De blå, røde og grønne hjerters fest

Julen er hjerternes fest. Her i Danmark har vi røde hjerter og blå hjerter og en hel masse i forskellige lilla nuancer. De fordeler sig på forskellige partier. De matcher i familier og vennekredse. ”Farve søger mage” som vi siger i Danmark.

Mødes de forskelligtfarvede hjerter da ikke noget sted? Jo, de mødes på Christiansborg, på nogle arbejdspladser og hos Clement. 

Hvad Clement angår, har Omkreds det svært med hans tv-program. Årsagen skal findes i barndommen. Da Omkreds var lille, syntes Omkreds det var skrækkeligt, når de voksne skændtes. Desuden lærte Omkreds, at man aldrig må afbryde nogen, når de taler. (Medmindre man er fuld). Omkreds forstår heller ikke, hvorfor der skal være sådan en ADHD-stemning over programmet. Omkreds bliver nervøs og kan bagefter ikke falde i søvn.

Men man er jo voksen (?) – og nu vil Omkreds selv søsætte en debat! En afslutningsdebat, hvor vi siger farvel til 2012 og afrunder kampagnen Hvorfor rigdom? der har kørt på Omkreds den sidste måneds tid.

GODt hJUL!

Fritz Schur på kontanthjælp

En kold vinterdag mødes Fritz Schur, Lars Rebien Sørensen og Nils Smedegaard Andersen tilfældigt på fortovet uden for Jobcenter Gentofte.

– Jamen goddag drenge, siger Fritz, og tak for sidst, Nils. Det var trist, du ikke kunne komme til min lille fest, Lars. Der er altså god plads i Falconer Centret, jeg tror godt, vi kunne have klemt dig ind et sted. Tæt på kongefamilien. Og selv en puritaner som dig kan vel nyde lidt Elton John live? Nå, ha ha, hvordan står det til?

Hvidt guld daler ned fra himmelen

"Til Læsekredsen. 

På foranledning af ”Omkreds” stiler jeg denne beskedne skrivelse til læsekredsen. 

Jeg er blevet anmodet om at reflektere frit over rigdom og fattigdom.  

Hvad angår min egen stilling i livet og min person, vil jeg betegne mig selv som velbemidlet og i min bedste alder. Nu kan De jo ikke se mig, men De må gerne kalde mig en dame. 

Jeg vil begynde in medias res:

Min mand og jeg så udsendelsen om de fattige børn i Danmark i fjernsynet sidst i november.

Hvorfor rigdom?

I anledning af kampagnen Hvorfor rigdom? har vi bedt en tilfældig dansker fortælle om sin hverdag – med ”penge-brillerne” på. 

Formålet er at dokumentere danskernes forhold til penge og rigdom.

Den Europæiske Fred

For nylig blev Nobels Fredspris givet til EU. ”Nå, de havde vel svært ved at finde nogen, de kunne give den til,” var den umiddelbare kommentar.

Flere mere vidende personer forklarede, at EU skam var et fredsprojekt og havde været det siden det hed Kul- og Stålfællesskabet i 1950’erne. Dette beviser virkeligheden jo også, for har der måske været krig i Europa de sidste 60 år? Nej. Altså bortset fra Balkan i 1990’erne, men de var jo ikke med i EU. Før det var der den kolde krig, men det var jo ikke en krig. Og de vesteuropæiske lande har ikke været i krig med hinanden. 

Pax europaea. FRED. 

Måske er uddelingen af Fredsprisen det tætteste vi kommer på en fredsfejring eller fredsfest. Fred er noget, man tager for givet, når man har det. Man kan faktisk blive nødt til at se uendelige krigsprogrammer på tv, læse krigsbøger og se voldsfilm, for rigtigt at kunne nyde freden. Vold og kamp er ligesom en ”skæbne” eller gammel flamme, der kalder på os og lokker. Der taler et sprog, vi godt forstår.

