Anmeldelse af SKRIFT - fra billeder til bits

 

Flere anmeldelser her

Inkarnerer, ekstenderer (the extended mind)

(Tilegnet Steen Nepper Larsen, der brugte disse begreber i en podcast)

Min hånd svinger ud for at trykke på knappen, der tænder computeren – forkert sted, ny computer. Jeg har inkarneret en ’funktion’ i (min omgang med) maskinen; det sidder i kroppen, hvor(dan) man tændte den gamle computer. Jeg gik lige en tur og mærkede asfalt, fliser, brosten, græs, jord – jeg inkarnerede grundlaget gennem fødder (fodsåler, skosåler) og krop. Nu er computeren tændt og jeg skriver dette. Jeg ekstenderer – udvider en sprogevne (at sproge) – som ovenikøbet er grafisk, skriftlig – og afsætter via computeren visuelle mærker, som jeg samtidig læser på skærmen. Jeg læser og inkarnerer det skrevne, forstår det, tænker over det osv. Eller: det at skrive er både inkarnation og ekstension. Sprog (bredt sagt) er inkarneret i mig og jeg ekstenderer igen mig selv, når jeg afsætter mærker – skriver – eller taler.

الْأَبْجَدِيَّة الْعَرَبِيَّة

TEBAFLA-RETSØS 

tinsdu

Om skrift som teknologi og medie

Skrift - fra billeder til bits

udkommer den 5. oktober på Mindspace

Læs mere og køb bogen her

Forside af Clara Birgersson med illustrationer fra bogen.

#digitalisering

#medieteknologi

#skrifthistorie

#teknologifilosofi

SKRIFT: Koreansk-dansk fusion, bogstaver fra Palmyra m.m.

De koreanske bogstaver/ord skrives i stavelsesblokke. Bogstaverne står for vokaler og konsonanter. Så her et forsøg med latinske bogstaver og danske ord. (Find en fejl). 
Skal vi ikke indføre det her?   

Mindre kendte skriftsystemer (👍)

Bogstavets historie

ogstavet og dets historie har jeg skrevet en lille tekst om. 
Læs om de latinske bogstavers oprindelse og om bogstavet i den digitale skrift. 
Baggrund.com: Bogstavet  

Mediet har ingen meninger / Trykpressen og reformationen

Mediehistorisk notat

1500-tallets nye medieteknologi – trykpressen eller bogtrykkerkunsten – spillede en stor rolle for Martin Luthers reformation af kristendommen.

For nu kunne Bibelen trykkes i store oplag, anskaffes og læses af flere mennesker – og der kom flere og flere Bibel-oversættelser. Ikke mindst Luthers egen oversættelse af Bibelen til et mere talesprogsagtigt tysk.

Desuden skrev Martin Luther en fandens masse (undskyld) korte prædikener, også kaldet flyvebladsprædikener. De blev læst af mange og udbredte Luthers ideer.

Hans berømte 95 teser blev heller ikke bare hængt op på en kirkeport i Wittenberg. De blev trykt – på forskellige sprog – og distribueret i Europa.

Luthers teser, flyvebladsprædikener og pamfletter blev altså trykt og bragte hans tanker ud til et stort publikum – hurtigt ud til et stort publikum.

Luther og den nye teknologi – trykpressen – indgik et partnerskab, som begge profiterede af. 
Hans tekster blev en vigtig indtægtkilde for trykkerne.

Men hvad havde trykkerne tjent gode penge på nogle få år tilbage?

På de katolske afladsbreve, som Martin Luther var så stærkt imod.

Hvad er nu det? Sabæisk

Jeg faldt over disse mærkelige skrifttegn: 

Ligner lidt græsk, men er det ikke. 

Ligner lidt en inskription på toilettet ved Hundested-Rørvig færgen:

Skrifttegnene øverst er fra Islam-afdelingen på Museum für Kunst und Gewerbe, Hamborg. De stammer da også fra den arabiske halvøs sydlige del, eller måske Østafrika. 

Tegnene er beslægtet med andre afrikanske skriftsystemer: etiopisk, tuareg, numidisk.

Skriften hedder sabæisk, fra riget Saba, og er et af de oldarabiske skriftsprog.

Den sabæiske skrift er nært beslægtet med det fønikiske alfabet, som hebraisk, arabisk, græsk og senere latinsk alfabetskrift også nedstammer fra. 

Måske er sabæisk skrift skabt allerede omkring 1500-1000 år før år 0 – inspireret af den fønikiske skrift (eller kunne det være omvendt? Det vides ikke). 

Skriften består af ca. 29 tegn for konsonanter.

Tegnet der ligner et M, som står lodret på en linje, er ... et M/m.

Her nogle flere sabæiske tegn og en kvinde:

tavshed

Bloggen Omkreds er tavs for tiden. 
Da man nærmest ikke kan hive et ord ud af den, vides det heller ikke, hvornår tavsheden hører op.

Måske er der brug for et helt nyt sprog? 
Hør stilheden, læs tavsheden, på japansk:


サイレント

(sairento) silent