Viser opslag med etiketten integration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten integration. Vis alle opslag

30. november 2017

Quiz om indfødsretsprøven


Debatindlæg i Politiken. Marie Møller Kristensen
Er du dansk og begavet nok til at bestå indfødsretsprøve-prøven?

Lad os markere dagens indfødsretsprøve med en quiz om prøven. En lille borgerdyst om danskhed og om, hvorfor der stort set altid er et spørgsmål om Olsen-banden i indfødsretsprøven.

Klokken 13 i dag lander indfødsretsprøvens 40 spørgsmål på eksamensbordet foran nogle tusinde mennesker, der skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, hvis de vil være statsborgere i Danmark.

Det skal vi da markere, alle vi borgere med kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Markeringen er denne prøve om indfødsretsprøven, en quiz om quizzen. Den er skabt til os danskere og måskedanskere, der elsker en svær quiz, modigt dyster om kager og aldrig er bange for at tage en hård, men nødvendig debat.

12. september 2017

Integration eller Kunsten at åbne et sprog og en gruppe


Gennem flere år som indvandrerlærer – underviser i dansk som andetsprog for immigranter og flygtninge – har jeg hørt det igen og igen. Danskerne er ikke åbne. Danskerne er lukkede, reserverede, umulige at blive venner med, svære at komme i snak med. Danskernes fester er lukkede og deres venner har de haft siden børnehavens eller gymnasiets åbningsdag.

Efterhånden gad jeg ikke spørge til udlændingenes erfaringer med danskerne. Jeg lukkede af. Vi holdt os til sprogbrugen og grammatikken. Se nu bare på ordet åben. Åben er et adjektiv. Det bøjes efter gældende lov, plus en enkelt nedarvet særregel. Desuden findes ordet som verbum: at åbne. Og som substantiv hvor åben tilføjes hed, eller hvor åb får et ning og bliver til åbning. Og se nu på dette åb, det ligner meget ordet op, ikke sandt? - og det er faktisk ordet op, bare forklædt eller omklædt. Når man åbner noget så opper man det, og når noget er åbent så er det oppe.
Som en grænsebom, som låget på Pandoras æske, som et ansigt når sløret løftes op, som en ordbog slået op på å. 
Som som som, selv en metaforregn kan åbenbare sprogets klippegrund, selv en strøm af fremmede tanker kan få sproget til at gro.

Når de udenlandske elever kom op på de højeste moduler, eller klassetrin, kunne jeg godt føle mig træt af grammatik. Alle disse regler som så alligevel er pivåbne for undtagelser. Én stor velordnet sammenhængskraft, men rundt omkring utallige parallelsamfund. 
Sproget er virkelig et åbent system og det er uhyre anstrengende. Hvad er et adjektiv og hvordan skal det opføre sig? Hvad er adjektivethed? Hvor mange tests skal man bestå, før man mestrer adjektivetheden?

Eller hvad med det man føler for sproget, i sproget, hvordan kan man lære at føle noget i og for et fremmed sprog, som man føler sig hæmmet overfor? Hvornår kommer den dag, hvor jeg tør tage din hånd og vi kan stikke af sammen?


14. december 2016

Illustreret Danmarkskanon

Danmarkskanonen blev en skuffelse. Men til gengæld findes der en god illustration af kanonens "værdier" - lavet allerede i 1938 af Storm P.
Har dkkanonen været inspireret af Storm P.? Eller kom inspirationen snarere fra Svend B.s "10 ståsteder, som har en iboende værdi"? Nu har vi i hvert fald både kanonens "10 værdier for fremtidens samfund" og Brinkmanns "10 gamle ideer til en ny verden".
Men hvorfor egentlig denne trang til lister? Det ligner stress, usikkerhed, det ligner ordens- og formaliseringsmani. Velkommen til Danmark: en punktopstillings-kultur-nation.

Her det mere rodede billede (hvor indvandring også glimrer ved sit fravær. Bortset fra i fængselsgården)





10. december 2016

Medborgerskab - dannelse eller quiz i paratviden?

