Viser opslag med etiketten feminisering/maskulinisering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten feminisering/maskulinisering. Vis alle opslag

22. september 2016

Rettelse: Krigen har også et kvindeligt ansigt

Jeg har her på bloggen skrevet nogle indlæg om kvinder og krig - eller køn og krig.
Her har jeg bragt den usandhed til torvs at kvinder generelt ikke har fungeret som soldater eller krigere. - Med ganske få historiske undtagelser og bortset fra nutiden, hvor fx israelske kvinder har værnepligt og det danske forsvar løbende optager flere kvindelige soldater. 

Disse indlæg handler om kvinders rolle i krige på andre måder end som soldater. Og om den "maskuline dominans" i sikkerhedspolitikken, som jeg forsøger at anskue på en bagvendt måde. Find links nederst.


Journalist og forfatter Svetlana Aleksijevitj's bog Krigen har ikke et kvindeligt ansigt fortæller dog en anden historie om kvinder og krig. Fortrinsvis gennem vidnesbyrd fra kvinder, der arbejdede i det sovjetiske militær under 2. verdenskrig.


11. juni 2016

Kropsvæsker - Spermens kulturhistorie

I kølvandet på menstruationsdebatten (livlig debat om ulæst bog) har jeg skrevet "Spermens nye kulturhistorie". Et tankeeksperiment. 




20. januar 2016

Gud er en kvinde



Gud skabte mennesket i sit
billede som kvinde skabte 
mennesket som mand skabte Gud
sit billede som Gud i sit
menneske som billede og
i Guds billede som kvinde
og mand skabte mennesket Gud
som mand -


* Note
Jf. Første Mosebog, kapitel 1, 27.
Det kan (dog) ikke nægtes, at det hører til de abrahamitiske religioners arvesynd og skyld at de sætter Manden før Kvinden.
Hvad kan man slutte deraf? At Gud er mandlig eller at forfatterne var mænd? Ifølge en aserbajdsjaner, som jeg diskuterede spørgsmålet med, er Gud selv neutral, men har indset at menneskene ikke er det. Gud ved at folk respekterer mænd mere, og derfor kom Gud fordommene i møde ved at sætte manden først og udvælge mandlige profeter. 
Gud er ad hoc pragmatiker, spindoktor eller HR konsulent, og kommer folk i møde der hvor de nu engang er ... 

22. maj 2015

Jordens sikkerhedspolitik lider under mandlige militærfolks dominans (nye erkendelser inspireret af Mette Høeg)

Selvportræt


I de seneste 5000 år er mænd og mandlige diskurser samt praksisser blevet stærkt dominerende i Jordens sikkerhedspolitik. Det skyldes blandt andet, at Militæret – den jordiske sikkerhedspolitiks mest og uforholdsmæssigt indflydelsesrige institution – har optaget langt flere mænd end kvinder: 99% mænd over for 1% kvinder siden år 3000 f.v.t. Tendensen er blevet yderligere styrket i sikkerhedspolitikkens øvrige sfærer. Blandt mediernes krigskorrespondenter har 10 ud af 10 korrespondenter været mænd i en periode på ca. 4090 år, indtil omkring år 2005 hvorefter kun 9 ud af 10 har været mænd. 
Der er så mange andre eksempler at de ikke skal nævnes her, for mængden vil blot trætte læseren og sløve den polemiske økses hug mod hendes stivnede hjernemasse.

Et navlebeskuende eksempel skal dog nævnes.

13. september 2013

Vi vil have flere sorte, kvindelige filosoffer!

Der har været nogle artikler i avisen Information og noget debat, også på facebook, om det faktum at kvinder er en minoritet i faget filosofi. Fx i Danmark. Skyldes kvindeminoriteten at mandlige filosoffer diskriminerer kvinder? var vel hovedspørgsmålet i debatten. Personligt har jeg det ikke-spekulative standpunkt, at det ville klæde mange mandlige filosoffer at interessere sig mere for deres kvindelige kollegaer (og jeg mener ikke erotisk) – simpelthen inddrage og dermed støtte dem mere. Fagligt. Jeg ved godt, at dette standpunkt vil forekomme mange filosoffer fjollet, da vi filosoffer jo går efter bolden og ikke efter manden hhv. kvinden. Dog mener jeg, at de fleste går efter noget og nogen, der ligner dem selv. Og her spiller måske ikke kun interesser og politisk farvning, men også køn, en rolle for klubdannelserne.

29. juni 2013

Voldelig oldemor. Om kvinder og krig

Valkyrie fra Fyn
























Den lille valkyrie er en dræber.
Hun kårer (kyrie) de krigere, der skal falde (val) på slagmarken. 

Som en nutidig højtstående militærperson, der ikke selv deltager i kamp, men planlægger de militære operationer, er valkyrien i krigermundering, skønt hun står over kampen. Hun er på krigernes side, men dømmer dem også til døden. (Og følger dem ind i den næste verden). 
Hun er krigs(u)lykken eller krigsskæbnen, der garanterer, at de menneskelige tab i en krig ikke sker tilfældigt og meningsløst. 
Hendes styrke og skønhed viser, at krig er en ædel og værdifuld ting. 
Og som kvinde viser hun, at krig er betydningsfuld for begge køn, det er ikke bare en maskulin hobby, men handler om liv og død, skæbne og ære for alle.

2. juni 2013

Taberkvinden i det maskuliniserede samfund

Sidste uge var der møde i kvindegruppen – vi kalder den bare Gruppen. Vi mødes hver anden måned for at tale om os selv og bytte accessories (smykker, tørklæder, håndtasker, dimser). Vi har et uendeligt behov for at tale om os selv, og vi har uendeligt mange accessories. 
Det vil sige: Sådan var det i begyndelsen. Vi var en dansk Sex and the City-klon. Desværre kunne vi ikke holde det høje humør og kvidderen gående. Nogle begyndte at græde under møderne; andre begyndte at surmule; og atter andre drejede snakken ind på ”samfundet”, ”historien”, ”værdierne”, ”væksten” og andre abstrakte emner.

3. januar 2013

Da Adam (Price) skabte Kvinden

Den hemmelige loge med formålsparagraffen ”Omvurdering af danske værdier” er samlet til sit ugentlige evalueringsmøde. Stedet er DR Byen. En af kunstnersuiterne bag koncertsalen, hvor udmattede solister kan knække fingre i en orange sofa eller tage en lur i en grå seng.

Dagsorden: Evaluering af Adam Prices devise. Ikke noget med smør og fløde, det er tv-serien Borgen det drejer sig om.

C: Velkommen venner. Lige et par guidelines til dem, der stadig har tømmermænd. Det var nemt at friste Adam til at skrive videre på sit mageløse manuskript. Borgen er tilbage på skærmen. Frem for alt er borgens dronning tilbage. 
Vi, der ser klart, ved at det kun på overfladen handler om underholdning og oplysning. Dybere nede handler det om værdier. Kerneværdien er autoritet. Autoritet og lederskab. Autoritet med x faktor
Spørgsmålet er: Lykkes det for Borgen at omvurdere vores stivnede forestillinger om autoritet? Har Borgen som en økse ramt og smadret det dybfrosne ishav af naive ideer om, at uha, autoritet er rådden og magt er grim? Værsgo …

6. november 2012

Parringer, besmittelser, et action-kejsersnit og en androide











Spoiler Alert! Afsløringer af handlingen i filmen Prometheus følger.

Som barn havde jeg den metafysik, at ligesom kvinder må igennem frygtelige fødsler, må mænd igennem frygtelige krige.

Frygten for og fascinationen af Fødsel og Krig, Reproduktion og Kamp, deler filminstruktøren Ridley Scott. Det sås i Aliens-filmene og igen i filmen Prometheus fra 2012.  

Der er nogle der mener, at Ridley Scott først og fremmest skaber horror og æstetik, men er en dårlig sci-fi mytolog. Det er meget muligt, men Prometheus vækker alligevel resonans hos mig, trods alle huller i historien.

Prometheus fortæller Aliens-filmenes forhistorie, bl.a. hvordan aliensmonsteret opstod. Hvordan det blev født, hvilke besmittelser og parringer, der gjorde det muligt.

13. september 2012

Ode til maskuliniteten


Gæsteindlæg af Zimbat Søfaren

En mand ligger blødende på gaden. Et færdselsuheld har tydeligvis fundet sted. Mennesker står stimlet sammen i tilbageholdt spænding over, hvilket af mandens åndedræt, der bliver det sidste. Klip.