18. november 2015

Terrorisme. Vores frie glade liv. Mandighed

Vores frie glade liv

På bordet mellem glas og kopper, flasker og kander, chokolade og frugt, ligger to telefoner. De ligger ud for deres ejere – ved siden af deres hænder, dér hvor der før kunne have ligget en pakke cigaretter, et guldfarvet etui, et håndarbejde.
Hen på aftenen, efter afspilning af sangen Vi elsker uniformer og en plade med Parliament, begynder der at tikke beskeder ind på telefonerne på bordet. Det er ikke personlige beskeder fra venner eller familie. Det er korte 'breaking news nyheder' fra et nyhedsmedie. En service som telefonernes ejere har tilmeldt sig.
Midt imellem snak, latter og spredt dans – vores frie glade liv – siges det ind over bordet, at der bliver skudt i Paris, der er sprængt en bombe ved et stadion, der er taget gidsler på et spillested i Paris. 
Vi prøver at tage det ind og slippe det hurtigt igen. Vi forstår sådan nogenlunde, hvad det handler om. Det er sent, vi er lidt fulde, vi er sammen, nogen har lavet mad halvdelen af dagen, vi har glædet os til at ses.
Senere går jeg i seng uden at læse eller se nyheder. Ellers bliver det svært at sove og imorgen skal jeg til begravelse. Det er godt at han døde før dette skete, det ville have pint ham, han boede som ung i Paris. Det er slemt at være tung af sorg og vred og magtesløs, det er måske endnu værre når man er gammel, og håber at fremtiden bliver bedre end fortiden. 

Mandighed

Jeg fantaserer om at klistre flyers op i byen. Et billede af en mand der retter et tungt våben mod en person, som kryber sammen på en caféstol. Dette er ikke en stærk mand, det er en syg kujon. Skal der stå. Eller noget i den retning.
Men terrorismen virker  den taler krigens og fjendskabets sprog, selvom den er fej og asymmetrisk. For terroristen mener at myrde ”fjendens børn”. Eller ”kongens bønder” som en anden har kaldt det. Krig: ikke mand mod mand, konge mod konge, militær mod militær, men total krig – som rammer fjenden gennem at ramme ”fjendens børn”. 
Og efterhånden forstår man, at ”fjendens børn” er alle, der ikke er med terroristerne.