Indlæg i Weekendavisen 9.12.16
Den 1. december blev der afholdt indfødsretsprøve. Prøven var væsentlig lettere end sidst. Kulturarvsspørgsmålene handlede ikke om årstal, men om navne. Olsen-banden er stadig en grundingrediens i dansk kultur, men nu var det ikke den første films premiereår men instruktøren, som statsborgerskabsansøgerne skulle udpege.
Det er naturligvis godt, at kritikken af den forrige prøve og dens dumpeprocent på 68,8 har haft en effekt. Men det er selve opskriften, der er forkert. Prøven er og bliver en omgang quiz-biksemad.
Indfødsretsprøven var DF’s idé. Mens andre europæiske lande indførte vidensprøver om samfundsforhold og nyere politisk historie, ønskede DF, at nye borgere også blev testet i »dansk kultur«, kunst, kulturarv og ældre danmarkshistorie. I prøven af 1. december indbefatter det spørgsmål om Olsen-banden og Matador, Jeppe på Bjerget, en dansk filosof, Bertel Thorvaldsen, digtet Der er et Yndigt Land, bogen De dybeste rødder og en dansk olympisk medalje. Plus en håndfuld historiespørgsmål til tiden før 1900-tallet.
De kulturelle spørgsmål laves på baggrund af Kulturkanonen fra 2006. Prøvedeltagerne har næppe selv oplevet de givne kunstværker, de har forberedt sig uden undervisning og forsøgt at lære navne og titler fra lærematerialet udenad.
Det er uklart, hvordan denne »viden« gør én til en god samfundsborger. Man kan selvfølgelig i baggrunden skimte dannelsesidealer, som de kendes fra højskoler, grundskoler og hjem med klaver – men dér handler det om at tilegne sig værker og tanker. Indfødsretsprøven er derimod en paratvidens-quiz, som blander spørgsmål i kunst, samfund, politik og historie i tilfældig rækkefølge. Designet er usystematisk og forvirrende, eller systematisk forvirrende, og kendes ikke fra normale eksaminer, men netop fra quizzer eller forhør.
Det ville give mening, at en ny borger skulle dokumentere basal viden om samfundsforhold, institutioner, love, pligter og rettigheder. Men hvorfor skal borgeren, hvis hun ønsker statsborgerskab, borgeranerkendelse og demokratisk valgret, også testes i dansk kunsthistorie og kulturarv? Her mener nogle, at den nye borger dermed viser integrationsvilje, og at denne vilje til bred paratviden kan afhjælpe alverdens integrationsproblemer, hvad enten det er værdikonflikter eller arbejdsløshed.
Andre siger ligeud, at danske politikere kan stille lige præcis de krav til udlændinge, som der er flertal for, uanset (mangelen på) argumenter. For Grundloven kundgør jo, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.
Dermed glemmer man bare, at der ikke findes indfødsret i Danmark, men derimod en afstamningsret til statsborgerskab, som man arver fra en forælder. Hvis man er indfødt og opvokset her, men ens forældre ikke har statsborgerskab, så skal man også bestå indfødsretsprøven for at blive statsborger.
[Man overser også, at hvis staten lader en udlænding bosætte sig – hvad enten hun arbejder, studerer, får asyl eller gifter sig med en borger – så bør den nye borger også have en reel mulighed for at blive ligestillet med resten af befolkningen, ikke kun hvad angår pligter, men også rettigheder. Herunder fuld demokratisk valgret, som enhver permanent borger i et levende og deltagende folkestyre naturligvis bør besidde.]
»Deltagende folkestyre« er en af de danske samfundsværdier, der kan komme til at indgå i den nye Danmarkskanon. Det er muligt, at den nye kanon fremover bliver en del af indfødsretsprøvens pensum, og at Kulturkanonens kunsthistoriske pensum bliver strøget. Det kunne skabe en mere meningsfuld prøve, gøre videnskravene mindre elitære og vilkårlige, og give såvel lavt- som højtuddannede bedre adgang til dansk demokratisk medborgerskab.
[Afsnit i klammer: Et af de afsnit, der ikke var plads til i avisen]

6. december 2016

Den store borgerdyst - om indfødsretsprøve og medborgerskab

Den 1. dec. var der igen indfødsrets- og medborgerskabsprøve.
Jeg har et debatindlæg om indfødsretsprøven i Kristeligt Dagblad i dag:

Den Store Borgerdyst

Se også min kommentar til den forrige prøve:
Indfødsretsprøve bør ændres


22. juni 2016

Indfødsretsprøven skal ændres

Hvorfor og hvordan kan du læse i et debatindlæg, som jeg har skrevet til Jyllands-Posten:

Indfødsretsprøve og forfatningspatriotisme 

Der blev også sendt et P1 Debat program om emnet den 10. juni. Her medvirker jeg ca. 20 minutter inde i udsendelsen

P1 Debat: Hvor svært skal det være at blive dansk statsborger?


