Den europæiske republik

 














en boganbefaling i anledning af Brexit

en artikel på dansk af Ulrike Guérot: Nationerne kan ikke skabe Europa

Interview på dansk om bl.a. Brexit (lige før Brexit)  her

Fort Europa

Fort Europa er (eller bliver) vel ikke synligt sådan på ét sted. 
Det man kan skimte på billedet er Engelsborg, Castel Sant' Angelo, i Rom.
I den evigt foranderlige stad, hvor man gerne hejser EU-fanen i modsætning til i Danmark.

Først var Engelsborg et mausoleum, så blev det en fæstning. Nu er det et museum. 
Bygningen har beskyttet/bevaret den døde kejser, senere beskyttede det den levende pave, i dag bevarer det minderne.
Det har også været et fængsel. Giordano Bruno sad der i årevis, før de tændte et bål og brændte ham i år 1600. Muligvis blev han tortureret. Det er også vores kulturelle (og kristne) arv.

Fort Europa er europæernes fængsel.
Fort Europa er også vores mausoleum, fæstning og museum, hvor vi begræder, beskytter og beundrer os selv som vi var eller kunne være.

Tigger i Rom

Jeg sidder på fortovet og drikker en dårlig cappucino piccolo, da en kvinde med en masse armbånd standser op, kalder mig smukke og spørger om alt er vel. 

Der er noget sejt over hende, så jeg svarer mere imødekommende end ellers, når en gadesælger henvender sig. Men snart ender det dårligt, et minut senere er hun sur over at jeg hverken vil købe noget eller have et armbånd foræret, ikke engang vil give en euro til en kaffe eller noget. Hun virker (spiller) rigtig vred, da hun går. Jeg føler mig skyldig og forulempet, den velkendte blanding når fattige vil have ens penge. Fem minutter efter er jeg den vrede. Værten krævede dobbelt pris for kaffe og pizza. (Modsat armbåndssælgeren skjuler jeg min frustration over den dårlige handel).

”Når fattige vil have ens penge”. Jeg vurderer de forskellige gadesælgeres og tiggeres tøj. For på en eller anden måde at navigere giver jeg kun penge til gamle mænd, der er helt tyndslidte. Jeg giver slet ikke længere til romaer (undtagen gamle mænd). Måske fordi det for dem er et arbejde at tigge. Og det fatter jeg stadig ikke: tiggeri som en organiseret profession med chefer og lønramme. Ligesom hos fortidens tiggermunke. Måske også fordi jeg har kendt en romafamilie, dengang de var min svigerfamilie, og derfor ikke kan opfatte ”romaer generelt” som svage personer, jeg bør støtte. I sidste instans dog bare, fordi jeg ikke vil af med mine penge. Uden at få noget igen. For det fatter jeg stadig ikke: penge som envejskommunikation uden synligt bytte.

Flygtningene og freden

Da der begyndte at komme små flygtningestrømme til Rødby, Danmark, skrev jeg et teatralsk indlæg til DenFri: Nu er du bange!

(Siden da viste det sig, at frygt og bæven for flygtninge var mere udtalt hos politikerne end i befolkningen, hvor mange gerne ville hjælpe de nyankomne).

21.9. havde jeg en kommentar i Atlas Magasin om flygtninge i Danmark og danske politikeres reaktioner, og om konfliktløsning i en globaliseret verden: Er Jorden også rund når der er krig?  

Walther Rathenau med de mange egenskaber

Dette er et forslag om at læse min artikel på det idéhistoriske site Baggrund om manden Walther Rathenau med de mange egenskaber. 

Rathenau (1867-1922) var en alsidig person: tysk-patriotisk sekulær jøde, elektrokemiker, kunstkender og amatørmaler, (hemmeligt homoseksuel,) koncernarving, forfatter, forretningsmand og erhvervsleder, politiker, med mere.

Da 1. verdenskrig brød ud, blev Rathenau ansat i det preussiske krigsministerium. Da sejrherrerne tvang det tabende Tysklands kejser til at gå af, blev han ”genopbygningsminister” i den nye tyske republik i 1921. Derefter blev Rathenau udenrigsminister, men terrorister myrdede ham snart efter på åben gade.

Desuden brugte Robert Musil ham i romanen Manden uden egenskaber som model for en tysk ”kongekøbmand”, en sværmerisk kapitalist og intellektuel våbenhandler. 

Læs hele artiklen om denne sammensatte, både tidstypiske og originale mand på Baggrund: Rathenau med de mange egenskaber

Barok Madrid, Cervantes & borgerkrigen, den fænomenologiske reduktion i Guadarrama og andre postkort fra Spanien

Barok Madrid

Til erstatning for baroktidens arbejdsledige adelige, der ikke lavede andet end at leve, more sig og lide, findes nu turisterne og turisternes børn. Nu er det for turisterne at dværgene klæder sig ud – som smølfer – og driller. Det er for turisternes børn at den lille kvinde står foroverbøjet inde i sit vædder-kostume, danser og ryster på sit vædderhoved så plastikpelsen lyner i blåt, rødt og guld. Det er for turisterne at store mænd blæser kæmpebobler, der svæver afsted over menneskemængden. Boblerne stammer fra Hieronymus Bosch’ maleri Lysternes Have på Prado museet. Og præcis ligesom de unge mennesker, som Bosch malede, forsøger teenage-turister nu at træde ind i boblerne før de letter – et kort sekund.

vodafone har købt/sponsoreret den centrale 
metrostation i Madrid og Sol har fået nyt fornavn 

Rigdom, mørk økologi & språk – i NORGE

Maler og grafiker Edvard Munch kom fra en halvfattig familie. Senere i livet blev han velhavende og berømt og flyttede ind i det store hus Ekely i udkanten af Oslo. Tidligere i livet lavede han en tegning af en tyk mand, der omgivet af sine hunde med kødben i munden giver penge til en skare tynde og krumbøjede tiggere. Under tegningen skrev Munch: Den rige som gerne stjæler to Gange / først har han stjaalet Pengene saa stjæler han Menneskenes Hjerter

De Anstændige – en anmeldelse

Jens-Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt: De Anstændige. Gyldendal 2013.

Jeg synes, De Anstændige er en læsværdig bog, argumenterende og velskrevet. Man kan diskutere aktualiteten af dele af bogen – men en analyse vil altid være forsinket i forhold til sin genstand. Dog er kapitlet om Tøger Seidenfaden, bogens længste, for langt. 

Bogen nyindpakker 1990er-begrebet ”De Politisk Korrekte”, der bliver til ”De Anstændige”. Hvis du er interesseret i hvem disse personer mon er, og om du selv er med eller imod dem, og bør føle dig angrebet eller bekræftet, så læs anmeldelserne i aviserne. Her fokuseres på dette aspekt: bogen læses som et polemisk fremstød i en fløjkrig i andedammen. Det er den vel også, jeg synes bare ikke, det er det mest interessante ved den.