Homogenitet ≠ Fællesskab
Altså ensartethed er ikke lig fællesskab.
Fællesskab og "sammenhængskraft" er ikke det samme som enshed.
Siri Ranva citerer og kommenterer også Zaki Youssef for følgende spørgsmål:
"”Kan vi opbygge fællesskab uden at have konsensus?” (“Hvor går grænsen for uenighed?”)
Dét spørgsmål svæver, tror jeg, over den aktuelle debat om repræsentation, strukturel ulighed og plads til minoritetsperspektiver. Hvis vi vil være mennesker sammen, bliver vi nok nødt til at kunne."
Og så vil jeg også gerne citere et indlæg her fra Omkreds om samme emne:
... vi tror nok for meget på enigheden, den hellige konsensus, og har svært ved at acceptere at vi aldrig bliver enige om alt, men ikke kan slå på hinanden eller via social kontrol give hinanden mundkurv på, hvad enten vi kalder mundkurven for selvcensur, de andres selvcensur, de anstændiges og politisk korrektes selvcensur, tavshedstyranni, eller racisternes dårlige tone eller hvad vi nu kalder den mundkurv. (Frygt for overvågning!)
For vi KAN IKKE bygge det tårn, eller det ødelægges og ombygges igen og igen. Vi forstår ikke hinanden (godt nok). Vi er ikke enstemmige. Vi er uenige.
Fra Du danske sprog, du er en bombe i min turban
Se også Jeg er en gruppe
Men noget må vi jo være enige om. Også selvom vi ikke skal bygge et Babels Tårn. Eller hva?
SvarSletDu glemte vist at fortælle hvad det her handler om? En introduktion tak!
SvarSletEr det sådan noget med minoriteter og andet godtfolk
Til Hans. Jeg kan ikke ryste op med en liste, men ja, en hel del må vi vel være enige om. Styreform, diverse love, menneskerettigheder. Med mere.
SvarSletJeg tror dog, at "vi danskere" har satset for stort på enshed i holdninger og vaner, samt frisurer og middagsretter med mere, og at tiden er i gang med at skifte.
Til Anonym. Så det er det, det handler om. "Vi danskere" og vores enshed eller mangel på samme. (Du har ret i at jeg glemte en slags introduktion!)