Nye kampfly = nye arbejdspladser!

OBS: Den følgende kommentar til den danske stats indkøb af nye kampfly er inspireret af disse udsagn: 

"Løfterne om arbejdspladser (i den danske forsvarsindustri ifølge modkøbsaftaler) er en måde at få befolkningen til at acceptere flykøbet på. Indkøbet af 30 fly til et sted mellem 20 og 30 milliarder kroner er ikke nogen vindersag for de fleste partier. Og da slet ikke i en tid, hvor økonomien ikke har det for godt. Politikerne har simpelthen valgt at bruge det argument, som de mener er bedst egnet til at få danskerne til at acceptere købet. Det samme gjorde forsvarsminister Erling Brøndum (V) sidste gang Danmark købte kampfly i 1974-75."  

Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies, citeret i Information 5.-6. juli 2014.

Skal vi virkelig købe nye kampfly for flere milliarder kroner? Nej, vi skal da ikke købe våben for så mange penge! Vi skal da nøjes med at sælge våben og andre forsvarsprodukter. Og ja, selvfølgelig udvikle, producere og levere dem – ellers var der jo ikke noget salg.

Denne tankegang er oplagt. For det gør ondt at se cirka 30 milliarder kroner af vor skat – plus fremtidige værkstedsudgifter – blive givet bort på den måde. 
Men situationen kunne heldigvis være endnu værre. The worst case scenario ville være, at vi simpelthen blev 30 milliarder kroner fattigere og til gengæld bare fik nogle, tja, kampfly, som så kunne stå og pynte i garagen, hvor vi hele tiden måtte pudse dem osv., for så meget at bruge dem til har vi jo heller ikke. Men så bizar er situationen heldigvis ikke.

For vi får andet end bare isenkram for alle de milliarder. Noget mere positivt og brugbart, der harmonerer bedre med vores dybere værdier – som vel ikke er krig, død og ødelæggelse? – nemlig: tillid og god stemning mellem handelens partnere, samt arbejdspladser.
Lad os glæde os over disse arbejdspladser, som skal anvendes til at producere militære varer til modkøb. Arbejdspladserne vil skabe vækst i den danske forsvarsindustri, der i forvejen er kommet ind i en god periode igen, men jo sagtens kan tåle mere fremgang.
Se bare på vore skandinaviske broderlande, der længe har haft langt mere produktive forsvarsindustrier end os, skønt vi jo betragter os som sammenlignelige og også burde være det på forsvarsindustriområdet. Ikke mindst da vi skandinaver er kendt som fredselskende og forstandige mennesker, og derfor uden skrupler kan engagere os i produktion og salg af våben og andre militære varer.

Det burde altså ikke være så svært at komme ud af den smålige og småt tænkte indignation over den fremtidige milliardudgift til kampfly. En simpel indignation, der kun tænker med pengepungen.
For det første er nye (modkøbs)ordrer til den danske forsvarsindustri et gode i sig selv, det siger sig selv. Det kan pengepungen vel også forstå. Styrkelsen af politiske og militære alliancer er selvfølgelig også vigtig, men burde vi ikke – for en gangs skyld – fokusere på styrkelsen af forsvarsindustrien? Og her huske, at styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri også er en EU-hjertesag. 
Det kan altså godt være, at vi mister nogle milliarder her og nu, men på den lange bane får vi selv en stærkere forsvarsindustri, og den vil forhåbentlig også komme til at arbejde tættere og tættere sammen med andre europæiske forsvarsproducenter (ikke mindst når vi endelig engang bliver medlem af Det Europæiske Forsvarsagentur).

Fremtidsudsigterne er altså lyse. Og en militærudgift på 30 milliarder kan ikke ændre på det overordnede billede. Som er at europæiske lande – næst efter USA og i konkurrence med Rusland – er de største producenter og eksportører af våben og andre forsvarsprodukter i verden i dag. Dette billede står ikke i fare for at ændre sig, slet ikke med EUs gode vilje.

I Europas historie har vi traditionelt kunnet kombinere store militærbudgetter med en ret lille import, da vi altid har været gode til at være selvforsynende med våben. Derfor er det kun naturligt at mange forarges over den pludselige udgift på 30 milliarder. Dog hører vi ikke til de lande, der har stigende militær-import-udgifter. 
Og husk på: Vi hører heller ikke til de lande, der hærges af væbnede konflikter! Lande, hvor de mest forskelligartede kombattanter, med begrundelse i de mest forskelligartede interesser og politikker, rent faktisk bruger våben, som er udviklet i og solgt af Europa, samt USA, Rusland osv., – og altså bruger disse våben til at dræbe og skade mennesker i de pågældende lande og menneskers ejendom.

Så lad os besinde os. Det handler om våben, altså kampfly, men ikke direkte om liv og død – for os. For os handler det mest om penge – så pengepungstænkningen har for så vidt ret, blot er det peanuts, disse milliarder. Så længe Europas egen forsvarsindustri og vores politiske og militære alliancer har det godt, så har vi det også godt. Økonomisk og sikkerhedsmæssigt.

OBS OBS:

Derudover mener skribenten, at våbenproduktion burde forbydes globalt.

Forbudet kunne foreslås og udarbejdes i FN-regi. Europa kunne tage initiativet. Eller Danmark. Store drømme kan også komme fra små steder.

Statistik over forsvarsproduktion, eksport og import, kan læses i SIPRI Yearbook 2013: sipri.org

Se også Note om socialdemokrater og våbenindustri