9. juni 2016

Stemmeret og indfødsret

Skal borgerne i et demokrati have stemmeret? 
Jeg har skrevet en kronik om statsborgerskabsregler, demokrati og politisk - versus kulturel - identitet:

Statsborgerskabet er en klump ler, som politikerne omformer igen og igen





















Fotos fra Nørrebro bibliotek, toilettet

21. april 2016

Fort Europa




















Fort Europa er (eller bliver) vel ikke synligt sådan på ét sted. 
Det man kan skimte på billedet er Engelsborg, Castel Sant' Angelo, i Rom.
I den evigt foranderlige stad, hvor man gerne hejser EU-fanen i modsætning til i Danmark.

Først var Engelsborg et mausoleum, så blev det en fæstning. Nu er det et museum. 
Bygningen har beskyttet/bevaret den døde kejser, senere beskyttede det den levende pave, i dag bevarer det minderne.
Det har også været et fængsel. Giordano Bruno sad der i årevis, før de tændte et bål og brændte ham i år 1600. Muligvis blev han tortureret. Det er også vores kulturelle (og kristne) arv.

Fort Europa er europæernes fængsel.
Fort Europa er også vores mausoleum, fæstning og museum, hvor vi begræder, beskytter og beundrer os selv som vi var eller kunne være.

24. februar 2016

Retroaktiv lovgivning

Hvis du tror at tilbagevirkende kraft, retroaktion eller Nachträglichkeit, er en psykisk hokus pokus, som Sigmund Freud påviste eksistensen af (også retroaktivt), så undervurderer du fænomenets omfang.

På et lidt mere tørt område, nemlig udlændingelovgivning, findes fænomenet også.

Jeg kender således en person, der i december 2015 afleverede sin ansøgning om permanent opholdstilladelse i Danmark. Ansøgningen var selvfølgelig lavet udfra de gældende regler om selvforsørgelse, sprogkursus-niveau osv. og alle kriterier var opfyldt. 
Men hokus pokus, den 10. december blev et nyt lovforslag præsenteret i Folketinget. L 87, som indeholdt nye regler, nye kriterier, for ansøgning om permanent ophold. Sådan et lovforslag skal jo gennem flere behandlinger og først i februar 2016 blev det vedtaget. Loven trådte i kraft. 

Men kraften var tilbagevirkende. Loven vedtaget i februar 2016 gælder nu fra 10. december 2015. Ansøgningen, der blev afleveret i december, var eller er altså ikke længere god nok. Nu skal en ny ansøgning laves, en der følger de nye og retroaktive regler. En ny sprogtest skal tages; de godt tusind kroner, som det kostede at tage den gamle test, er (retroaktivt) tabt.

Det er altså en slags retroaktiv demokratisk procedure; hvis et lovforslag senere bliver vedtaget af et flertal, så gælder det helt fra dengang, det bare var et forslag.

Men retroaktive ansøgningsregler er ikke fair over for ansøgerne.  

3. februar 2016

Lov 53A: Sørg for at have de rigtige forældre

Så blev L 53A vedtaget - med stort flertal for at efterkommere af ikke-statsborgere skal søge om dansk statsborgerskab (stort set) ligesom indvandrere.

Loven ændrer adgangen til "indfødsret", statsborgerskab, for unge født og opvokset i Danmark, idet den ophæver den særlige, nemmere "erklæringsadgang" og kræver, at de unge nu skal søge på lige fod med andre indvandrere. De skal fx bestå "indfødsretsprøven", men behøver dog ikke gå op til sprogprøven i dansk - de har jo også gået i dansk grundskole, nå ja. 

