14. december 2016

Illustreret Danmarkskanon

Danmarkskanonen blev en skuffelse. Men til gengæld findes der en god illustration af kanonens "værdier" - lavet allerede i 1938 af Storm P.
Har dkkanonen været inspireret af Storm P.? Eller kom inspirationen snarere fra Svend B.s "10 ståsteder, som har en iboende værdi"? Nu har vi i hvert fald både kanonens "10 værdier for fremtidens samfund" og Brinkmanns "10 gamle ideer til en ny verden".
Men hvorfor egentlig denne trang til lister? Det ligner stress, usikkerhed, det ligner ordens- og formaliseringsmani. Velkommen til Danmark: en punktopstillings-kultur-nation.

Her det mere rodede billede (hvor indvandring også glimrer ved sit fravær. Bortset fra i fængselsgården)





10. december 2016

Medborgerskab - dannelse eller quiz i paratviden?

Indlæg i Weekendavisen 9.12.16
Den 1. december blev der afholdt indfødsretsprøve. Prøven var væsentlig lettere end sidst. Kulturarvsspørgsmålene handlede ikke om årstal, men om navne. Olsen-banden er stadig en grundingrediens i dansk kultur, men nu var det ikke den første films premiereår men instruktøren, som statsborgerskabsansøgerne skulle udpege.
Det er naturligvis godt, at kritikken af den forrige prøve og dens dumpeprocent på 68,8 har haft en effekt. Men det er selve opskriften, der er forkert. Prøven er og bliver en omgang quiz-biksemad.
Indfødsretsprøven var DF’s idé. Mens andre europæiske lande indførte vidensprøver om samfundsforhold og nyere politisk historie, ønskede DF, at nye borgere også blev testet i »dansk kultur«, kunst, kulturarv og ældre danmarkshistorie. I prøven af 1. december indbefatter det spørgsmål om Olsen-banden og Matador, Jeppe på Bjerget, en dansk filosof, Bertel Thorvaldsen, digtet Der er et Yndigt Land, bogen De dybeste rødder og en dansk olympisk medalje. Plus en håndfuld historiespørgsmål til tiden før 1900-tallet.
De kulturelle spørgsmål laves på baggrund af Kulturkanonen fra 2006. Prøvedeltagerne har næppe selv oplevet de givne kunstværker, de har forberedt sig uden undervisning og forsøgt at lære navne og titler fra lærematerialet udenad.
Det er uklart, hvordan denne »viden« gør én til en god samfundsborger. Man kan selvfølgelig i baggrunden skimte dannelsesidealer, som de kendes fra højskoler, grundskoler og hjem med klaver – men dér handler det om at tilegne sig værker og tanker. Indfødsretsprøven er derimod en paratvidens-quiz, som blander spørgsmål i kunst, samfund, politik og historie i tilfældig rækkefølge. Designet er usystematisk og forvirrende, eller systematisk forvirrende, og kendes ikke fra normale eksaminer, men netop fra quizzer eller forhør.
Det ville give mening, at en ny borger skulle dokumentere basal viden om samfundsforhold, institutioner, love, pligter og rettigheder. Men hvorfor skal borgeren, hvis hun ønsker statsborgerskab, borgeranerkendelse og demokratisk valgret, også testes i dansk kunsthistorie og kulturarv? Her mener nogle, at den nye borger dermed viser integrationsvilje, og at denne vilje til bred paratviden kan afhjælpe alverdens integrationsproblemer, hvad enten det er værdikonflikter eller arbejdsløshed.
Andre siger ligeud, at danske politikere kan stille lige præcis de krav til udlændinge, som der er flertal for, uanset (mangelen på) argumenter. For Grundloven kundgør jo, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.
Dermed glemmer man bare, at der ikke findes indfødsret i Danmark, men derimod en afstamningsret til statsborgerskab, som man arver fra en forælder. Hvis man er indfødt og opvokset her, men ens forældre ikke har statsborgerskab, så skal man også bestå indfødsretsprøven for at blive statsborger.
[Man overser også, at hvis staten lader en udlænding bosætte sig – hvad enten hun arbejder, studerer, får asyl eller gifter sig med en borger – så bør den nye borger også have en reel mulighed for at blive ligestillet med resten af befolkningen, ikke kun hvad angår pligter, men også rettigheder. Herunder fuld demokratisk valgret, som enhver permanent borger i et levende og deltagende folkestyre naturligvis bør besidde.]
»Deltagende folkestyre« er en af de danske samfundsværdier, der kan komme til at indgå i den nye Danmarkskanon. Det er muligt, at den nye kanon fremover bliver en del af indfødsretsprøvens pensum, og at Kulturkanonens kunsthistoriske pensum bliver strøget. Det kunne skabe en mere meningsfuld prøve, gøre videnskravene mindre elitære og vilkårlige, og give såvel lavt- som højtuddannede bedre adgang til dansk demokratisk medborgerskab.
[Afsnit i klammer: Et af de afsnit, der ikke var plads til i avisen]