Eller mange forskellige sprog. Krigens stemme taler ikke bare om vold, men også om retfærdighed. Både om angreb og om forsvar. Om fysisk overlevelse og økonomisk vinding. Krig er så sammensat, at ingen længere tør kalde sig pacifist. Det lyder naivt og virkelighedsfjernt, lige så åndssvagt som at kalde sig modstander af regnvejr eller fødsel og død.

De rige socialisters land

"De sidder på deres kontorer og tænker på Revolutionen.”

Fremmed kvinde på Bo-Bi Bar.

En aften i sidste uge stødte jeg på en kvinde på Bo-Bi Bar i Kbh. Hun hang oppe ved disken, da jeg kom hen for at bestille. Bartenderen var optaget, og jeg kunne mærke at kvinden betragtede mig. Jeg tog min taske frem og rodede efter mit dankort. 

    ”Peeenge lyver aldrig,” hørte jeg pludselig og genkendte den gamle sang. 

    Jeg så op og smilte. Kvinden fortsatte sin lavmælte syngen: ”De lugter kun lidt, nogen vil sikkert sige direkte fedt, lidt hen af eau de cologne”. Hun stoppede.

    ”Ja… det er en god sang,” sagde jeg. 

    ”Det er det,” sagde hun, ”er du socialist?” 

    ”Øh, det ved jeg ikke,” svarede jeg. 

    ”Tja,” sagde hun, ”hvis dine forældre var, så er du vel også.” 

    Her ringede min telefon. Det var min aftale der blev aflyst. Jeg lagde telefonen væk og så nok lidt slukøret ud. 

    ”Så giver du måske en øl?” spurgte kvinden ved min side, ”Jeg er nemlig fattig”.
    I det samme stod bartenderen foran os, og jeg bad om to øl og betalte.

Så mæt jer da med det dejlige syn, I forbandede bæster!

Gæsteindlæg af Halland Nudge

En dag vil I grine af det, kvækker den opulente gamemaster. Men hans øjne forråder ham. Han er klar over, at dette næppe er noget, deltagerne nogensinde vil grine af. Bortset fra det, forstår jeg ikke udtalelsen. For jeg behøver ikke at vente til "en dag". Jeg har grinet af det længe. Højt og inderligt. 

Scenariet er malerisk. Himlen er blå. Solen kaster sit lys over en række gamle frugttræer. Og minsandten om ikke et eller to velfornøjede skrydende æsler fuldender idyllen.

Reglerne er simple, siger gamemasteren til hvert af parrene. En af jer skal drikke en halv liter æselurin og den anden skal drikke en halv liter æselsæd. Programmet er amerikansk og hedder Fear Factor.

Darul Aman Paladset i Kabul.
Foto Daniel Berehulak/Getty Images

Det ligner Berlin 1945.

Måske er eskapisme slet ikke så dårligt

Gæsteindlæg af Krisehex

Denne overskrift fik mig næsten til at spilde morgenkaffen i søndags, for tanken om at der måske er håb endnu for sådan en som mig, var overvældende og næsten mere end jeg kunne kapere sådan en helt almindelig søndag. Og det stod endda sort på hvidt i den højt agtede avis Politiken. Med bankende hjerte læste jeg videre. Forfatteren, for det var naturligvis en forfatter, gik videre endnu: "Jeg tror, at vi er mange mennesker der føler at alt det, der smides i hovedet på os i tv, på internettet, på facebook og i underholdning, er det rene skære crap. Det er vigtigt for mig at kunne trække læseren væk fra det bombardement af ligegyldigheder, der fylder tiden og laver en helvedes larm."

            Jeg rejste mig vaklende og lod kaffen stå. "Så er jeg alligevel ikke alene," tænkte jeg. Der er andre, som virkelig synes at realityprogammer - alle realityprogrammer - er larmende kedsommelige. At nyheder ikke er nyheder og quizprogrammer er ligeså ligegyldige som grå sten i asfalten.

Parringer, besmittelser, et action-kejsersnit og en androide

Spoiler Alert! Afsløringer af handlingen i filmen Prometheus følger.

Som barn havde jeg den metafysik, at ligesom kvinder må igennem frygtelige fødsler, må mænd igennem frygtelige krige.

