SÆRLIGT inSENSITIV? Mennesket er det dyr, der har for mange følelser

I går mødte jeg en mand på apoteket i et af Københavns gamle arbejderkvarterer. Nu er det et middelklassekvarter, men manden opførte ikke særligt middelklasseagtigt, tværtimod var han ret ubehersket – midt på eftermiddagen og i fuld offentlighed! Her valgte han nemlig pludselig at henvende sig højlydt til et vildt fremmed menneske – mig.

Manden snakkede fanden (=mig) et øre af, mens vi stod og ventede dér på apoteket, og jeg vil prøve at gengive hans svada, mens den stadig flyder frisk i min hukommelse. 

Først kom vi til at stå ved siden af hinanden, og da han gav mig elevatorblikket, stirrede jeg nok lidt tilbage. Blandt andet fordi mit blik blev fanget af nogle ækle gule pletter på hans halstørklæde og frakkerevers. Han rømmede sig og sagde:

– Jeg er sygoloh.

Du skal nyde!

Det nye Første bud er blevet fundet! 

Det er uvist, om det blev skrevet på en tavle eller en tablet, oppe på et bjerg eller inde i en by.

Men budbringeren var også denne gang en mand med skæg. Nemlig filosoffen Slavoj Žižek, der har skrevet om den fundamentale ”pligt til at nyde” i nutidens ”nydelsessamfund”.  

I kort form lyder budet altså: Du skal nyde!

Det er lidt usikkert, om det virkelig står på førstepladsen, eller måske følger efter budet Du skal have succes!

Desuden er budet Du skal nyde! mest fremtrædende i de samfund, hvor menneskene har mange penge mellem hænderne, og et vist ”ideologisk tomrum” mellem ørerne.

En lille københavnsk sø af tid

På min søndagsløbetur mødte jeg en mand, der sad på en bænk ved en af Københavns Søer. Jeg var nødt til at sætte mig på bænken, for jeg havde løbet for længe eller for hurtigt, mine hjerteslag faldt over hinanden og hvidlige skygger var ved at overtage mit synsfelt. Prustende og halvt blindet lod jeg mig falde ned på den første, den bedste bænk. Selvfølgelig havde jeg ikke oceaner af tid, ikke engang en lille københavnsk sø af tid, for jeg skulle jo hjem, jeg skulle i bad, jeg skulle vaske tøj, jeg skulle lave mad og jeg skulle se Borgen og 21 Søndag. Alligevel blev jeg siddende længere end højst nødvendigt, jeg ignorerede skridttæller og telefon og kiggede bare på solen, der helt gylden dukkede frem og forsvandt bag skyer af flødeskum.

”Borte – tit tit! Borte – tit tit! Borte – tit tit!” sagde en rusten stemme. Det var manden ved siden af mig på bænken, jeg havde godt set ham, men da han røg pibe og havde et velklippet skæg, havde jeg vurderet, at han ikke udgjorde nogen belemringsfare. Nu blev jeg bare ved med at kigge mod vest og ikke på manden, der dog alligevel åbnede munden igen: ”Moder sol kommer og går, kommer og går. Det minder mig om et eller andet gamle Freud skrev … Det minder mig også om omsorgssvigt, vinteren er ét langt omsorgssvigt, vinterdepression er det forladte barns gråd, åh ja, ak ja.”

TID. Kapitel 4: Kan nuet forsvinde? Kan fremtiden klappe sammen?

Om gentagelse, mindfulness, øjeblikkets mørke, fremtidsfrygt og forår

Hvis man har en god hukommelse, kan man undgå at begå de samme fejl igen og igen. 

Eller: Hvis man har en god hukommelse, så har man en slet karakter. Man vil bære nag og ar, være forudindtaget, ikke tilgive (i betydningen glemme) og ikke tro. 

Men ideelt set, hvis man ellers husker det rigtige, kan man bruge hukommelsen til at opsøge den gode gentagelse og undgå den dårlige. 

Søren Kierkegaard, dette års 200 års fødselar der snart vil blive fejret som ”forud for sin tid” og ”profetisk”, ”tidsløs klassiker” og ”en af dansk filosofis mest forfriskende evergreens”, kaldte gentagelsen for forlæns erindring. 

Når man gentager, går man forlæns mod fremtiden, men samtidig genkender man. Déjà-vu. Gentagelse kan være kedelig eller dræbende, og Freud skrev om gentagelsestvang, for måske vil man gerne kunne gå forlæns uden samtidig at gå i ring. Fremad! Mod en helt ny fremtid. Men fremtiden er uvis, den kan blive ny og den kan blive en gentagelse af det gammelkendte. Fremtiden er usikker og kan tårne sig op som et bjerg, det bliver anstrengende at bestige. Bare man kunne finde hvile i nuet. Blive lige dér, hvor fortid og fremtid mødes: NU. Her, hvor fortiden slutter og fremtiden begynder.

Filosofisk-antropologisk beskrivelse af Ensomhed. Friedrich Pohlmann

"Ensomhed. Antropologiske undersøgelser af en følelsesmæssig tilstand" af Friedrich Pohlmann, sociolog mv.:

"I vores samfund vækker ordet ”ensomhed” mest negative associationer – om smertefuldt-depressive følelser af social isolation – men udvider man det kulturhistoriske perspektiv, vil man meget snart støde på helt andre betydningsklange, der fjerner det entydige og ensidige ved ”ensomhed”. 
Ved siden af ensomhedsklagernes flerstemmige kor, som siden det gamle Egypten stadigt har fornyet sig, findes der også en kæde af vidnesbyrd om positive ensomhedserfaringer – ensomhedshyldest. For eksempel hos Heraklit, hos de romerske stoikere, hos anachoreterne fra den tidlige kristendom, i mange ensomhedstekster fra barok, klassisk og romantisk lyrik; hos Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche; hos kunstnere når de reflekterer over deres værkers opståen; og hos moderne udøvere af ekstremsport, der ofte beskriver ”langdistanceløberens ensomhed”, eller bjergbestigerens eller drageflyverens, som en grandios erfaring.

Vi tager kampen op mod ensomheden! Vil du være med?

Den 10. oktober 2012 – imorgen – er det Verdens Mentale Sundhedsdag.

I den anledning skriver PsykiatriFonden: ”Vi tager kampen op mod ensomheden! Vil du være med?” og afholder bl.a. et stort fælles ensomhedsarrangement i Politikens Hus i Kbh.

I samme anledning kan man på Radio24syv lytte til samtaler om ensomhed, og selv ringe ind og snakke, hvis man er ensom.

Som man ser, er der nogle stærke organisationer (fællesskaber?), der gerne vil tale og tage fat om den enkeltes følelse af ensomhed. 

Ensomhedens problem skal løses socialt. Fiaskologisk betragtet er den ensomme da også den sociale taber.

Hvordan du undgår den ultimative taber: Energityven

Gæsteindlæg af Krisehex

Som led i fiaskologikonkurrencen her på bloggen vil jeg advare vores læsere mod den måske farligste tabertype af dem alle, nemlig energityven.

For dem som endnu ikke har været på kursus i at identificere og undgå energityve, kan jeg kun sige at de ikke kan komme afsted hurtigt nok. Kurset bliver udbudt på AOF til en fornuftig pris, og det har i den grad beriget mit liv, at jeg har fået luget ud i de mange ubehagelige energityve, jeg indtil fornylig var omgivet af.