Mindst læste, mindst sete, mindst sendte, mindst kommenterede

Statistik er Gud. 

Det er et faktum. Den sande viden bæres altid ud af den statistiske helikopter, der svæver overjordisk altseende over folk og fæ.

Men statistik kan også være djævelsk – forkert og usand. Derfor kan man på DR se en engleagtig gestalt nedkæmpe den usande statistik og erstatte den med den sande. Det er den smukke detektor-detektiv. (Måske verdenshistoriens første mandlige detektiv, der er så pæn. Men dog godt kan smile lidt djævelsk i afsløringernes hede).

Her på Omkreds udbyder vi hermed også en lille statistik.

Den lidenskabelige højrefløj, det slatne centrum-venstre & KONVOLUT: tidsskrift for oppositionelle skrifter

En dag sad jeg på et københavnsk bibliotek. Der lugtede sursødt. Atmosfæren emmede af service, men også af opgivelse. God vilje og trist resignation – samtidig.

Der var ikke meget af den demokratiske luksus, der kendetegner steder som DRs Koncerthus eller Den Sorte Diamant. 

Denne (skattefinansierede) allemandsluksus, som man også bare kan kalde ”Danish Design”, fandtes kun i en skrabet udgave dér på biblioteket.

Jeg sad i avishjørnet og bladrede i Politiken. En litteraturanmelder citerede et gammelt digt: 

»The best lack all conviction, while the worst/ Are full of passionate intensity«, altså omtrent: »De bedste mangler al overbevisning, mens de værste/ er fulde af lidenskabelig intensitet«.

"Jeg er ikke journalist – UNDSKYLD FOR HELVEDE!" En filosof fortvivler på BO-BI Bar

Jeg har igen været på Bo-Bi Bar. En veninde og jeg sippede øko-øl, mens vi drøftede fordele og ulemper ved stenalderkost og renæssancedekadence.

    ”Renæssancedekadencen ligger dybt i kulturen og genfødes igen og igen,” sagde min veninde. ”Glinsende oliven, svulmende tomater, frodige broccoli-blomster. Søer af jomfruolie. Kun kærtegnet af den begyndende Oplysnings stærke sol.”

    Vi var røde i kinderne af intens samtale, da min veninde blev afbrudt midt i en sætning. ”Mit mål er at blive madsociolog,” sagde hun, ”det må være så fedt at analysere …” Hun stoppede, for i det samme trak en mand med et snuptag den ledige stol ved vores bord ud. Han satte sig og placerede med et bump sin guldøl på den ternede dug. Min veninde og jeg vekslede et alarmeret øjekast.

Da Adam (Price) skabte Kvinden

Den hemmelige loge med formålsparagraffen ”Omvurdering af danske værdier” er samlet til sit ugentlige evalueringsmøde. Stedet er DR Byen. En af kunstnersuiterne bag koncertsalen, hvor udmattede solister kan knække fingre i en orange sofa eller tage en lur i en grå seng.

Dagsorden: Evaluering af Adam Prices devise. Ikke noget med smør og fløde, det er tv-serien Borgen det drejer sig om.

C: Velkommen venner. Lige et par guidelines til dem, der stadig har tømmermænd. Det var nemt at friste Adam til at skrive videre på sit mageløse manuskript. Borgen er tilbage på skærmen. Frem for alt er borgens dronning tilbage. 

Vi, der ser klart, ved at det kun på overfladen handler om underholdning og oplysning. Dybere nede handler det om værdier. Kerneværdien er autoritet. Autoritet og lederskab. Autoritet med x faktor. 

Spørgsmålet er: Lykkes det for Borgen at omvurdere vores stivnede forestillinger om autoritet? Har Borgen som en økse ramt og smadret det dybfrosne ishav af naive ideer om, at uha, autoritet er rådden og magt er grim? Værsgo …

Så mæt jer da med det dejlige syn, I forbandede bæster!

Gæsteindlæg af Halland Nudge

En dag vil I grine af det, kvækker den opulente gamemaster. Men hans øjne forråder ham. Han er klar over, at dette næppe er noget, deltagerne nogensinde vil grine af. Bortset fra det, forstår jeg ikke udtalelsen. For jeg behøver ikke at vente til "en dag". Jeg har grinet af det længe. Højt og inderligt. 

Scenariet er malerisk. Himlen er blå. Solen kaster sit lys over en række gamle frugttræer. Og minsandten om ikke et eller to velfornøjede skrydende æsler fuldender idyllen.

Reglerne er simple, siger gamemasteren til hvert af parrene. En af jer skal drikke en halv liter æselurin og den anden skal drikke en halv liter æselsæd. Programmet er amerikansk og hedder Fear Factor.

Måske er eskapisme slet ikke så dårligt

Gæsteindlæg af Krisehex

Denne overskrift fik mig næsten til at spilde morgenkaffen i søndags, for tanken om at der måske er håb endnu for sådan en som mig, var overvældende og næsten mere end jeg kunne kapere sådan en helt almindelig søndag. Og det stod endda sort på hvidt i den højt agtede avis Politiken. Med bankende hjerte læste jeg videre. Forfatteren, for det var naturligvis en forfatter, gik videre endnu: "Jeg tror, at vi er mange mennesker der føler at alt det, der smides i hovedet på os i tv, på internettet, på facebook og i underholdning, er det rene skære crap. Det er vigtigt for mig at kunne trække læseren væk fra det bombardement af ligegyldigheder, der fylder tiden og laver en helvedes larm."

            Jeg rejste mig vaklende og lod kaffen stå. "Så er jeg alligevel ikke alene," tænkte jeg. Der er andre, som virkelig synes at realityprogammer - alle realityprogrammer - er larmende kedsommelige. At nyheder ikke er nyheder og quizprogrammer er ligeså ligegyldige som grå sten i asfalten.

Reality vs. Autenticitet

Gæsteindlæg af Mathias Pharao

De seneste år har debatten om, hvorvidt reality-genren fylder for meget i mediebilledet raset blandt mange samfundsforskere og kritikere. Noget overset er, synes jeg, den mindst ligeså oppumpede genre: ”Autenticitets TV”, hvori DR er bannerfører for en måske mere sympatisk, men ligeså ekstrem livsstil. Jeg snakker selvfølgelig om programmer som ”Bonderøven”, ”Annemad”, ”Nak & æd”, samt gamle travere som Søren Ryge og diverse andre mad- og haveprogrammer.           

DR er gået i en ligeså dyb grøft som TV3, bare på den anden side af vejen. Skal vi nu alle til at snitte vores egne møbler for at være hæderlige mennesker?

Charles Baudelaire foregriber Facebook

Digteren Baudelaire var forud for sin tid. 
For cirka 150 år siden beskrev Baudelaire den Facebook-erfaring, som i dag er blevet allemandseje og nu er helt almindelig og meget velkendt.

Alligevel er det interessant at se, hvordan Baudelaire beskrev erfaringen dengang for længe siden. Erfaringen kan kaldes for Facebook-erfaring eller Væren-på-Facebook, eller man kan identificere den med den mere omfattende Online-erfaring: Væren-på-Internettet eller Væren-i-Cyberspace. 
Baudelaire skrev:

"Mængden

Det er ikke enhver givet at tage sig et bad i mængden - at nyde masserne er en kunst; og alene han kan på menneskehedens bekostning drikke sig en rus i livskraft, hvem en fe ved vuggen har indblæst forkærlighed for maske og forklædning, had til hjemmet og lidenskab for rejser.