Frygten for og fascinationen af Fødsel og Krig, Reproduktion og Kamp, deler filminstruktøren Ridley Scott. Det sås i Aliens-filmene og igen i filmen Prometheus fra 2012.  

Der er nogle der mener, at Ridley Scott først og fremmest skaber horror og æstetik, men er en dårlig sci-fi mytolog. Det er meget muligt, men Prometheus vækker alligevel resonans hos mig, trods alle huller i historien.

Prometheus fortæller Aliens-filmenes forhistorie, bl.a. hvordan aliensmonsteret opstod. Hvordan det blev født, hvilke besmittelser og parringer, der gjorde det muligt.

Reality vs. Autenticitet

Gæsteindlæg af Mathias Pharao

De seneste år har debatten om, hvorvidt reality-genren fylder for meget i mediebilledet raset blandt mange samfundsforskere og kritikere. Noget overset er, synes jeg, den mindst ligeså oppumpede genre: ”Autenticitets TV”, hvori DR er bannerfører for en måske mere sympatisk, men ligeså ekstrem livsstil. Jeg snakker selvfølgelig om programmer som ”Bonderøven”, ”Annemad”, ”Nak & æd”, samt gamle travere som Søren Ryge og diverse andre mad- og haveprogrammer.           

DR er gået i en ligeså dyb grøft som TV3, bare på den anden side af vejen. Skal vi nu alle til at snitte vores egne møbler for at være hæderlige mennesker?

Charles Baudelaire foregriber Facebook

Digteren Baudelaire var forud for sin tid. 
For cirka 150 år siden beskrev Baudelaire den Facebook-erfaring, som i dag er blevet allemandseje og nu er helt almindelig og meget velkendt.

Alligevel er det interessant at se, hvordan Baudelaire beskrev erfaringen dengang for længe siden. Erfaringen kan kaldes for Facebook-erfaring eller Væren-på-Facebook, eller man kan identificere den med den mere omfattende Online-erfaring: Væren-på-Internettet eller Væren-i-Cyberspace. 
Baudelaire skrev:

"Mængden

Det er ikke enhver givet at tage sig et bad i mængden - at nyde masserne er en kunst; og alene han kan på menneskehedens bekostning drikke sig en rus i livskraft, hvem en fe ved vuggen har indblæst forkærlighed for maske og forklædning, had til hjemmet og lidenskab for rejser.

Terrorisme - forbrydelse og straf

Der er udsolgt til "Manifest 2083", det aktuelle teaterstykke om den norske terrorist og massemorder.

Tænk at han ”kun” fik en straf på 21 år. Dobbelt så lang tid som øksemanden, der i 2010 brød ind i karikaturtegnerens hjem med kniv og økse, og ikke sårede nogen. Øksemanden fik 9 år med følgende udvisning af Danmark. 

I 1979 fik bombemanden fra Gladsaxe 5 års fængsel. Han blev prøveløsladt efter 2 år. Han havde placeret bomber i telefonbokse, en privatbil, en bybus, en sandkasse, på gaden og i Fælledparken 1. maj. To mennesker plus ham selv blev såret, men ingen slået ihjel. 

Det var før anti-terrorloven (2002).

Mon Dostojevskij havde ret i, at skyld er en stor kraft, som indefra ødelægger den skyldige, der ikke bekender og søger tilgivelse?

Tanker skal tænkes

Johannes L. Madsen:

mørke        tanker skal          belyses

onde         tanker skal         forlades

indviklede   tanker skal       trevles op

uforståelige tanker skal        forklares

indadvendte  tanker skal           vendes

dybe         tanker skal            hæves

blege        tanker skal           farves

grimme       tanker skal          sminkes

farlige      tanker skal       forhindres

ubundne      tanker skal        indbindes

egne         tanker skal           betros

andres       tanker skal           gættes

levende      tanker skal               dø

knoppede     tanker skal       springe ud

gode         tanker skal          udtales

utænkte      tanker skal           tænkes

utænkelige   tanker skal forblive utænkte

JLM Samlede, Arena 2003