Anmeldelse af SKRIFT - fra billeder til bits

 

Flere anmeldelser her

H. Bosch i Helsingør

I øsregn gik jeg ind i kameliterklosteret, hvor jeg flere gange har været i buegangene, kirken og et lille hjørnerum med nogle halvt udviskede fugle malet i loftet.

Åh, disse halvt udviskede fugle. Nu fandt jeg i kirken et postkort af et meget bemalet rum og måtte spørge kirketjeneren om det. Det er Musikværelset, sagde hun, jeg kan godt vise dig det. Men om sommeren har vi en guide osv. osv.

Det var ovenpå. Og hold da helt op.

Det skal ses snarere end beskrives.

Jeg måtte tænke på Hieronymus Bosch – Lysternes Have. For malerierne i Musikværelset ligner et slags paradisbillede, der strækker sig over flere lave loftsbuer og væggene. Og det er fyldt af runde æbler eller bær, der indgår i haven/skoven. Og små mennesker og store engle med instrumenter, en mand med en fisk i armene og masser, masser af andre.

Men ellers ligner det i øvrigt ikke Lysternes Have, en anden stil og komposition.

Billeder og tekst her nedenfor om Musikværelset har jeg sakset fra Helsingør Leksikon (online). En lille Bosch-forbindelse dukker op i bemærkningen om, at de små mennesker i Musikværelset kunne være afrikanske ”pygmæer”. For én tolkning af Bosch’ Lysternes Have – menneskene og måske nogle af de mærkelige dyr – er, at det var inspireret af ”opdagelserne” af kontinenter fjernt fra Europa.

"På 1. etage i Karmeliterklosteret ved Sct. Mariæ Kirke ligger et meget specielt rum i østfløjen oven over sakristiet nede i kirken. Det kaldes i dag for Musikværelset, fordi der i kalkmalerier i loftet sidder fire engle og spiller på henholdsvis fele (violin), trompet, lut og harpe.

Rummets vægge og loft er dekoreret med kalkmalerier af et svulmende grenhang med mange frugter og fugle samt nogle små menneskefigurer. Der hersker megen tvivl om, hvad det egentlig skal forestille og om, hvad rummet oprindelig har været brugt til?

Den mest sandsynlige forklaring er nok, at løvhanget skal forestille paradis, måske med tanke på, at karmelitermunkenes oprindelse er nogle eneboere, som på korstogstiden fra begyndelsen af 1100-tallet fulgte efter korsfarerne til "Det hellige Land", hvor de slog sig ned i nogle huler på Karmels bjerg, der ligger lige syd for det nuværende Haifa i Israel.

De små mennesker i grenhanget er søgt forklaret med, at det er pygmæer. Hvis man nu ved lidt om pygmæerne, vil man indvende, jamen pygmæerne blev da først opdaget dybt inde i Congo i slutningen af 1800-tallet. Hertil er svaret jo, men Homer den græske digter fra det 8. årh. f. kr., kender et lille folk fra Afrika, så alligevel. Nogle af de små mennesker slås indbyrdes med bue og pil samt en stridskølle, og der er én, der vrænger.

Malerierne er malet af Helsingørværkstedet (o. 1490), Karmeliterklosterværkstedet (o. 1510-1515) og et ukendt værksted."

Kundskabens træ

 

Hånd og ånd

To gode bøger om hånd og ånd. Det at spille et instrument er for Richard Sennett også et håndværk; ligesom at programmere er det og børneopdragelse, madlavning og andet husholdningsarbejde. De sidstnævnte er traditionelt ikke blevet opfattet som 'rigtigt håndværk', fordi mange kvindeaktiviteter ikke blev anerkendt som færdigheder, der kræver træning og viden, skriver Sennett.

Inkarnerer, ekstenderer (the extended mind)

(Tilegnet Steen Nepper Larsen, der brugte disse begreber i en podcast)

Min hånd svinger ud for at trykke på knappen, der tænder computeren – forkert sted, ny computer. Jeg har inkarneret en ’funktion’ i (min omgang med) maskinen; det sidder i kroppen, hvor(dan) man tændte den gamle computer. Jeg gik lige en tur og mærkede asfalt, fliser, brosten, græs, jord – jeg inkarnerede grundlaget gennem fødder (fodsåler, skosåler) og krop. Nu er computeren tændt og jeg skriver dette. Jeg ekstenderer – udvider en sprogevne (at sproge) – som ovenikøbet er grafisk, skriftlig – og afsætter via computeren visuelle mærker, som jeg samtidig læser på skærmen. Jeg læser og inkarnerer det skrevne, forstår det, tænker over det osv. Eller: det at skrive er både inkarnation og ekstension. Sprog (bredt sagt) er inkarneret i mig og jeg ekstenderer igen mig selv, når jeg afsætter mærker – skriver – eller taler.

الْأَبْجَدِيَّة الْعَرَبِيَّة

TEBAFLA-RETSØS 

tinsdu

Om skrift som teknologi og medie

Skrift - fra billeder til bits

udkommer den 5. oktober på Mindspace

Læs mere og køb bogen her

Forside af Clara Birgersson med illustrationer fra bogen.

#digitalisering

#medieteknologi

#skrifthistorie

#teknologifilosofi

SKRIFT: Koreansk-dansk fusion, bogstaver fra Palmyra m.m.

De koreanske bogstaver/ord skrives i stavelsesblokke. Bogstaverne står for vokaler og konsonanter. Så her et forsøg med latinske bogstaver og danske ord. (Find en fejl). 
Skal vi ikke indføre det her?   

Træ-klima

”Der er et yndigt land,

Det står med brede bøge”

– skrev Adam Oehlenschläger i 1823. Dengang var der mindre skov i Danmark end nogensinde før. Mindre end i mange tusinde år. Omkring år 1800 var kun mellem 2 og 4 procent af landets areal dækket af skov. Åh den guldalder. 
Efter en Skovfreds-forordning fra 1805 voksede skovene sig dog lidt større.

I dag er skovarealet på omkring 14 pct. Danmark er stadig et af de europæiske lande med allermindst skov, sammenligneligt med Holland og Storbritannien.

Uden træer bliver man aggressiv, skriver Tage Skou-Hansen et sted.

(Bemærk forfatterens navn. Titlen på hans første bog er De nøgne træer).

Godnat og læs godt (om søvn)

Tidsskriftet Kulturo er udkommet med et nummer om SØVN. Se indhold herunder. Jeg deltager selv (vågen) i et interview om søvn.

Søvn - KULTURO

Desuden er 24/7 - Senkapitalisme og angrebene på søvnen af Jonathan Crary udkommet på dansk.

Udgivelserne koster 50 hhv. 160 kr., så folk der sover for meget til at tjene mange penge kan også være med.   

Den bundne gudinde / Glædelig 8. marts

I en gammel kultisk praksis i Grækenland bandt man sin yndlingsgudinde, så hun ikke kunne gå sin vej.

Men hvis hun virkelig ville, kunne hun vel godt.

Glædelig 8. marts!

Sidste års 8. marts-billede ses her 

og andre her

Fra Jerusalem til Betlehem

God jul - 

Jeg har skrevet en julehistorie. Læs den i Eftertryk Magasin:

Jul i Bayt Lahm

Mindre kendte skriftsystemer (👍)

Bogstavets historie

ogstavet og dets historie har jeg skrevet en lille tekst om. 
Læs om de latinske bogstavers oprindelse og om bogstavet i den digitale skrift. 
Baggrund.com: Bogstavet  

Om rumfartens tab af jordforbindelse

Rumfarten kommercialiseres for tiden af "kosmokapitalister" som Amazons Jeff Bezos med flere. 
Det har jeg skrevet en kritisk kommentar om - tilegnet klimabenægtere og vækstnaivister. Samt fans af Stanislaw Lem og Philip K. Dick, og andre sci-fi-elskere. 