Jeg er imod. Loven styrker jus sanguinis, blodets lov eller ret gennem blod, altså afstamning som kriterium for statsborgerskab - ikke fødested, opvækststed, bo- og hjemland.
"Indfødsret" er en falsk varebetegnelse; nu burde det hedde "afstamningsret".

Læs om Folketingets nylige afstemning her

15. maj 2014

En by er en samling afbrudte rejser / Morten vil have mere København!













Enhver der kender København godt, og ikke kun bestemte gader eller kvarterer, men hele den ikke så store grimme og smukke by, ud til dens grænser hvor trafikken bliver hårdere og selvtransporterende mennesker (uden bil eller tog) næsten forsvinder, eller hvor vandet flyder med vandmænd og man kan ane udland der engang var dansk (Skåne), ved, at København er en by fuld af forskellige mennesker af forskellig slags. Det vil sige folk der taler forskelligt (!).

Nu tales der omkring 100 forskellige sprog i Danmark, så mon ikke der tales cirka ligeså mange i København. Hertil kommer alle dialekterne, som trods udryddelsesforsøg stadig findes, og alle "sociolekterne" og "etnolekterne" eller de multisproglige sprog (hvortil dansk vel egentlig selv hører, right?). 

Når Morten Messerschmidt for tiden vil have "mere Danmark", betyder det for mig - når jeg glemmer EU, hvilket jeg let gør - også "mere København". Og mere København betyder flere forskelligheder, flere forskellige mennesker og flere forskellige sprog.

21. marts 2014

Sammen, men uenige

Jeg vil gerne citere skribenten Siri Ranva. Hun skriver: 

Homogenitet ≠ Fællesskab

Altså ensartethed er ikke lig fællesskab.
Fællesskab og "sammenhængskraft" er ikke det samme som enshed.

18. juni 2013

De Anstændige – en anmeldelse

Jens-Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt: De Anstændige. Gyldendal 2013.

Jeg synes, De Anstændige er en læsværdig bog, argumenterende og velskrevet. Man kan diskutere aktualiteten af dele af bogen – men en analyse vil altid være forsinket i forhold til sin genstand. Dog er kapitlet om Tøger Seidenfaden, bogens længste, for langt. 

Bogen nyindpakker 1990er-begrebet ”De Politisk Korrekte”, der bliver til ”De Anstændige”. Hvis du er interesseret i hvem disse personer mon er, og om du selv er med eller imod dem, og bør føle dig angrebet eller bekræftet, så læs anmeldelserne i aviserne. Her fokuseres på dette aspekt: bogen læses som et polemisk fremstød i en fløjkrig i andedammen. Det er den vel også, jeg synes bare ikke, det er det mest interessante ved den.

10. marts 2013

Du danske sprog, bliv frugtbart og mangfoldigt!

Jeg har tidligere påstået, at det danske sprog bare er … et sprog. 
Og at et sprog først og fremmest er et redskab til kommunikation. Der er ting, vi har brug for at sige til hinanden, meddelelser der skal videregives, sager som skal gives betydning.

Med dette simple syn på sprog ønskede jeg at modsige et andet sprogsyn. Nemlig den idé, at sprogbrug er en slags sammenhængskraft-lim. En tyktflydende superlim (lige så tyk som blod), der følger en ældgammel og dybsindig opskrift, som kun de indviede (de indfødte) kender.
Bla bla bla, siger jeg, bla bla bla, siger du, og sådan skaber og opretholder vi en socialitet  der er fuld af undertekst og koder, uskrevne og uudtalte normer.

19. september 2012

Du danske sprog, du er ... bare et sprog

Udlænding hos bageren i Kbh.: ”Må jeg få et franskbrød?” Ekspedient: ”What kind?”

Mig selv på en indisk restaurant i Kbh.: ”Jeg vil gerne have en øl.” Tjener: ”Would you like a Singha beer or Carlsberg?”

Det er jo fint, når folk forstår hinanden. Men hvorfor bruges dansk næsten kun mellem mennesker, der taler det flydende?

14. september 2012

Jeg ser altid din hudfarve først

- og dit tøj.

Hvis dit hvide privilegerede middelklasseliv tillader det, så skynd dig ind og se PLAY i Vester Vov Vov eller Gloria eller Øst for Paradis. Det er ikke et sjovt syn, jeg sov ad helvede til i nat, efter at have set den.