Viser opslag med etiketten Vergangenheitsbewältigung. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vergangenheitsbewältigung. Vis alle opslag

23. september 2014

Walther Rathenau med de mange egenskaber

Dette er et forslag om at læse min artikel på det idéhistoriske site Baggrund om manden Walther Rathenau med de mange egenskaber

Rathenau (1867-1922) var en alsidig person: tysk-patriotisk sekulær jøde, elektrokemiker, kunstkender og amatørmaler, (hemmeligt homoseksuel,) koncernarving, forfatter, forretningsmand og erhvervsleder, politiker, med mere.

Da 1. verdenskrig brød ud, blev Rathenau ansat i det preussiske krigsministerium. Da sejrherrerne tvang det tabende Tysklands kejser til at gå af, blev han ”genopbygningsminister” i den nye tyske republik i 1921. Derefter blev Rathenau udenrigsminister, men terrorister myrdede ham snart efter på åben gade.

Desuden brugte Robert Musil ham i romanen Manden uden egenskaber som model for en tysk ”kongekøbmand”, en sværmerisk kapitalist og intellektuel våbenhandler. 

Læs hele artiklen om denne sammensatte, både tidstypiske og originale mand BaggrundRathenau med de mange egenskaber

3. september 2013

Postkolonialt Stress Syndrom (hjemkomst fra USA)

Ben Houstie Legacy 2010




















Jeg forlod USA. 
Rejste tilbage over Atlanten.
Da jeg ville krydse den sidste grænse, blev jeg standset af en venlig mand i uniform.
”Et øjeblik,” sagde han, ”du skal lige stille din kuffert her. Må jeg se dit pas?”
Manden kiggede i mit pas, mens en kvindelig kollega åbnede min kuffert.
”Hedder du Columbus?” spurgte han.

24. august 2013

Farveblind i Virginia



Postkort fra USA #4

Hvor er de sorte? Afroamerikanerne.

Nej, det spørgsmål kan jeg vel ikke stille. Jeg har allerede fået at vide af min kæreste, at jeg ikke skal gå og snakke om ”race” på gaden. 

Som der står i et digt i et tidsskrift, der ligger på træverandaen i vores venners hus:

Don’t speak of race. The record’s scratched. I don’t recall. I never knew. 
Anyone who’d tell you is dead. And: No one would tell you. 
(Tess Taylor)

29. september 2012

TID. Kapitel 3: Fortid og hukommelse. Don't mention the war?


Jeg vil gerne starte med at gå tilbage i tiden: Mit fly fra Madrid landede efter 3 timer i luften i Kastrup. Derfra tog jeg til Hovedbanen, hvor togene kørte rytmisk ind og ud. Inde i togene lød der mærkelige højtalerbeskeder: ”husk din bagage, når du står af toget”, ”tag dit affald med dig, når du forlader toget”. Og en ny kort én: ”til tiden”.