13. september 2013

Vi vil have flere sorte, kvindelige filosoffer!

Der har været nogle artikler i avisen Information og noget debat, også på facebook, om det faktum at kvinder er en minoritet i faget filosofi. Fx i Danmark. Skyldes kvindeminoriteten at mandlige filosoffer diskriminerer kvinder? var vel hovedspørgsmålet i debatten. Personligt har jeg det ikke-spekulative standpunkt, at det ville klæde mange mandlige filosoffer at interessere sig mere for deres kvindelige kollegaer (og jeg mener ikke erotisk) – simpelthen inddrage og dermed støtte dem mere. Fagligt. Jeg ved godt, at dette standpunkt vil forekomme mange filosoffer fjollet, da vi filosoffer jo går efter bolden og ikke efter manden hhv. kvinden. Dog mener jeg, at de fleste går efter noget og nogen, der ligner dem selv. Og her spiller måske ikke kun interesser og politisk farvning, men også køn, en rolle for klubdannelserne.

Selv er jeg medlem af klubben NKIF: Netværk for Kvinder i Filosofi. Men jeg må sige, at denne klub eller interesseorganisation i grunden bygger på en spejlingsmekanisme, som jeg ikke kan stå inde for. Nemlig at krage søger mage. Dog skal det siges, at NKIF faktisk er åben for alle køn. 

Jeg har en filosof-ven, der mener at en forening som NKIF er direkte diskriminerende over for mænd. Han mener også, at universiteterne generelt diskriminerer mænd – ikke kvinder. Et eksempel er, at et institut kan få flere penge for at ansætte en kvinde end en mand (hævder min ven). Da jeg ikke selv er ansat på uni og afsluttede mine studier for lang tid siden, kan jeg ikke rigtig tage stilling til dette. Men jeg mener dog at verden er så tragisk indrettet, at der godt kan findes diskrimination af mænd OG diskrimination af kvinder – samtidig og på forskellige niveauer. 

Diskrimination betyder den negative forskelsbehandling, som en gruppe udsættes for. Uden selv at være helt på det rene med, om ordet ”diskrimination” i denne debat er det mest velvalgte, mener jeg som sagt, at en majoritet har en forpligtelse til at inddrage og dermed støtte en minoritet. Nogle vil nok mene, at dette er patetisk offertænkning – de stakkels minoriteter skal have positiv særbehandling. Nuvel … de som er anderledes har nogen gange brug for lidt mere imødekommenhed. 
Eller hvad mener I andre derude?

*

PS: Enhver specialisering eller særinteressedyrkelse fører naturligvis til klubdannelse. Klubber er også et gode. Men der bør også være åbenhed over for det anderledes, det nye, det udenfor.

Se også kommentarerne herunder  bl.a. om hvad ”køn” er, og om manden er det ukønnede menneske (som mange siger, at konventionen siger) eller om den fine status som ukønnet, neutralt, lidt guddommeligt menneske måske kun tilkom(mer) nogle særlige, hvide mænd.  

Her er den sidste tids artikler i Information: 

Bliver kvindelige filosoffer diskrimineret?

Filosofiske slag kan sagtens udkæmpes i høje hæle


I en tåge af mandlig angst


Filosoffer er også en slags mennesker


Kønnets epoke

16 kommentarer:

  1. Denne debat bliver hurtigt særdeles indviklet, eksempelvis når Descartes og Lacan og hele pivtøjet skal med som i Information. Det er på sin plads at du simplificerer.

    SvarSlet
  2. På socialrådgiveruddannelsen har der altid været mange flere kvinder end mænd. De få mænd har/havde det enten fantastisk eller forfærdeligt. Enten blev de feteret, eller også blev de holdt udenfor og set på som fjollede, "evnesvage" o.s.v.

