TID. Kapitel 4: Kan nuet forsvinde? Kan fremtiden klappe sammen?

Om gentagelse, mindfulness, øjeblikkets mørke, fremtidsfrygt og forår

Hvis man har en god hukommelse, kan man undgå at begå de samme fejl igen og igen. 

Eller: Hvis man har en god hukommelse, så har man en slet karakter. Man vil bære nag og ar, være forudindtaget, ikke tilgive (i betydningen glemme) og ikke tro. 

Men ideelt set, hvis man ellers husker det rigtige, kan man bruge hukommelsen til at opsøge den gode gentagelse og undgå den dårlige. 

Søren Kierkegaard, dette års 200 års fødselar der snart vil blive fejret som ”forud for sin tid” og ”profetisk”, ”tidsløs klassiker” og ”en af dansk filosofis mest forfriskende evergreens”, kaldte gentagelsen for forlæns erindring. 

Når man gentager, går man forlæns mod fremtiden, men samtidig genkender man. Déjà-vu. Gentagelse kan være kedelig eller dræbende, og Freud skrev om gentagelsestvang, for måske vil man gerne kunne gå forlæns uden samtidig at gå i ring. Fremad! Mod en helt ny fremtid. Men fremtiden er uvis, den kan blive ny og den kan blive en gentagelse af det gammelkendte. Fremtiden er usikker og kan tårne sig op som et bjerg, det bliver anstrengende at bestige. Bare man kunne finde hvile i nuet. Blive lige dér, hvor fortid og fremtid mødes: NU. Her, hvor fortiden slutter og fremtiden begynder.

TID. Kapitel 3: Fortid og hukommelse. Don't mention the war?

Jeg vil gerne starte med at gå tilbage i tiden: Mit fly fra Madrid landede efter 3 timer i luften i Kastrup. Derfra tog jeg til Hovedbanen, hvor togene kørte rytmisk ind og ud. Inde i togene lød der mærkelige højtalerbeskeder: ”husk din bagage, når du står af toget”, ”tag dit affald med dig, når du forlader toget”. Og en ny kort én: ”til tiden”.

TID. Kapitel 2: Tidsfilosofi, tidsoplevelse, kroppens tid

B. og jeg snakkede om TID og drak vin. Men det viste sig efterhånden umuligt for B. at fatte sig i korthed om emnet. Og faktisk havde vi også masser af tid – men til gengæld har skærmen og læseren måske ikke så meget tålmodighed. Jeg måtte drikke min vin og sluge

TID. Kapitel 1: Rejse Kbh-Madrid for at tale med en tidsfilosof

Hvad er TID? Tid er måden, vi lever på. Måden alt lever på. Tid er også måden, vi oplever på. Og på en vis måde dét, vi oplever. Tiden har mange sider og nogle af dem vil jeg skrive om her. Du – min kære, måske travle læser – kan læse det skrevne i rækkefølge eller begynde bagfra eller i midten. 

Mens du læser, vil tiden gå ”fremad”. (Hvert sekund vil vare 9.192.631.770 perioder af strålingen af et cæsium-133-atom ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstrukturniveauer). Men hvordan tiden går, slentrende, springende, ræsende – det afhænger af din fornemmelse for tid.
    

Kapitel 1. er en beretning i tid og rum. Der berettes om en rejse fra København til et sted uden for Madrid, hvor der bor en tidsfilosof. Kapitel 2. handler – kortfattet – om tidsfilosofi. Og om almindelig tidsoplevelse, fx oplevelsen af mangel på tid. Og om kroppens tid. Kapitel 3. handler om fortid og erindring. Perspektivet udvides til lande med en beskidt fortid: eksemplerne er Tyskland og Spanien (for i Danmark er vi så gode til at gøre rent). Kapitel 4. handler om fremtiden og nuet.

TID (0). Endnu en søndag hvor tiden den står så godt som stille

Hvad er tid? Et naturfænomen? I går var det fx Efterårsjævndøgn. Om cirka 3 måneder, den 21.12.2012, er det Vintersolhverv. 

Eller er tid og tidsmåling kulturfænomener? Den 21.12.2012 stopper den gamle Mayakulturs kalender – og Jorden går under eller starter på en ny cyklus.