6. december 2016

Den store borgerdyst - om indfødsretsprøve og medborgerskab

Den 1. dec. var der igen indfødsrets- og medborgerskabsprøve.
Jeg har et debatindlæg om indfødsretsprøven i Kristeligt Dagblad i dag:

Den Store Borgerdyst

Se også min kommentar til den forrige prøve:
Indfødsretsprøve bør ændres


21. oktober 2016

Menneskerettighederne som blues

- Skrevet og sunget af Lucinda Williams

- Byggende på en naturretslig opfattelse (og delvis negativt formuleret)

- Born To Be Loved, udsnit:

You weren't born to be mistreated
And you weren't born to misguided
You were born to be loved
You were born to be loved 
You weren't born to be a slave
You weren't born to be disgraced
You were born to be loved
Hmm hmm, you were born to be loved 
You weren't born to be abused
You weren't born to lose
You were born to be loved
You were born to be loved

Sangen kan fx høres på Youtube her

22. september 2016

Rettelse: Krigen har også et kvindeligt ansigt

Jeg har her på bloggen skrevet nogle indlæg om kvinder og krig - eller køn og krig.
Her har jeg bragt den usandhed til torvs at kvinder generelt ikke har fungeret som soldater eller krigere. - Med ganske få historiske undtagelser og bortset fra nutiden, hvor fx israelske kvinder har værnepligt og det danske forsvar løbende optager flere kvindelige soldater. 

Disse indlæg handler om kvinders rolle i krige på andre måder end som soldater. Og om den "maskuline dominans" i sikkerhedspolitikken, som jeg forsøger at anskue på en bagvendt måde. Find links nederst.


Journalist og forfatter Svetlana Aleksijevitj's bog Krigen har ikke et kvindeligt ansigt fortæller dog en anden historie om kvinder og krig. Fortrinsvis gennem vidnesbyrd fra kvinder, der arbejdede i det sovjetiske militær under 2. verdenskrig.


25. august 2016

Det uskandaløse

Nyheds- og debatmedierne er - i endnu højere grad end før - blevet "skandalens sted". 
Forfatter og litterat Henrik Bjelke forsøgte ellers at reservere dette sted for litteraturenMen der findes også forskellige typer skandaler. Og i medierne kan der skrives litteratur, i hvert fald underholdningslitteratur. 

Det var i øvrigt en tysk forfatter, Heinrich von Kleist, der i 1810-11 redigerede en af de første moderne aviser, Die Berliner Abendblätter, der også indeholdt skandaløst stof i form af politirapporter om vold og andre forbrydelser, samt debatindlæg.   

Men altså, da skandalen er (blevet) mediernes daglige brød/cirkus, vil dette medie, denne blog, nu publicere nogle helt uskandaløse billeder.
Se nedenfor - og undskyld, hvis billederne alligevel appellerer til voldsomme, eruptive og store følelser. Modsat langsomme, snigende og små følelser -




24. juni 2016

Den europæiske republik




 














en boganbefaling i anledning af Brexit

en artikel på dansk af Ulrike Guérot: Nationerne kan ikke skabe Europa

Interview på dansk om bl.a. Brexit (lige før Brexit)  her

22. juni 2016

Indfødsretsprøven skal ændres

Hvorfor og hvordan kan du læse i et debatindlæg, som jeg har skrevet til Jyllands-Posten:

Indfødsretsprøve og forfatningspatriotisme 

Der blev også sendt et P1 Debat program om emnet den 10. juni. Her medvirker jeg ca. 20 minutter inde i udsendelsen

P1 Debat: Hvor svært skal det være at blive dansk statsborger?


