21. januar 2016

Socialdemokraternes brandnye flygtningepolitik

Landets største parti, Socialdemokraterne, er ved at formulere en (måske) ny flygtninge- og immigrationspolitik, samt -analyse.
Her forsøger jeg at overskue og opsummere den ud fra et interview med formand Mette Frederiksen i Dagbladet Information idag. (Link nedenfor). 

1. Europas ydre grænser skal lukkes (hvordan lukker man Middelhavet?) og asyllejre skal oprettes udenfor grænserne:

Gruppeformand Henrik Sass Larsen har foreslået “at lukke Europas ydre grænser, oprette asyllejre i nærområderne, hvor alle flygtninge kan samles og derfra lade dem søge asyl i stedet for at rejse til Danmark og gøre det”.

2. Der skal oprettes en ny type flygtningecentre i Danmark, som kaldes flygtningelandsbyer:

“Socialdemokraterne går sammen med Dansk Folkeparti og De Konservative om at pålægge regeringen at præsentere et »beslutningsgrundlag« for oprettelsen af statslige flygtningelandsbyer herhjemme.”

3. Mennesker skal dog stadig kunne få asyl i Danmark. (Betyder det også at de skal kunne flytte ud af centrene eller landsbyerne?) - :

Formand Mette Frederiksen understreger imidlertid, “at mennesker stadig skal have beskyttelse, når de er på flugt. Men der er ikke længere nødvendigvis nogen »højere retfærdighed« i, hvem der får denne beskyttelse.”

4. Det er i orden at europæiske lande strammer deres flygtningepolitik og lukker egne grænser, men det egentlige problem er et andet. Det egentlige problem skal også løses ifølge Mette Frederiksen: 


»I dag er det dem, der kan klare rejsen og skaffe pengene til den, som kommer til Europa, hvilket betyder, at mange af de allersvageste flygtninge efterlades tilbage i flygtningelejre, hvis kvalitet og standard ikke alle steder kan forsvares. Derfor (Hvorfor derfor?) er vi havnet i den ulykkelige situation, at vi strammer op land for land – opstramninger som jeg bakker op om! – vel vidende, at det ikke er løsningen på det egentlige problem, nemlig at mennesker overhovedet sendes på flugt. Vi skal have skabt stabilitet i Mellemøsten og give den hjælp til nærområderne, der skal til for at færre mennesker sendes på flugt.« 

5. MEN selv hvis flygtningeproblemet løses, og flygtningestrømmen altså standses, vil immigrantstrømmen fortsætte. 
Er løsningen på denne så stadig punkt 1 og 2 ovenfor? - : 

“Alligevel forudser Mette Frederiksen, at det nuværende pres på Europas og dermed også Danmarks grænser er kommet for at blive. Der er nemlig ikke kun tale om en flygtninge- men også en immigrantkrise, hvor millioner af fortrinsvis unge mænd fra Afrika og Mellemøsten søger mod en bedre tilværelse i Europa.” 

Alle citater er fra artiklen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar