Denne overskrift fik mig næsten til at spilde morgenkaffen i søndags, for tanken om at der måske er håb endnu for sådan en som mig, var overvældende og næsten mere end jeg kunne kapere sådan en helt almindelig søndag. Og det stod endda sort på hvidt i den højt agtede avis Politiken. Med bankende hjerte læste jeg videre. Forfatteren, for det var naturligvis en forfatter, gik videre endnu: "Jeg tror, at vi er mange mennesker der føler at alt det, der smides i hovedet på os i tv, på internettet, på facebook og i underholdning, er det rene skære crap. Det er vigtigt for mig at kunne trække læseren væk fra det bombardement af ligegyldigheder, der fylder tiden og laver en helvedes larm."
Jeg rejste mig vaklende og lod kaffen stå. "Så er jeg alligevel ikke alene," tænkte jeg. Der er andre, som virkelig synes at realityprogammer - alle realityprogrammer - er larmende kedsommelige. At nyheder ikke er nyheder og quizprogrammer er ligeså ligegyldige som grå sten i asfalten.
"Det er jo fantastisk, men også skræmmende." Måske er der masser af os: Som bare lader som om vi går på facebook og ser normalt fjernsyn. Som bare lader som om vi interesserer os for hver lille økologisk speltbolle Anne-mor har bagt. Men det er ikke det, vi vil have - og det er ikke det, vi gør. Vi ser serier. Vi læser underlødige og overlødige bøger fulde af letkøbte plot om det gode og det onde. Hvilken dejlig vinter det var, da Buffy the vampire slayer fyldte min tv-skærm med hele ni sæsoners bekæmpelse af det onde. Og ikke bare det onde, men også nogen gange det rigtig onde eller det store onde. Så utrolig rart og befriende at få det hele skåret ud i pap. Dem med næser er gode, og dem hvor der er et stor hul ind i kraniet er onde. Det er da til at have med at gøre og dejligt let at forstå. Og væsentlig mere charmerende end når TV2 News for eksempel bruger en hel aften på at forklare, hvad denne eller hin politiker mon håber på at opnå med at have sagt dette eller hint. Hvilket spin kan man mon få ud af dagpengereform og akutjob? Jeg ved det virkelig ikke, og det ville da være rart, hvis man i stedet for to kloge-åger, der plaprer løs om deres teorier i stedet kunne regne med noget lidt mere gammeldags. Såsom, når de røde har magten (dem med næser) så vinder de over de blå (uden næser) og fører en rød politik, hvor der ikke er nogen, der falder ud over nogen kant og ned i Helvedes Gab.
Men sådan kan vi jo desværre ikke få det i denne meget realistiske hyperglobaliserede og kriseramte verden.
Så lad os dog få noget mere eskapisme - eller
måske bare mindre af alt det
andet c...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar