Inkarnerer, ekstenderer (the extended mind)

(Tilegnet Steen Nepper Larsen, der brugte disse begreber i en podcast)

Min hånd svinger ud for at trykke på knappen, der tænder computeren – forkert sted, ny computer. Jeg har inkarneret en ’funktion’ i (min omgang med) maskinen; det sidder i kroppen, hvor(dan) man tændte den gamle computer. Jeg gik lige en tur og mærkede asfalt, fliser, brosten, græs, jord – jeg inkarnerede grundlaget gennem fødder (fodsåler, skosåler) og krop. Nu er computeren tændt og jeg skriver dette. Jeg ekstenderer – udvider en sprogevne (at sproge) – som ovenikøbet er grafisk, skriftlig – og afsætter via computeren visuelle mærker, som jeg samtidig læser på skærmen. Jeg læser og inkarnerer det skrevne, forstår det, tænker over det osv. Eller: det at skrive er både inkarnation og ekstension. Sprog (bredt sagt) er inkarneret i mig og jeg ekstenderer igen mig selv, når jeg afsætter mærker – skriver – eller taler.

En ring er sluttet: inkarnation og ekstension. Vi indoptager verden/omverdenen, som har former, egenskaber, bevægelser, handlemuligheder (knapper med funktion, flader man kan gå på) og fænomener (sprog som kan høres, tales, læses, skrives). – Og vi udvider os selv gennem redskaber, teknologier (computeren), transportmidler (løbehjulet som jeg lod stå, da jeg gik tur). Det er en stadig ’vekselvirkning mellem inkarnation og ekstension’ hævder Steen Nepper Larsen.

Bemærkninger:

Jeg bakser med begrebet inkarnation; indoptagelse, legemliggørelse …

NB: sprog som sådan er hverken indre eller ydre eller er begge dele. Sprog overskrider skellene mellem mit indre og mig (bevidsthed, hjerne, krop) og det ydre eller verden (fx hørte lyde og læste tegn, talesprog og skriftsprog samt virkninger af sprog).

Ordet ekstension er sikkert inspireret af teorierne om the extended mind. Den udvidede bevidsthed (ikke udvidet af LSD) eller måske bedre: det forlængede sind. Udtrykket the extended mind er irriterende, hvis man forstår det som forudsættende en selvomsluttende og klart afgrænset bevidsthed/sind – for hvor findes en sådan? udover eventuelt i en intelligent maskine – som så kan udvides/forlænges. Men ideen med begrebet er formentlig at bevidstheden/sindet altid er udvidet/forlænget. The mind is always the extended mind.

Hvad angår ekstension er det fint til at benævne, hvad fx redskaber og teknologier kan. Men som forskere for længst har påpeget, kan redskaber og teknologier ikke kun forlænge krop og sind, de kan også aflaste og erstatte krop og sind. (Disse tre muligheder nævner så vidt jeg husker allerede Arnold Gehlen). Hvad angår erstatning er denne mulighed på færde i mange maskiner og desuden måske særlig relevant i forbindelse med nyere computerteknologier (samt GPS). 

Et fjerde begreb er kropsudelukkelse eller -eksklusion. Begrebet stammer fra Paul Alsberg og filosoffen Kasper Lysemose uddyber det og argumenterer i en artikel om "Håndens fænomenologi" for, at teknik først og fremmest er kropsudelukkelse; men at denne udelukkelse også allerede forekommer i enhver menneskelig brug af egne hænder. Udelukkelse betyder altså her en form for distance eller instrumentalitet, og udelukkelse er på færde i ethvert instrumentelt selvforhold, hvad enten hænder, redskaber eller maskiner bruges. Jeg ved ikke rigtig, om udelukkelse her ikke er et for hårdt ord at bruge og vil bare holde fast i, at teknologier kan overtage evner og funktioner. At vi afhænder, outsourcer og udliciterer funktioner og handlinger til redskaber, maskiner og teknologier.

(Jf. min bog SKRIFT – fra billeder til bits, kapitlet Hånden).  

The Extended Mind Thesis og SPROG - noter og citater:

En af dem, der begyndte diskussionen var Andy Clark. I hans bog Being There: Putting Brain, Body, and World Together Again (1997) står der ikke meget om SPROG, tale og skrift, men dog dette:

”Public speech, inner rehearsal, and the use of written and on-line texts are all potent tools that reconfigure the shape of computational space. Again and again we trade culturally achieved representation against individual computation.” (Mine kursiveringer).

I artiklen The Extended Mind (1998) bruger Clark og medforfatter David Chalmers en mangrove-metafor til at beskrive forholdet mellem kognition og sprog:

“Public language and the inner rehearsal of sentences would, on this model, act like the aerial roots of the Mangrove tree – the words would serve as fixed points capable of attracting and positioning additional intellectual matter, creating the islands of second-order thought so characteristic of the cognitive landscape of homo sapiens.”

Når Clark skriver om at krydse grænser mellem sind, krop og verden, så er dette (som sagt) måske noget, som sproget altid gør.

Her fra Clarks bog Supersizing the Mind: Embodiment, Action, and Cognitive Extension (2008) et citat om kognitionens grænsekrydsninger:

 “According to EXTENDED, the actual local operations that realize certain forms of human cognizing include inextricable tangles of feedback, feed-forward, and feed-around loops: loops that promiscuously criss-cross the boundaries of brain, body, and world. The local mechanisms of mind, if this is correct, are not all in the head. Cognition leaks out into body and world.”

 Alles klar?