Henrik Dahl, ytringsfriheden og islamiske mønstre (drøm)

Her er en drøm, jeg drømte:

Jeg befinder mig i loungen på et fint hotel. Det er vist et sted i Mellemøsten. Sådan et dyrt hotel, hvor vesterlændinge der har travlt med at tjene penge eller redde verden (eventuelt begge dele samtidig) overnatter, spiser og drikker.

Jeg betragter puderne rundt omkring i sofaer og lænestole; betrækket er syet af stof med påtrykte islamiske mønstre, men det er gjort meget sjusket. Mønstrenes linjer og kalligrafiske elementer sidder skævt og forrykket på pudernes forsider.

Jeg forstyrres, da en dansk fotograf pludselig prikker mig på skulderen. Han vil gerne tage et billede af mig der i sofaen, og jeg skal se trist og eftertænksom ud. Billedet skal illustrere en nyhedsartikel, der er på vej i trykken. Emnet er ytringsfrihedens afskaffelse i Danmark, som Henrik Dahl netop har proklameret i tv-programmet Deadline. 

For Henrik Dahl, sociolog, kendis og folketingskandidat for Liberal Alliance, har nu udtalt, at ytringsfriheden må indskrænkes fordi situationen er meget alvorlig.

Det er breaking news. Fotografen har brug for et ledsagende billede, der udtrykker sorg og bekymring. Okay, siger jeg. Jeg kigger trist på sofapudernes betræk med de skæve islamiske mønstre og den maltrakterede kalligrafi.   

*

Note

Drøm den 20. januar, efter Henrik Dahl i Deadline den 19. januar udtrykte sin støtte til brugen af straffelovens paragraf om strafbarheden af ytringer der billiger terror. 

Straffeloven paragraf 136, stk. 2.   

Hjælp! Giv os ytringsfrihed! 5 nye tegninger

Du danske sprog, du er en bombe i min turban

For et par år siden var jeg til et arrangement om Viktor Klemperers bog LTI – Lingua Tertii Imperii. Det Tredje Riges Sprog. En filologs dagbog. Arrangementet fandt sted i en kirke. Det begyndte dog ikke med Ordet, men med en orgelsonate. Musik er jo også et sprog og komponisten, Mendelssohn, brugte ikke kun musiksproget på en rar måde, men til tider voldsomt og aggressivt. Da sonaten var forbi, blev der læst op af Klemperers bog – af en god skuespiller med en smuk diktion – i det store flotte rum. Efter oplæsningen blev tilhørerne opfordret til at snakke med hinanden på kirkebænkene, og til sidst kunne man tale ud i forsamlingen. Der var enighed om, at vi skal tale pænt til hinanden. Hvad enten vi er nazister, danske politikere eller fulde fodboldfans. Ellers opfatter vi ikke hinanden som mennesker, sagde én.

Det fik mig til at tænke på Nietzsche, der skrev ”Jeg er ikke et menneske. Jeg er dynamit.” Måske skrev han det oppe på sin bjergtop, afsondret fra andre mennesker, mens han lyttede til detonationerne, når der med dynamit blev sprængt nye tunneller.

Jeg er dynamit

”Jeg er dynamit” skrev filosoffen Nietzsche.

Disse 3 ord har jeg hugget og brugt som titel på et essay, som jeg har skrevet til Modersmål-Selskabets Årbog 2013. Årbogen udkom igår.

Essayet ”Jeg er dynamit” handler om høflighed – forskellige opfattelser af høflighed – om ytringsfrihed – paragraffer versus moralske normer, selvcensur og frygt for vold, tolerance og respekt – om grimt og groft sprog – fx i kunst og humor – om sprogvold og fysisk vold – voldsmonopolet, ord versus handling, ord som våben, ordenes vold og magt.

Ord til hinanden, som årbogen hedder, indeholder: 

Forord ved Gerda Thastum Leffers · Marie Møller Kristensen (“Jeg er dynamit”) · Kristian Tvilling (Fucking høflige) · Pia Raug (“I begyndelsen var ordet”) · Søren Ulrik Thomsen (Noget alvorligt i klemme) · Anne Kjærgaard (Breve fra det offentlige) · Anders Fogh Jensen (Tale der virker. Godt) · Jørgen Chr. Wind Nielsen (Havemand og sprogmand) · Søren Ryge Petersen (Takketale)

Bogen kan købes for 100 kr. her

De Anstændige – en anmeldelse

Jens-Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt: De Anstændige. Gyldendal 2013.

Jeg synes, De Anstændige er en læsværdig bog, argumenterende og velskrevet. Man kan diskutere aktualiteten af dele af bogen – men en analyse vil altid være forsinket i forhold til sin genstand. Dog er kapitlet om Tøger Seidenfaden, bogens længste, for langt. 

Bogen nyindpakker 1990er-begrebet ”De Politisk Korrekte”, der bliver til ”De Anstændige”. Hvis du er interesseret i hvem disse personer mon er, og om du selv er med eller imod dem, og bør føle dig angrebet eller bekræftet, så læs anmeldelserne i aviserne. Her fokuseres på dette aspekt: bogen læses som et polemisk fremstød i en fløjkrig i andedammen. Det er den vel også, jeg synes bare ikke, det er det mest interessante ved den.

Satire-satire

”Satire” er for tiden noget, som også politikere laver. 

Politikere er ikke længere bare til grin – de gør selv grin.

(Jf. Thomas Bernhard: ”Kvinder laver teater – mændene er teater.”)

Jeg tænker selvfølgelig på Marie Krarups og Marianne Jelveds brug af ordet ”satire”. Dette er der allerede blevet skrevet mange sjove og alvorlige ting om. I Dagbladet Information, vistnok en af de aviser der p.t. rummer mindst satire, er politikeres satire blevet analyseret i et læserbrev og af Center for Vild Analyse. (Links nedenfor).

Center for Vild Analyse tager udgangspunkt i den hedengangne Casper og Mandrilaftalen på tv.   

Og det er lidt sjovt, at en satire-over-satire inspirerer til en kritik af satire.

Maries ytringsfrihed

Marie er forvirret. Og bekymret. Marie er bekymret for ytringsfriheden. 

For hvad er det lige, der sker i disse dage? I går over morgenkaffen læste Marie, at handelsministeren havde sendt en undskyldning fra Dansk Folkeparti – en undskyldning for Maries ytringer! – til New Zealand. Bare fordi Marie mener, at den kristne europæiske kultur fortsat bør stikke sin næse i sky og ikke bøje sig og næsen for andre kulturer, og skrev det på sin blog i en avis. Det var jo ikke, fordi Marie havde gang i nogen stramninger til fordel for den kristne europæiske kultur i NZ, eller mod de ikke-kristne-ikke-europæiske kulturer dér. Marie ytrede bare sine tanker. I en avis. En avis, der godt nok ikke var Jyllands-Posten, men Berlingske.

Har Marie pludselig ingen ytringfrihed, bare fordi hun også har et sæde i Folketinget og Forsvarsudvalget? Skal hun, fordi hun er politiker, nu også være politisk korrekt?? Marie er meget forvirret.