11. juni 2016

Kropsvæsker - Spermens kulturhistorie

I kølvandet på menstruationsdebatten (livlig debat om ulæst bog) har jeg skrevet "Spermens nye kulturhistorie". Et tankeeksperiment. 




9. juni 2016

Stemmeret og indfødsret

Skal borgerne i et demokrati have stemmeret? 
Jeg har skrevet en kronik om statsborgerskabsregler, demokrati og politisk - versus kulturel - identitet:

Statsborgerskabet er en klump ler, som politikerne omformer igen og igen





















Fotos fra Nørrebro bibliotek, toilettet

27. maj 2016

Hiroshima, Obama og japansk pacifisme idag

I dag besøger præsident Obama Hiroshima i Japan, som USA angreb med en atombombe i 1945. 
Obama er den første amerikanske præsident, der besøger Hiroshima, men han kommer dog ikke for at undskylde bomberne. Hans budskab er snarere, at der jo desværre altid er civile ofre i en krig.  

Siden 1945, og ikke mindst på grund af a-bomberne, har Japan ført en (delvis) pacifistisk politik. 
Men i 2015 blev pacifismen såkaldt "gentolket", eller snarere ophævet, med nye krigslove tilpasset en ny sikkerhedspolitik. 

Japans pacifistiske tradition og dens gradvise ophævelse er interessant for alle, der interesserer sig for krig og fred
Og for japansk historie, politik og kultur.
Dem vil jeg anbefale en artikel om det emne, som jeg skrev sidste efterår til Atlas Magasin:


21. april 2016

Fort Europa




















Fort Europa er (eller bliver) vel ikke synligt sådan på ét sted. 
Det man kan skimte på billedet er Engelsborg, Castel Sant' Angelo, i Rom.
I den evigt foranderlige stad, hvor man gerne hejser EU-fanen i modsætning til i Danmark.

Først var Engelsborg et mausoleum, så blev det en fæstning. Nu er det et museum. 
Bygningen har beskyttet/bevaret den døde kejser, senere beskyttede det den levende pave, i dag bevarer det minderne.
Det har også været et fængsel. Giordano Bruno sad der i årevis, før de tændte et bål og brændte ham i år 1600. Muligvis blev han tortureret. Det er også vores kulturelle (og kristne) arv.

Fort Europa er europæernes fængsel.
Fort Europa er også vores mausoleum, fæstning og museum, hvor vi begræder, beskytter og beundrer os selv som vi var eller kunne være.

20. april 2016

2. april 2016

Tigger i Rom

Jeg sidder på fortovet og drikker en dårlig cappucino piccolo, da en kvinde med en masse armbånd standser op, kalder mig smukke og spørger om alt er vel. 

Der er noget sejt over hende, så jeg svarer mere imødekommende end ellers, når en gadesælger henvender sig. Men snart ender det dårligt, et minut senere er hun sur over at jeg hverken vil købe noget eller have et armbånd foræret, ikke engang vil give en euro til en kaffe eller noget. Hun virker (spiller) rigtig vred, da hun går. Jeg føler mig skyldig og forulempet, den velkendte blanding når fattige vil have ens penge. Fem minutter efter er jeg den vrede. Værten krævede dobbelt pris for kaffe og pizza. (Modsat armbåndssælgeren skjuler jeg min frustration over den dårlige handel).

