Viser opslag med etiketten postkolonialisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten postkolonialisme. Vis alle opslag

5. august 2018

Postkort fra Island/Trællenes historie


Dette er ikke Pia Kjærsgaard i Island, men en søpapegøje. Jeg vidste slet ikke at Kjærsgaard var i landet; jeg var optaget af at snige mig ind på og om muligt skyde papegøjen (med kameraet).
Under Kjærsgaards besøg på Thingvellir ville nogle islandske politikere øjensynlig markere, at hun efter deres mening er racist. Kjærsgaard har givet igen ved at spørge retorisk, om Island selv har taget imod nogen udlændinge.

3. september 2013

Postkolonialt Stress Syndrom (hjemkomst fra USA)

Ben Houstie Legacy 2010




















Jeg forlod USA. 
Rejste tilbage over Atlanten.
Da jeg ville krydse den sidste grænse, blev jeg standset af en venlig mand i uniform.
”Et øjeblik,” sagde han, ”du skal lige stille din kuffert her. Må jeg se dit pas?”
Manden kiggede i mit pas, mens en kvindelig kollega åbnede min kuffert.
”Hedder du Columbus?” spurgte han.

20. august 2013

Postkort fra USA

#1 

Papirløse

En: 
Jeg prøvede at krydse grænsen 4 gange, før jeg kom over. Det kostede ikke så meget dengang. I dag er det meget dyrere. Men da jeg havde prøvet 4 gange, var blevet taget af grænsepolitiet og smidt tilbage – dengang blev man smidt lige over på den anden side, ikke kørt eller fløjet langt ind i Mexico som de gør i dag – begyndte jeg at lede efter en dyrere smugler, en bedre. Jeg fandt én der kostede meget mere. Og det lykkedes, jeg kom ind. Jeg kan selvfølgelig ikke rejse hjem. Rejse ud. Jeg arbejder, har lejlighed og bil, kører altid forsigtigt, bliver aldrig taget af færdelspolitiet. Turene over grænsen var hårde … men ikke for mig. Jeg var ung og vant til at arbejde 15 timer om dagen i ulidelig varme, det var ikke noget problem for mig at ligge i en bil eller sådan noget. Nu er jeg newyorker … eller min søn er. New York er stressende, alle har stress. Men jeg savner altid byen efter et par dage, når jeg tager på landet.