Rigdom, mørk økologi & språk – i NORGE

Maler og grafiker Edvard Munch kom fra en halvfattig familie. Senere i livet blev han velhavende og berømt og flyttede ind i det store hus Ekely i udkanten af Oslo. Tidligere i livet lavede han en tegning af en tyk mand, der omgivet af sine hunde med kødben i munden giver penge til en skare tynde og krumbøjede tiggere. Under tegningen skrev Munch: Den rige som gerne stjæler to Gange / først har han stjaalet Pengene saa stjæler han Menneskenes Hjerter

Solhverv og shopping

Den stigende velstand – de sidste cirka 100 år – har givet de fleste af os danskere flere penge, flere lyskæder og nytårsraketter, større stuer og julegaver, men ikke mere sollys om vinteren.

Den aktuelle solsituation er lige så kritisk som da Johannes V. Jensen beskrev den for 96 år siden i sin Solhvervssang:

Vor Sol er bleven kold, 

vi er i Vinter Vold

og dunkle Dage.

Den 21. december har vi ramt bunden. Det er årets korteste dag og længste nat, det er midvinter og vintersolhverv. Solen har nået et vendepunkt i sit HVERV: sin tjans og (arbejds)runde. Eller rettere: Jorden har nået et vendepunkt. Årets (h)jul triller fra en fase ind i den næste.

Hvis mennesker var mere som andre dyr, ville de måske krybe sammen i deres mørke huler og vente på foråret. Men i stedet for at tilpasse sig og resignere, har mennesker i årtusinder holdt en LYSFEST i årets mørkeste fase. En kultisk midvinter- eller vintersolhvervsfest, en kristen højtid, en verdslig overflods- og familiefest, med flere. På vores breddegrader nu kaldet Jul & Nytår, juletiden, the Christmas or holiday season.

Det er i sig selv specielt, at mennesker holder FESTER.

De blå, røde og grønne hjerters fest

Julen er hjerternes fest. Her i Danmark har vi røde hjerter og blå hjerter og en hel masse i forskellige lilla nuancer. De fordeler sig på forskellige partier. De matcher i familier og vennekredse. ”Farve søger mage” som vi siger i Danmark.

Mødes de forskelligtfarvede hjerter da ikke noget sted? Jo, de mødes på Christiansborg, på nogle arbejdspladser og hos Clement. 

Hvad Clement angår, har Omkreds det svært med hans tv-program. Årsagen skal findes i barndommen. Da Omkreds var lille, syntes Omkreds det var skrækkeligt, når de voksne skændtes. Desuden lærte Omkreds, at man aldrig må afbryde nogen, når de taler. (Medmindre man er fuld). Omkreds forstår heller ikke, hvorfor der skal være sådan en ADHD-stemning over programmet. Omkreds bliver nervøs og kan bagefter ikke falde i søvn.

Men man er jo voksen (?) – og nu vil Omkreds selv søsætte en debat! En afslutningsdebat, hvor vi siger farvel til 2012 og afrunder kampagnen Hvorfor rigdom? der har kørt på Omkreds den sidste måneds tid.

Fritz Schur på kontanthjælp

En kold vinterdag mødes Fritz Schur, Lars Rebien Sørensen og Nils Smedegaard Andersen tilfældigt på fortovet uden for Jobcenter Gentofte.

– Jamen goddag drenge, siger Fritz, og tak for sidst, Nils. Det var trist, du ikke kunne komme til min lille fest, Lars. Der er altså god plads i Falconer Centret, jeg tror godt, vi kunne have klemt dig ind et sted. Tæt på kongefamilien. Og selv en puritaner som dig kan vel nyde lidt Elton John live? Nå, ha ha, hvordan står det til?

Hvidt guld daler ned fra himmelen

"Til Læsekredsen. 

På foranledning af ”Omkreds” stiler jeg denne beskedne skrivelse til læsekredsen. 

Jeg er blevet anmodet om at reflektere frit over rigdom og fattigdom.  

Hvad angår min egen stilling i livet og min person, vil jeg betegne mig selv som velbemidlet og i min bedste alder. Nu kan De jo ikke se mig, men De må gerne kalde mig en dame. 

Jeg vil begynde in medias res:

Min mand og jeg så udsendelsen om de fattige børn i Danmark i fjernsynet sidst i november.

Hvorfor rigdom?

I anledning af kampagnen Hvorfor rigdom? har vi bedt en tilfældig dansker fortælle om sin hverdag – med ”penge-brillerne” på. 

Formålet er at dokumentere danskernes forhold til penge og rigdom.

De rige socialisters land

"De sidder på deres kontorer og tænker på Revolutionen.”

Fremmed kvinde på Bo-Bi Bar.

En aften i sidste uge stødte jeg på en kvinde på Bo-Bi Bar i Kbh. Hun hang oppe ved disken, da jeg kom hen for at bestille. Bartenderen var optaget, og jeg kunne mærke at kvinden betragtede mig. Jeg tog min taske frem og rodede efter mit dankort. 

    ”Peeenge lyver aldrig,” hørte jeg pludselig og genkendte den gamle sang. 

    Jeg så op og smilte. Kvinden fortsatte sin lavmælte syngen: ”De lugter kun lidt, nogen vil sikkert sige direkte fedt, lidt hen af eau de cologne”. Hun stoppede.

    ”Ja… det er en god sang,” sagde jeg. 

    ”Det er det,” sagde hun, ”er du socialist?” 

    ”Øh, det ved jeg ikke,” svarede jeg. 

    ”Tja,” sagde hun, ”hvis dine forældre var, så er du vel også.” 

    Her ringede min telefon. Det var min aftale der blev aflyst. Jeg lagde telefonen væk og så nok lidt slukøret ud. 

    ”Så giver du måske en øl?” spurgte kvinden ved min side, ”Jeg er nemlig fattig”.
    I det samme stod bartenderen foran os, og jeg bad om to øl og betalte.