Jeg har skrevet en julehistorie. Læs den i Eftertryk Magasin:
26. december 2018
21. oktober 2018
21. august 2018
Bogstavets historie
ogstavet og dets historie har jeg skrevet en lille tekst om.
Læs om de latinske bogstavers oprindelse og om bogstavet i den digitale skrift.
Baggrund.com: Bogstavet
14. august 2018
Om rumfartens tab af jordforbindelse
Rumfarten kommercialiseres for tiden af "kosmokapitalister" som Amazons Jeff Bezos med flere.
Det har jeg skrevet en kritisk kommentar om - tilegnet klimabenægtere og vækstnaivister. Samt fans af Stanislaw Lem og Philip K. Dick, og andre sci-fi-elskere.
Læs den i POV International:
Skal vi snart flytte til noget større?
(PS: Venus og månen er lige nu meget tæt på hinanden. Det kan dog ikke ses fra Danmark. Til gengæld er det begyndt at regne igen).
Det har jeg skrevet en kritisk kommentar om - tilegnet klimabenægtere og vækstnaivister. Samt fans af Stanislaw Lem og Philip K. Dick, og andre sci-fi-elskere.
Læs den i POV International:
Skal vi snart flytte til noget større?
(PS: Venus og månen er lige nu meget tæt på hinanden. Det kan dog ikke ses fra Danmark. Til gengæld er det begyndt at regne igen).
5. august 2018
Postkort fra Island/Trællenes historie
Dette er ikke Pia Kjærsgaard i Island, men en søpapegøje. Jeg vidste slet ikke at Kjærsgaard var i landet; jeg var optaget af at snige mig ind på og om muligt skyde papegøjen (med kameraet).
Under
Kjærsgaards besøg på Thingvellir ville nogle islandske politikere øjensynlig
markere, at hun efter deres mening er racist. Kjærsgaard har givet igen ved at spørge retorisk, om Island selv har taget imod
nogen udlændinge.
5. maj 2018
Karl Marx 200 år
Det er i dag 200 år siden Karl Marx blev født. I dagens anledning har jeg skrevet en anekdote.
Læs den i Eftertryk Magasin:
25. april 2018
Zapperiets psykopatologi
I det foregående indlæg spurgte jeg, om mobilen har genfortryllet verden, fordi den åbner for så mange måder at opleve og være i verden på.
Alle disse fortryllende former for fravær her og nærvær andetsteds. Fx nærvær gennem billeder, der jo helt klart er mere fortryllende end det afbildede.
Alle disse fortryllende former for fravær her og nærvær andetsteds. Fx nærvær gennem billeder, der jo helt klart er mere fortryllende end det afbildede.
21. april 2018
Mobilens genfortryllelse af verden
Morgengåtur i byen: Godt halvdelen af de mennesker, jeg passerer, har snuden begravet i mobilen. De sidder på bænk med mobilen, de går med mobilen, cykler med mobilen.
Fødderne
mærker muligvis kontakten med underlaget – græs, asfalt, pedal –
men øjnes og ørers rettethed gælder mobilen. Krop og bevidsthed er
spaltet i forskellige opmærksomheder. Som de så ofte er. Nu er den
ene opmærksomhed bare lænket til mobilen.
Er
denne virkelighed i mobilen fortryllende?
Har mobilen genfortryllet
verden?
Tilfører
den lille mobile computer en form for magi
til oplevelsen af verden, fordi den åbner for en uendelig strøm af
mulige (og mere interessante) verdener?
Eller:
Åbner for en strøm af måder at være i verden på.
Spørgsmålet
dukker op, når man ser en cyklist med øjnene på sin mobil. Når
man ser det blik, som hun indimellem kort kaster på sin omverden,
for at se om en bil nærmer sig. Et blik på den kedelige gade, et
kedsomhedsblik. Ja, omgivelserne er virkelig dødkedelige, tænker jeg
der ser på cyklisten der ser på skærmen. Det er ikke HER at det fortryllende sker.
(Men så kom FORÅRET og genfortryllede verden).
16. april 2018
Mediet har ingen meninger / Trykpressen og reformationen
Mediehistorisk
notat
1500-tallets
nye medieteknologi – trykpressen eller bogtrykkerkunsten –
spillede en stor rolle for Martin Luthers reformation af
kristendommen.
For nu
kunne Bibelen trykkes i store oplag, anskaffes og læses af flere
mennesker – og der kom flere og flere Bibel-oversættelser. Ikke mindst Luthers egen oversættelse af Bibelen til et mere talesprogsagtigt tysk.
Desuden
skrev Martin Luther en fandens masse (undskyld) korte prædikener,
også kaldet flyvebladsprædikener. De blev læst af mange og
udbredte Luthers ideer.
Hans berømte 95 teser blev heller ikke bare hængt op på en kirkeport
i Wittenberg. De blev trykt – på forskellige sprog – og distribueret
i Europa.
Luthers
teser, flyvebladsprædikener og pamfletter blev altså trykt og bragte hans
tanker ud til et stort publikum – hurtigt ud til et stort
publikum.
Luther og den nye teknologi – trykpressen – indgik et
partnerskab, som begge profiterede af.
Hans tekster blev en vigtig indtægtkilde for trykkerne.
Hans tekster blev en vigtig indtægtkilde for trykkerne.
Men
hvad havde trykkerne tjent gode penge på nogle få år tilbage?
På de
katolske afladsbreve, som Martin Luther var så stærkt imod.
8. marts 2018
5. januar 2018
Hvad er nu det? Sabæisk
Jeg faldt over disse mærkelige skrifttegn:
Ligner lidt græsk, men er det ikke.
Ligner lidt en
inskription på toilettet ved Hundested-Rørvig færgen:
Skrifttegnene øverst er fra Islam-afdelingen på Museum für Kunst und Gewerbe, Hamborg. De stammer da også fra den arabiske halvøs sydlige del, eller måske Østafrika.
Tegnene er
beslægtet med andre afrikanske skriftsystemer: etiopisk, tuareg,
numidisk.
Skriften hedder sabæisk, fra riget Saba, og er et af de oldarabiske
skriftsprog.
Den
sabæiske skrift er nært beslægtet med det fønikiske alfabet, som
hebraisk, arabisk, græsk og senere latinsk alfabetskrift også
nedstammer fra.
Måske
er sabæisk skrift skabt allerede omkring 1500-1000 år før år 0 – inspireret
af den fønikiske skrift (eller kunne det være omvendt? Det vides
ikke).
Skriften består af ca. 29 tegn for konsonanter.
Tegnet der ligner et M, som står lodret på en linje, er ... et M/m.
Her
nogle flere sabæiske tegn og en kvinde:
Abonner på:
Opslag (Atom)