Det uskandaløse

Nyheds- og debatmedierne er - i endnu højere grad end før - blevet "skandalens sted". 
Forfatter og litterat Henrik Bjelke forsøgte ellers at reservere dette sted for litteraturen. Men der findes også forskellige typer skandaler. Og i medierne kan der skrives litteratur, i hvert fald underholdningslitteratur. 

Det var i øvrigt en tysk forfatter, Heinrich von Kleist, der i 1810-11 redigerede en af de første moderne aviser, Die Berliner Abendblätter, der også indeholdt skandaløst stof i form af politirapporter om vold og andre forbrydelser, samt debatindlæg.   

Men altså, da skandalen er (blevet) mediernes daglige brød/cirkus, vil dette medie, denne blog, nu publicere nogle helt uskandaløse billeder.
Se nedenfor - og undskyld, hvis billederne alligevel appellerer til voldsomme, eruptive og store følelser. Modsat langsomme, snigende og små følelser -

Walther Rathenau med de mange egenskaber

Dette er et forslag om at læse min artikel på det idéhistoriske site Baggrund om manden Walther Rathenau med de mange egenskaber. 

Rathenau (1867-1922) var en alsidig person: tysk-patriotisk sekulær jøde, elektrokemiker, kunstkender og amatørmaler, (hemmeligt homoseksuel,) koncernarving, forfatter, forretningsmand og erhvervsleder, politiker, med mere.

Da 1. verdenskrig brød ud, blev Rathenau ansat i det preussiske krigsministerium. Da sejrherrerne tvang det tabende Tysklands kejser til at gå af, blev han ”genopbygningsminister” i den nye tyske republik i 1921. Derefter blev Rathenau udenrigsminister, men terrorister myrdede ham snart efter på åben gade.

Desuden brugte Robert Musil ham i romanen Manden uden egenskaber som model for en tysk ”kongekøbmand”, en sværmerisk kapitalist og intellektuel våbenhandler. 

Læs hele artiklen om denne sammensatte, både tidstypiske og originale mand på Baggrund: Rathenau med de mange egenskaber

Orfeus pløjet. En litteratur-myte af Heiner Müller

ORFEUS PLØJET

Orfeus sangeren var en mand der ikke kunne vente. 

Efter han havde mistet sin kone, på grund af for tidligt samleje efter barsel eller på grund af forbudt blik ved opstigning fra underverdenen efter hendes udfrielse af døden gennem hans sang, så at hun faldt tilbage i støvet før hun blev ny i kød, opfandt han kærligheden til drenge, som undgår barsel og er tættere på døden end kærligheden til kvinder. De forsmåede jagtede ham: med våben deres kroppe grene sten. Men sangen skåner sangeren: det han havde besunget, kunne ikke skramme hans hud. Bønder, opskræmte af larmen fra jagten, løb væk fra deres plove, som der ikke havde været plads til i hans sang. Så fik han plads under plovene.

Litteratur for læserens skyld, Vladimir Nabokov mv.

Er virkeligheden inden i fiktionen? Eller uden om? Når jeg stiller Meta de spørgsmål, så spørger hun mig straks: Hvad er virkelighed? Hvad er fiktion? Vi diskuterer hele natten og bliver ikke færdige. Er digte faktion? Er ”autofiktion” fiktionsfri fiktion? Er virkeligheden inde i sprogets hus? Er sprogets hus under konstant ombygning? Hvad ved vi om den hjemløse og husvilde virkelighed?

Meta er et anstrengende bekendtskab. Jeg stopper hende med name dropping og siger: I den meget store filosof Immanuel Kants posthume skrifter står der: 

Tænkningen er en talen, og denne en lytten.

Nå, og hvad så? siger Meta. Jo, siger jeg: tænkningen taler, især ved hjælp af sprog. Sproget kan mumles, siges højt eller skrives. Den skrevne tænkning, den skrevne tale, kalder vi litteratur. Af littera: bogstav. Eller ikon :) Tja, siger Meta, men er det skrevne så virkelighed eller fiktion? Eller måske musik? Det er ikke det afgørende, siger jeg, hør nu bare efter. 

Talen er en lytten. Den tænkende taler, ved hjælp af lyde eller bogstaver, og lytter samtidig til noget eller efter noget. Det, som der lyttes til eller efter, kan du godt kalde ”virkelighed”, men det virker mest af alt forvirrende, for det kan også være ”fantasi” og ”mulighed”. Hovedsagen er, at det er der. Ellers kunne man ikke lytte.

Hm, siger Meta.

*

Næste spørgsmål:

Hvad skal vi med litteraturen?! Og for hvis skyld findes den overhovedet? For læsernes skyld, håber jeg.

Charles Baudelaire foregriber Facebook

Digteren Baudelaire var forud for sin tid. 
For cirka 150 år siden beskrev Baudelaire den Facebook-erfaring, som i dag er blevet allemandseje og nu er helt almindelig og meget velkendt.

Alligevel er det interessant at se, hvordan Baudelaire beskrev erfaringen dengang for længe siden. Erfaringen kan kaldes for Facebook-erfaring eller Væren-på-Facebook, eller man kan identificere den med den mere omfattende Online-erfaring: Væren-på-Internettet eller Væren-i-Cyberspace. 
Baudelaire skrev:

"Mængden

Det er ikke enhver givet at tage sig et bad i mængden - at nyde masserne er en kunst; og alene han kan på menneskehedens bekostning drikke sig en rus i livskraft, hvem en fe ved vuggen har indblæst forkærlighed for maske og forklædning, had til hjemmet og lidenskab for rejser.

Tanker skal tænkes

Johannes L. Madsen:

mørke        tanker skal          belyses

onde         tanker skal         forlades

indviklede   tanker skal       trevles op

uforståelige tanker skal        forklares

indadvendte  tanker skal           vendes

dybe         tanker skal            hæves

blege        tanker skal           farves

grimme       tanker skal          sminkes

farlige      tanker skal       forhindres

ubundne      tanker skal        indbindes

egne         tanker skal           betros

andres       tanker skal           gættes

levende      tanker skal               dø

knoppede     tanker skal       springe ud

gode         tanker skal          udtales

utænkte      tanker skal           tænkes

utænkelige   tanker skal forblive utænkte

JLM Samlede, Arena 2003