6. november 2014

Rasmussen Global slingrer ned ad Nørregade



Rasmussen Global 
slingrer ned ad Nørregade
og det er efterår
og hele verden er af glas.

Ja, det var i tirsdags. En ældre vejarbejder og jeg selv kiggede lige en gang til. Jo, det var ham, Rasmussen Global, i pænt tøj og med et anspændt og sammenbidt udtryk. ”Jaget” kunne man sige, eller ”på jagt” – for travlt, det havde han.

Et øjeblik stod verden stille. Så cyklede jeg videre, væk fra Rasmussen Global, videre. Børnene skreg på Israels Plads. Jeg passerede Hansen Agenda. Derefter Besserwissers Vidensmægling, Panik Presserådgivning og Dyd & Design, sidstnævnte inkl. gourmet kaffe. 
Hvem mon sætter min dagsorden og designer min dag i dag? spurgte jeg mig selv ved det røde lys. Et gult tørklæde af globale dimensioner blæste ind i mit ansigt og slørede mit syn, det var Ulveman & Partners der drejede om hjørnet lige foran mig.  

Nede ved Peblingesøen sad George W. Bush på en bænk med en dåseøl. Han snakkede med sig selv, skældte ud og svarede igen. Han så ikke ud til at bemærke den store plastiksvane, der truende sejlede direkte imod ham.
Der lød fjerne råb. Efterhånden blev de kraftigere, en demonstration blev synlig. Mænd, mænd og atter mænd vadede ned ad Nørrebrogade, på deres skilte stod der Ligeberettigelse, Retfærdighed, Hussein og At dræbe et menneske er at dræbe hele menneskeheden. Da jeg kom til fortroppen, så jeg kvinderne, også med skilte og med barnevogne.

Jeg vendte om og kørte tilbage. Gik på Kvinfos bibliotek for at finde bøger om kvinder og krig. De stod under Kvinder og fred. Udover mig sad der på biblioteket kun 5 teenagedrenge og fniste. De spiste chips og skulle interviewe nogen. 
Jeg skulle da også have interviewet Rasmussen Global, da han slingrede ned ad Nørregade! faldt det mig ind. Jeg ville helt sikkert have kunnet standse ham med min kvindelige charme. Han ville have taget sig fem minutter til en snak ved siden af Folketeateret. Man skal bare være klar til at sætte dagsordenen – agendasetting! Jeg skyndte mig tilbage til Nørregade. 

For sent. Ingen Rasmussen Global. Til gengæld lå der en stor glasbutik, som jeg ikke havde lagt mærke til før. Jeg mindedes et digt af Søren Ulrik Thomsen: Det er ikke dig der er lavet af glas, det er verden der er en glasbutik. Du er elefanten der gerne vil ind. Eller noget i den stil.

I min notesbog skrev jeg mine spørgsmål til Rasmussen Global ned, hvis han pludselig skulle dukke op igen. Betragter du verden som en glasbutik? Og hvem er så elefanterne?