Rigdom, mørk økologi & språk – i NORGE

Maler og grafiker Edvard Munch kom fra en halvfattig familie. Senere i livet blev han velhavende og berømt og flyttede ind i det store hus Ekely i udkanten af Oslo. Tidligere i livet lavede han en tegning af en tyk mand, der omgivet af sine hunde med kødben i munden giver penge til en skare tynde og krumbøjede tiggere. Under tegningen skrev Munch: Den rige som gerne stjæler to Gange / først har han stjaalet Pengene saa stjæler han Menneskenes Hjerter

I dag kan man også se en del tiggere på gaden i Oslo. Fortrinsvis kvinder, pakket godt ind i frakker og tørklæder, der sidder på fortovene med en skål foran sig. Mennesker som de færreste taler med, men som de fleste mener at vide hvem er: ”rumænere, sigøjnere, romaer”. Professionelle tiggere, hvis ”hjerter man ikke kan stjæle” med nedværdigende almisser, smuler fra de riges bord?

Norge er jo et rigt land. Norge har verdens 4. største BNI og 2. største BNP per indbygger. Er den største olie- og gasproducent uden for Mellemøsten, den 2. største fiskeeksportør i verden, den 6. største våbeneksportør.

I Bergensbanens togrestaurant koster en skål risengrød 70 kroner. Det er dyrt at bo i et rigt land. I restauranten sidder der en fyr, der kører hele vejen fra Oslo til Bergen uden billet. Han klarer sig på en enkelt dåseøl (til 70 kr.) og et cool ansigtsudtryk. Kontrolløren fatter ikke mistanke, ”tilliden” er høj og alle har vel råd til en togbillet.

Risengrød og riskrem kan man undvære, men ikke røget laks – til 100 kr. for et lille stykke. Det er dyrt at købe fisk i et rigt land … også selv om det er verdens 2. største fiskeeksportør.

   

Har trolde tøj på? spørger jeg. Njaa, siger A., egentlig har de bare meget hår på kroppen. Kan de svømme? Neij, det er jo Nøkken der bor i vandet, i søer og elve, hvor han lokker mennesker til og trækker dem ned. Han forvandler sig til en mand der spiller violin ved bredden, så lokkes man til, men så er spillemanden Nøkken og det ender ilde. Desuden er der huldrefolk, de lever i skoven og kan være smukke kvinder.

Naturen er ikke bare dyrebar og dejlig, siger E. Den er også mørk økologi.

Surdejen bobler på bordet, osten modnes og flyder ud, cideren når op over de 4-5 procent – nu er den blevet så stærk at den egentlig skal sælges på Vinmonopolet for alkoholiske udskejelser. 

I fjeldene sprænges der nye tunneller, for de gamle veje er farlige. Man kan få sten i hovedet, mens man kører. En bondes mark skrabes fri for landbrugsjord, der flyttes til et andet sted, så stenene fra fjeldets indre kan lægges til side hvor marken før var.

Men selv i filmen Trolljegeren (2010) får menneskene medlidenhed med de brutale trolde. Vi leder efter en bedre måde at dræbe dem på, så de ikke føler så stor smerte, siger bioanalytikeren. Jeg vil give ham nådestødet og afkorte hans lidelser, siger troldjægeren om kæmpetrolden i dødskramper på Jotunheimens højslette.  

Norsk, altså bokmål, lignede før endnu mere dansk skriftsprog til forveksling. Så skabte sprogforsker og forfatter Ivar Aasen i 1800-tallet på egen hånd nynorsk udfra måden folk talte på – vestpå. Nynorsk er et skriftsprog der ligner forskellige dialekter, en slags dialekt-kompromis eller -fællesnævner. Ivar Aasen kaldte sit nye skriftsprog for et ”normalmål”, der skulle styrke sproget som nationens fornemste kendemærke og befri de fattige eller ikkeuddannede fra unødigt besvær med skrift og læsning. 

I dag er nynorsk officielt sprog i mange vestlige kommuner, og alle studerende i Norge skal kunne fatte både nynorsk og bokmål (samt engelsk og til dels samisk).

Jeg hørte i Norge, at man på nynorsk skrift udtrykker sig mere direkte end på bokmål. Mere kontant. 
Google Translate kender ikke til nynorsk, heller ikke samisk. Her noget på bokmål om de forskellige sprog i Norge/Noreg/Norga:

       

”Flere språk har forskjellige grader av offisiel status: norsk (to språkformer: bokmål og nynorsk), samisk (tre skriftspråk: nordsamisk, lulesamisk og sørsamisk), kvensk, romani, romanes og norsk tegnspråk.

Samisk er offisielt språk i kommunene Kautokeino, Karasjok, Gàivuotna (Kåfjord), Nesseby, Porsanger, Tana, Tysfjord og Snåsa.” (norden.org)

At lade som om man forstår, når man ikke forstår, er som at lyve?

Jeg forstår ikke al norsk tale, og jeg tror heller ikke at alle nordmænd forstår al dansk tale. Man kan se det på øjnene. Når man ikke forstår, hvad en anden siger til én i en samtale, begynder ens blik at vandre til siden eller ned. Man kan ikke holde blikkontakten og kommer til at afsløre, at man ikke er helt med. Øjnene svigter – ligesom når man fortæller en løgn eller lægger øre til noget pinagtigt.