Læs den i POV International:  

Skal vi snart flytte til noget større? 


(PS: Venus og månen er lige nu meget tæt på hinanden. Det kan dog ikke ses fra Danmark. Til gengæld er det begyndt at regne igen).

Postkort fra Island/Trællenes historie

Dette er ikke Pia Kjærsgaard i Island, men en søpapegøje. Jeg vidste slet ikke at Kjærsgaard var i landet; jeg var optaget af at snige mig ind på og om muligt skyde papegøjen (med kameraet).

Under Kjærsgaards besøg på Thingvellir ville nogle islandske politikere øjensynlig markere, at hun efter deres mening er racist. Kjærsgaard har givet igen ved at spørge retorisk, om Island selv har taget imod nogen udlændinge.

Karl Marx 200 år

Det er i dag 200 år siden Karl Marx blev født. I dagens anledning har jeg skrevet en anekdote.
Læs den i Eftertryk Magasin:

Filosofferne har kun

Zapperiets psykopatologi

I det foregående indlæg spurgte jeg, om mobilen har genfortryllet verden, fordi den åbner for så mange måder at opleve og være i verden på. 
Alle disse fortryllende former for fravær her og nærvær andetsteds. Fx nærvær gennem billeder, der jo helt klart er mere fortryllende end det afbildede. 

Mobilens genfortryllelse af verden

Morgengåtur i byen: Godt halvdelen af de mennesker, jeg passerer, har snuden begravet i mobilen. De sidder på bænk med mobilen, de går med mobilen, cykler med mobilen. 

Fødderne mærker muligvis kontakten med underlaget – græs, asfalt, pedal – men øjnes og ørers rettethed gælder mobilen. Krop og bevidsthed er spaltet i forskellige opmærksomheder. Som de så ofte er. Nu er den ene opmærksomhed bare lænket til mobilen. 

Er denne virkelighed i mobilen fortryllende? Har mobilen genfortryllet verden?

Tilfører den lille mobile computer en form for magi til oplevelsen af verden, fordi den åbner for en uendelig strøm af mulige (og mere interessante) verdener?

Eller: Åbner for en strøm af måder at være i verden på.

Spørgsmålet dukker op, når man ser en cyklist med øjnene på sin mobil. Når man ser det blik, som hun indimellem kort kaster på sin omverden, for at se om en bil nærmer sig. Et blik på den kedelige gade, et kedsomhedsblik. Ja, omgivelserne er virkelig dødkedelige, tænker jeg der ser på cyklisten der ser på skærmen. Det er ikke HER at det fortryllende sker.

(Men så kom FORÅRET og genfortryllede verden).

Mediet har ingen meninger / Trykpressen og reformationen

Mediehistorisk notat

1500-tallets nye medieteknologi – trykpressen eller bogtrykkerkunsten – spillede en stor rolle for Martin Luthers reformation af kristendommen.

For nu kunne Bibelen trykkes i store oplag, anskaffes og læses af flere mennesker – og der kom flere og flere Bibel-oversættelser. Ikke mindst Luthers egen oversættelse af Bibelen til et mere talesprogsagtigt tysk.

Desuden skrev Martin Luther en fandens masse (undskyld) korte prædikener, også kaldet flyvebladsprædikener. De blev læst af mange og udbredte Luthers ideer.

Hans berømte 95 teser blev heller ikke bare hængt op på en kirkeport i Wittenberg. De blev trykt – på forskellige sprog – og distribueret i Europa.

Luthers teser, flyvebladsprædikener og pamfletter blev altså trykt og bragte hans tanker ud til et stort publikum – hurtigt ud til et stort publikum.

Luther og den nye teknologi – trykpressen – indgik et partnerskab, som begge profiterede af. 
Hans tekster blev en vigtig indtægtkilde for trykkerne.

Men hvad havde trykkerne tjent gode penge på nogle få år tilbage?

På de katolske afladsbreve, som Martin Luther var så stærkt imod.