”Når fattige vil have ens penge”. Jeg vurderer de forskellige gadesælgeres og tiggeres tøj. For på en eller anden måde at navigere giver jeg kun penge til gamle mænd, der er helt tyndslidte. Jeg giver slet ikke længere til romaer (undtagen gamle mænd). Måske fordi det for dem er et arbejde at tigge. Og det fatter jeg stadig ikke: tiggeri som en organiseret profession med chefer og lønramme. Ligesom hos fortidens tiggermunke. Måske også fordi jeg har kendt en romafamilie, dengang de var min svigerfamilie, og derfor ikke kan opfatte ”romaer generelt” som svage personer, jeg bør støtte. I sidste instans dog bare, fordi jeg ikke vil af med mine penge. Uden at få noget igen. For det fatter jeg stadig ikke: penge som envejskommunikation uden synligt bytte.

11. marts 2016

Flygtningetal 2015 og 2016

Ingen sjaskede meninger, bare nogle tørre tal
(og et quizspørgsmål til læseren til sidst)

5. marts 2016

Danskhedens evangelium

"Danskhedens evangelium" er dagens udtryk.
Det bruges af Søren Hviid Pedersen i Berlingeren. 
Og jeg kommer så til at omskrive Hegel:

Læsning af Berlingske Debat er borgerens nationalutopiske morgenbøn. 

Heri forkyndes danskhedens evangelium

Halleluja

og skål i gammeldansk!

Ja, man kan glæde sig over hvordan sproget blomstrer og tænkningen sprutter - i Berlingske Debat. 
Fx har Mads Holger nu valgt at blive pædagogisk og i stedet for kaskader af pensionerede adverbier, som han venligt nok støver af, bruger han punktopstilling for at "opregne to kategorier af værdier" der "kendetegner dansk identitet rent kulturelt": 


  1. kategori:

Demokrati, ligestilling, ytringsfrihed, menneskerettigheder, sekularisme, modernitet.
  1. kategori:
Kristendom, kongetro, det danske sprog, specifik dansk kultur, dansk historie, habitus, sæd og skik.    

Her kan læseren (du) så vælge at læse hele Mads Holgers indlæg. Men måske er det mere givende selv at tænke videre over forholdet mellem størrelserne i de to kategorier. Der er virkelig meget at tage fat på! 

Vi bliver nok ikke færdige til gudstjenesten imorgen - hvor det bliver spændende at høre, hvad præsten siger til "danskhedens evangelium". Er det blasfemi, poesi eller snapsesnak? 

24. februar 2016

Retroaktiv lovgivning

Hvis du tror at tilbagevirkende kraft, retroaktion eller Nachträglichkeit, er en psykisk hokus pokus, som Sigmund Freud påviste eksistensen af (også retroaktivt), så undervurderer du fænomenets omfang.

På et lidt mere tørt område, nemlig udlændingelovgivning, findes fænomenet også.

Jeg kender således en person, der i december 2015 afleverede sin ansøgning om permanent opholdstilladelse i Danmark. Ansøgningen var selvfølgelig lavet udfra de gældende regler om selvforsørgelse, sprogkursus-niveau osv. og alle kriterier var opfyldt. 
Men hokus pokus, den 10. december blev et nyt lovforslag præsenteret i Folketinget. L 87, som indeholdt nye regler, nye kriterier, for ansøgning om permanent ophold. Sådan et lovforslag skal jo gennem flere behandlinger og først i februar 2016 blev det vedtaget. Loven trådte i kraft. 

Men kraften var tilbagevirkende. Loven vedtaget i februar 2016 gælder nu fra 10. december 2015. Ansøgningen, der blev afleveret i december, var eller er altså ikke længere god nok. Nu skal en ny ansøgning laves, en der følger de nye og retroaktive regler. En ny sprogtest skal tages; de godt tusind kroner, som det kostede at tage den gamle test, er (retroaktivt) tabt.

Det er altså en slags retroaktiv demokratisk procedure; hvis et lovforslag senere bliver vedtaget af et flertal, så gælder det helt fra dengang, det bare var et forslag.

Men retroaktive ansøgningsregler er ikke fair over for ansøgerne.  

3. februar 2016

Lov 53A: Sørg for at have de rigtige forældre

Så blev L 53A vedtaget - med stort flertal for at efterkommere af ikke-statsborgere skal søge om dansk statsborgerskab (stort set) ligesom indvandrere.

