdere og selvtransporterende mennesker (uden bil eller tog) næsten forsvinder, eller hvor vandet flyder med vandmænd og man kan ane udland der engang var dansk (Skåne), ved, at København er en by fuld af forskellige mennesker af forskellig slags. Det vil sige folk der taler forskelligt (!).

Nu tales der omkring 100 forskellige sprog i Danmark, så mon ikke der tales cirka ligeså mange i København. Hertil kommer alle dialekterne, som trods udryddelsesforsøg stadig findes, og alle "sociolekterne" og "etnolekterne" eller de multisproglige sprog (hvortil dansk vel egentlig selv hører, right?). 

Når Morten Messerschmidt for tiden vil have "mere Danmark", betyder det for mig - når jeg glemmer EU, hvilket jeg let gør - også "mere København". Og mere København betyder flere forskelligheder, flere forskellige mennesker og flere forskellige sprog.

14. maj 2014

3 postkort fra København - hvidhed, navajoer, melankoliker



Hvidhed. Fugleklat





Navajo/Diné tæppe fra Nationalmuseet. 
Fotograferet lørdag, da politiet havde lukket museets ud- og indgang på grund af gadekampe udenfor mellem antiracister og nationalister/nynazister. 



Tavs melankoliker

30. april 2014

Barok Madrid, Cervantes & borgerkrigen, den fænomenologiske reduktion i Guadarrama og andre postkort fra Spanien

Barok Madrid
Til erstatning for baroktidens arbejdsledige adelige, der ikke lavede andet end at leve, more sig og lide, findes nu turisterne og turisternes børn. Nu er det for turisterne at dværgene klæder sig ud – som smølfer – og driller. Det er for turisternes børn at den lille kvinde står foroverbøjet inde i sit vædder-kostume, danser og ryster på sit vædderhoved så plastikpelsen lyner i blåt, rødt og guld. Det er for turisterne at store mænd blæser kæmpebobler, der svæver afsted over menneskemængden. Boblerne stammer fra Hieronymus Bosch’ maleri Lysternes Have på Prado museet. Og præcis ligesom de unge mennesker, som Bosch malede, forsøger teenage-turister nu at træde ind i boblerne før de letter – et kort sekund.


vodafone har købt/sponsoreret den centrale 
metrostation i Madrid og Sol har fået nyt fornavn 


11. april 2014

Forårets identitetspolitik 2

"Selv det vilde æbletræ tilhører æbleslægten. Slægtens ejerskab, dens orden."

Julie Sten-Knudsen, Atlanterhavet vokser (2013). 

2. april 2014

Forårets identitetspolitik


Identiteter stikker deres grønne, gule, hvide, rosa, lilla ansigter frem og sol skinner offentligt på alle såfremt ingen skygger.

21. marts 2014

Sammen, men uenige

Jeg vil gerne citere skribenten Siri Ranva. Hun skriver: 

Homogenitet ≠ Fællesskab

Altså ensartethed er ikke lig fællesskab.
Fællesskab og "sammenhængskraft" er ikke det samme som enshed.

18. marts 2014

Orfeus pløjet. En litteratur-myte af Heiner Müller
















ORFEUS PLØJET


Orfeus sangeren var en mand der ikke kunne vente. 
Efter han havde mistet sin kone, på grund af for tidligt samleje efter barsel eller på grund af forbudt blik ved opstigning fra underverdenen efter hendes udfrielse af døden gennem hans sang, så at hun faldt tilbage i støvet før hun blev ny i kød, opfandt han kærligheden til drenge, som undgår barsel og er tættere på døden end kærligheden til kvinder. De forsmåede jagtede ham: med våben deres kroppe grene sten. Men sangen skåner sangeren: det han havde besunget, kunne ikke skramme hans hud. Bønder, opskræmte af larmen fra jagten, løb væk fra deres plove, som der ikke havde været plads til i hans sang. Så fik han plads under plovene.

11. marts 2014

Litteratur for læserens skyld, Vladimir Nabokov mv.





























Er virkeligheden inden i fiktionen? Eller uden om? Når jeg stiller Meta de spørgsmål, så spørger hun mig straks: Hvad er virkelighed? Hvad er fiktion? Vi diskuterer hele natten og bliver ikke færdige. Er digte faktion? Er autofiktion” fiktionsfri fiktion? Er virkeligheden inde i sprogets hus? Er sprogets hus under konstant ombygning? Hvad ved vi om den hjemløse og husvilde virkelighed?

