Tillykke med dagen, FN! Her er min tale til dig

Kære FN.

I dag er det din dag. Den 24. oktober 1945 kom du til verden, tillykke tillykke, hvor er der sket meget siden dengang! Ja, helt ung er du ikke længere, men det er jo ikke nogen skam.

Du kunne i teorien have været endnu ældre! Vi kunne have fejret din 200 års fødselsdag med dig som selve sammenhængskraften i en fredelig verden, hvis andre end bogormene havde lyttet til Herr Immanuel Kants forslag til hvordan vi skaber “en evig fred”. 

Nå, du har jo den alder du har. Og hvordan synes du selv det går for tiden? Undskyld, det var et retorisk spørgsmål, som også skal skjule det faktum at jeg ikke er en af dine allernærmeste. Der er ting, jeg ikke ved om dig, og sider ved dig som jeg slet ikke forstår. Men pyt, i dag åbner jeg munden for at hylde dig! Dine paradokser og svigt kan vi tale om senere.

Og nu vil jeg gøre noget, som jeg har hørt andre talere gøre ved fødselsdage og jubilæer. Jeg vil minde dig om, hvem du var engang. Altså hvem du sagde du var, da du først oplod din røst her i verden. Jeg vil gøre ligesom X gjorde, da hun i sin tale til Y læste op fra et af Ys gamle breve.

Kære FN, det er simpelthen din PAGT, jeg har fundet frem igen. Den lå nederst i en bunke, tildækket af tusind andre lovtekster, konventioner og resolutioner. Sikke en samling af “på den ene side og på den anden side”, “hvis såfremt ifald”, “under hensynstagen til ovennævnte og nedennævnte”, “jævnfør note 222” osv osv osv. Men jeg fik den gravet frem til sidst, PAGTEN.

Så lad os springe ud i det, lad os høre hvad der står – hvad du sagde dengang. Bagefter kan vi knibe en tåre eller banke hovedet ind i væggen, når vi tænker på hvordan det er gået dig siden, og hvordan du har det i dag.

Jeg læser simpelthen op fra din pagts første kapitel, artikel 1:

De Forenede Nationers formål er:

1. at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed og i dette øjemed: at træffe effektive fælles forholdsregler til forebyggelse og fjernelse af trusler mod freden og til undertrykkelse af angrebshandlinger eller andre brud på freden, og ved fredelige midler og i overensstemmelse med retfærdighedens og folkerettens grundsætninger at ordne eller bilægge mellemfolkelige tvistigheder eller situationer, som kunne føre til brud på freden;

2. at fremme venskabelige forhold mellem nationerne, hvilende på respekt for grundsætningen om folkenes ligeret og selvbestemmelse, og at tage andre egnede forholdsregler til at styrke verdensfreden;

3. at tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde ved løsning af mellemfolkelige spørgsmål af økonomisk, social, kulturel eller humanitær karakter, og ved at styrke og fremme respekten for menneskerettigheder og for fundamentale frihedsrettigheder for alle uden hensyn til race, køn, sprog eller religion; og

4. at være et centralorgan, der skal bringe nationernes indsats til opnåelse af disse fælles mål i indbyrdes overensstemmelse.

Sådan!

Det er jo bare ord. Men hvilke ord! I dag er det, må jeg sige, især punkt 1 og punkt 2 som rører mit hjerte og mine følelser, og hele min hjerne og dens tvivl. For der er krig i verden, kære FN, borgerkrige med deltagelse af internationale koalitioner.

“Verdensfreden”, som du talte om, er ikke virkeliggjort. Du har ikke realiseret dit formål – og jeg citerer igen: om “at træffe effektive fælles forholdsregler til forebyggelse og fjernelse af trusler mod freden”. Og om at undertrykke “angrebshandlinger eller andre brud på freden”. Og hvordan går det med: “ved fredelige midler og i overensstemmelse med retfærdighedens og folkerettens grundsætninger at ordne eller bilægge mellemfolkelige tvistigheder eller situationer, som kunne føre til brud på freden”?

Så kom igen, FN! Er du still going strong – kan du blive stærkere, trods din alder og dine modstandere? Eller sidder du helt stivnet og fifler med dit 10 år gamle folkeretsprincip om “ansvar for at beskytte civilbefolkninger”? Er du ked af at dit nye princip bliver brugt til at begrunde krig, når det passer de stærke magter? Men ikke bliver brugt andre gange, når det ikke passer dem. Er det ikke misbrug, hvad synes du? Var det et gummi-begreb om retfærdig krig, som du her for ikke så lang tid siden gav verden?

Jeg bliver nødt til at slutte på en kritisk måde, for selv om jeg gerne vil hylde dig, er jeg kommet i tvivl om dine fredsskabende evner. Måske har du brug for en afløser? Skal vi sammen prøve at finde én? Det er vel ikke nogen skam at erkende at man har mistet gejsten. Eller?

Lad os overveje fremtiden sammen; og lad os skåle på verdensfreden! 
Engang må den komme!  

*

Talen ligger også på Den Fri: her