Loven ændrer adgangen til "indfødsret", statsborgerskab, for unge født og opvokset i Danmark, idet den ophæver den særlige, nemmere "erklæringsadgang" og kræver, at de unge nu skal søge på lige fod med andre indvandrere. De skal fx bestå "indfødsretsprøven", men behøver dog ikke gå op til sprogprøven i dansk - de har jo også gået i dansk grundskole, nå ja. 

Jeg er imod. Loven styrker jus sanguinis, blodets lov eller ret gennem blod, altså afstamning som kriterium for statsborgerskab - ikke fødested, opvækststed, bo- og hjemland.
"Indfødsret" er en falsk varebetegnelse; nu burde det hedde "afstamningsret".

Læs om Folketingets nylige afstemning her

29. januar 2016

Physis kryptesthai philei. Åbn de små uddannelser igen!
























Københavns Universitet informerer 
(det er venstre kolonne, du skal fokusere på. 
Bagefter, bagefter, bagefter, kan du begynde at tænke over forholdet mellem venstre kolonne og dem til højre) -:

Uddannelser der lukker for optaget i 2016 
Det Humanistiske Fakultet vil frem mod 2019 have en nedgang på indtægterne fra finansloven på omkring 125 mio. kr. Det svarer til op imod en femtedel af fakultetets finanslovsbudget. Fakultetet har hidtil udbudt en række små uddannelser, fordi Danmark har et behov for at have viden og beredskab på området. Det er ikke længere muligt. Følgende uddannelser vil få lukket optaget i år:
UddannelseDimensioneret optag 2018BA-frafald
Moderne Indien*7-
Eskimologi960%
Finsk543%
Hebraisk1148%
Indologi-55%
Sydøstasien1256%
Tibetologi1133%
Klassisk græsk*870%
Indoeuropæisk1062%
Balkanstudier*1135%
Indianske sprog og kulturer1037%
Tyrkisk1260%
Polsk1356%
*Udbydes som bacheloruddannelse på andre af landets universiteter.






















Fotos: tupilakker

Så blev Danmark markant mindre attraktivt

- men for en langt større og anderledes målgruppe end planlagt. 
Ærgerligt, ærgerligt.
"Sår vind, høster storm" - er det det, de regeringsbærende politikere for tiden siger til hinanden, beklagende, når de vil hentyde til Danmarks ny-blakkede ry i udlandet?

Her igen en henvisning til en sarkastisk tekst fra december om denne politiske målsætning: Markant mindre attraktivt

27. januar 2016

Kulturens arnested



- Hvad skal der på panden?
That is the question.

21. januar 2016

Socialdemokraternes brandnye flygtningepolitik

Landets største parti, Socialdemokraterne, er ved at formulere en (måske) ny flygtninge- og immigrationspolitik, samt -analyse.
Her forsøger jeg at overskue og opsummere den ud fra et interview med formand Mette Frederiksen i Dagbladet Information idag. (Link nedenfor). 

20. januar 2016

Gud er en kvinde



Gud skabte mennesket i sit
billede som kvinde skabte 
mennesket som mand skabte Gud
sit billede som Gud i sit
menneske som billede og
i Guds billede som kvinde
og mand skabte mennesket Gud
som mand -


* Note
Jf. Første Mosebog, kapitel 1, 27.
Det kan (dog) ikke nægtes, at det hører til de abrahamitiske religioners arvesynd og skyld at de sætter Manden før Kvinden.
Hvad kan man slutte deraf? At Gud er mandlig eller at forfatterne var mænd? Ifølge en aserbajdsjaner, som jeg diskuterede spørgsmålet med, er Gud selv neutral, men har indset at menneskene ikke er det. Gud ved at folk respekterer mænd mere, og derfor kom Gud fordommene i møde ved at sætte manden først og udvælge mandlige profeter. 
Gud er ad hoc pragmatiker, spindoktor eller HR konsulent, og kommer folk i møde der hvor de nu engang er ...