Meta er et anstrengende bekendtskab. Jeg stopper hende med name dropping og siger: I den meget store filosof Immanuel Kants posthume skrifter står der: 
Tænkningen er en talen, og denne en lytten.
Nå, og hvad så? siger Meta. Jo, siger jeg: tænkningen taler, især ved hjælp af sprog. Sproget kan mumles, siges højt eller skrives. Den skrevne tænkning, den skrevne tale, kalder vi litteratur. Af littera: bogstav. Eller ikon :) Tja, siger Meta, men er det skrevne så virkelighed eller fiktion? Eller måske musik? Det er ikke det afgørende, siger jeg, hør nu bare efter. 
Talen er en lytten. Den tænkende taler, ved hjælp af lyde eller bogstaver, og lytter samtidig til noget eller efter noget. Det, som der lyttes til eller efter, kan du godt kalde ”virkelighed”, men det virker mest af alt forvirrende, for det kan også være ”fantasi” og ”mulighed”. Hovedsagen er, at det er der. Ellers kunne man ikke lytte.

Hm, siger Meta.

*

Næste spørgsmål:

Hvad skal vi med litteraturen?! Og for hvis skyld findes den overhovedet? For læsernes skyld, håber jeg.

19. februar 2014

Mindst læste, mindst sete, mindst sendte, mindst kommenterede

Statistik er Gud. 
Det er et faktum. Den sande viden bæres altid ud af den statistiske helikopter, der svæver overjordisk altseende over folk og fæ.
Men statistik kan også være djævelsk – forkert og usand. Derfor kan man på DR se en engleagtig gestalt nedkæmpe den usande statistik og erstatte den med den sande. Det er den smukke detektor-detektiv. (Måske verdenshistoriens første mandlige detektiv, der er så pæn. Men dog godt kan smile lidt djævelsk i afsløringernes hede).

Her på Omkreds udbyder vi hermed også en lille statistik.

15. februar 2014

SÆRLIGT inSENSITIV? Mennesket er det dyr, der har for mange følelser












I går mødte jeg en mand på apoteket i et af Københavns gamle arbejderkvarterer. Nu er det et middelklassekvarter, men manden opførte ikke særligt middelklasseagtigt, tværtimod var han ret ubehersket  midt på eftermiddagen og i fuld offentlighed! Her valgte han nemlig pludselig at henvende sig højlydt til et vildt fremmed menneske – mig.

Manden snakkede fanden (=mig) et øre af, mens vi stod og ventede dér på apoteket, og jeg vil prøve at gengive hans svada, mens den stadig flyder frisk i min hukommelse. 

Først kom vi til at stå ved siden af hinanden, og da han gav mig elevatorblikket, stirrede jeg nok lidt tilbage. Blandt andet fordi mit blik blev fanget af nogle ækle gule pletter på hans halstørklæde og frakkerevers. Han rømmede sig og sagde:

– Jeg er sygoloh.

5. februar 2014

8. januar 2014

Rigdom, mørk økologi & språk – i NORGE


















Maler og grafiker Edvard Munch kom fra en halvfattig familie. Senere i livet blev han velhavende og berømt og flyttede ind i det store hus Ekely i udkanten af Oslo. Tidligere i livet lavede han en tegning af en tyk mand, der omgivet af sine hunde med kødben i munden giver penge til en skare tynde og krumbøjede tiggere. Under tegningen skrev Munch: Den rige som gerne stjæler to Gange / først har han stjaalet Pengene saa stjæler han Menneskenes Hjerter

4. januar 2014

Mehrsprachigkeit in Dänemark (tysk/dansk)











Dansk oversættelse nedenfor - tak til Google Translate

In Dänemark sprechen wir Englisch. In Dänemark sagen wir gern “wir”.
In Dänemark sprechen wir auch Dänisch.
Wir sprechen also Dänisch und Englisch – oder Denglisch/Dänglisch. 
Ob das zwei oder anderthalb Sprachen sind, oder vielleicht nur eine (Mischsprache) ist, ist nicht ganz klar. Wo eine Sprache anfängt und wo sie aufhört, ist schwer zu sagen. Die Wissenschaft weiß es auch nicht.