24. februar 2016

Retroaktiv lovgivning

Hvis du tror at tilbagevirkende kraft, retroaktion eller Nachträglichkeit, er en psykisk hokus pokus, som Sigmund Freud påviste eksistensen af (også retroaktivt), så undervurderer du fænomenets omfang.

På et lidt mere tørt område, nemlig udlændingelovgivning, findes fænomenet også.

Jeg kender således en person, der i december 2015 afleverede sin ansøgning om permanent opholdstilladelse i Danmark. Ansøgningen var selvfølgelig lavet udfra de gældende regler om selvforsørgelse, sprogkursus-niveau osv. og alle kriterier var opfyldt. 
Men hokus pokus, den 10. december blev et nyt lovforslag præsenteret i Folketinget. L 87, som indeholdt nye regler, nye kriterier, for ansøgning om permanent ophold. Sådan et lovforslag skal jo gennem flere behandlinger og først i februar 2016 blev det vedtaget. Loven trådte i kraft. 

Men kraften var tilbagevirkende. Loven vedtaget i februar 2016 gælder nu fra 10. december 2015. Ansøgningen, der blev afleveret i december, var eller er altså ikke længere god nok. Nu skal en ny ansøgning laves, en der følger de nye og retroaktive regler. En ny sprogtest skal tages; de godt tusind kroner, som det kostede at tage den gamle test, er (retroaktivt) tabt.

Det er altså en slags retroaktiv demokratisk procedure; hvis et lovforslag senere bliver vedtaget af et flertal, så gælder det helt fra dengang, det bare var et forslag.

Men retroaktive ansøgningsregler er ikke fair over for ansøgerne.  

3. februar 2016

Lov 53A: Sørg for at have de rigtige forældre

Så blev L 53A vedtaget - med stort flertal for at efterkommere af ikke-statsborgere skal søge om dansk statsborgerskab (stort set) ligesom indvandrere.

Loven ændrer adgangen til "indfødsret", statsborgerskab, for unge født og opvokset i Danmark, idet den ophæver den særlige, nemmere "erklæringsadgang" og kræver, at de unge nu skal søge på lige fod med andre indvandrere. De skal fx bestå "indfødsretsprøven", men behøver dog ikke gå op til sprogprøven i dansk - de har jo også gået i dansk grundskole, nå ja. 

Jeg er imod. Loven styrker jus sanguinis, blodets lov eller ret gennem blod, altså afstamning som kriterium for statsborgerskab - ikke fødested, opvækststed, bo- og hjemland.
"Indfødsret" er en falsk varebetegnelse; nu burde det hedde "afstamningsret".

Læs om Folketingets nylige afstemning her