    SvarSlet
  3. Tak for jeres kommentarer – midt i en ellers talende tavshed. Hvis nogle læsere blev generet af den formulering, at ”det ville klæde mange mandlige filosoffer at interessere sig mere for deres kvindelige kollegaer (osv.)”, så vil jeg sige, at jeg dermed forsøgte at udtrykke mere enkelt og direkte, hvad hos Netværk for Kvinder i Filosofi udtrykkes således: ”Som andre steder i arbejdslivet møder kvindelige filosoffer ofte udfordringer og problemer, der ikke er direkte knyttet til deres professionelle arbejde.”
    Den mest livlige netdebat om emnet har vist fundet sted i kommentarerne på avisen Information. Dog næsten uden deltagelse af filosoffer (– folk der studerer/forsker eller har studeret/forsket i filosofi i en længere periode). Her er den nyhed kommet frem, at der på Aalborg Universitet nu er ca. lige mange kvindelige og mandlige filosofistuderende.
    Derudover har nogle af kommentatorerne fremført analogi-slutninger af typen: Er det så også kønsdiskrimination, at der kun findes få kvindelige elektrikere, vvs-mænd, minearbejdere, formel 1-kørere – og i Danmark nu og her: færre mandlige end kvindelige medicinstuderende?
    Dertil vil jeg sige, at når kvindeminoriteten i filosofi debatteres (den findes så måske ikke i Aalborg), så handler debatten jo også om status og magt, og fordeling af intelligens eller rationalitet mellem kønnene. Selvom dette måske sjældent siges direkte. Der er åbenbart stadig en vis status i at være filosof (skønt filosofi også ofte latterliggøres og ofte er brødløst). Den status vil nogle kvinder også have fingre i. Så enkelt kan man sige det. Eller man kan sige det mere venligt: Nogle kvinder vil også bruge deres evner og gøre en forskel og sætte deres mærke inden for det tænkningens og erkendelsens felt, der kaldes filosofi.

    Men måske er det fantasiløshed, at der ikke er samme status eller interesse hos kvinder, når det gælder det at være elektriker, vvs-mand, formel 1-kører. Døm selv.

    SvarSlet
  4. PS til Anonym: Ja, faktisk simplificerer jeg så meget, at jeg med "kvinde" og "kvindelig" udelukkende mener mennesker af biologisk kvindekøn. Jeg mener slet ikke mennesker med særlige "kvindelige egenskaber", "kvindelige værdier", "kvindelige tænkemåder" el.lign. Disse sager hører hjemme i teateret for kønsroller. (Men livet er ofte en scene). Jeg kan i bund og grund ikke se kønnet som andet end biologiske kønsforskelle. Ideer om et "eksistentielt køn" eller "kønnethed som subjektivitetens iboende forskelle" bruger, tror jeg, begrebet "køn" om fænomener, som bør kaldes ved andre navne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu blev det hele vist for simpelt!

      Slet
    2. Ja ... hvad er "køn"?
      Noget ved kroppen (det biologiske køn), noget kropsligt? Men kan det så udpeges præcist?
      Og hvis det er noget kropsligt, er det så samtidig rigtigt, at kun kvinder traditionelt (i det patriarkalske samfund) har fået tilkendt et køn, en dominant kropslighed, mens mænd bare har været mennesker - ren ånd?
      Og hvordan er det idag? Er kvinder stadig de kropslige (kønnede, erotiske) mennesker, og mænd de ukropslige (ukønnede) mennesker?
      Ja, måske mange hvide "overklasse"mænd, men vel ikke alle mulige andre mænd, tænker jeg.
      Hvide "underklasse"mænd kan godt opfattes eller stemples som kønnede og seksuelle (håndværkersex). Kunstnermænd kan også. Selv danske mandlige politikere kan have eller ikke have "erotisk kapital".
      Afroamerikanske mænd opfattes eller stemples ofte som meget kønnede og seksuelle.
      Det siges også, at de meget kønnede og seksualiserede "latino" mænd i Sydamerika har af-kønnet og af-seksualiseret de "rene ublandede indianere", i hvert fald de mandlige, der på den måde kan stemples som uinteressante intetkønsmennesker.

      Slet
  5. Jeg tror også at det er en fejl at simplificere køn så meget at det gøres rent biologisk. Der er naturligvis intet i kvindekroppen der gør den a priori uhensigtmæssig til filosofi, på samme måde som man kan argumentere for at der er visse jobtyper der er fysisk sværere at bestride for de fleste kvinder. Ergo må lede efter grunden i det du kalder kønsrollernes teater. Hvis vi følger de Beauvoir og siger at "kvinde er ikke noget man fødes som men noget man bliver", så bliver spørgsmålet mere interessant for så kan det jo være noget i kvindernes kønssocialisering der får dem til at vælge andre felter i stedet for filosofi (altså ikke nødvendigvis at mænd holder dem ude). Hvad kunne det være? Der er naturligvis en lang vestlig tradition for at anse kvinder (og som du er inde på ikke-hvide, ikke-overklasse mænd) som ude af stand til at have selsvtændige rationelle tanker. Hvis det stadig er tilfældet at kvinder opdrages med sådanne forventninger så er der naturligvis ikke noget at sige til at andre felter drager. Det kunne også være at kvinder simpelthen opdrages til at bruge deres intellekt på en måde der er anderledes end den selvhævdende og krigeriske åndelige elitarisme der kendetegner filosofien som akademisk felt nu om dage. Det tror jeg måske selv. På den måde er jeg ikke sikker på at jeg tror på at kvinder som gruppe diskrimineres i filosofi, de kvinder som går med på legen og vælger at dedikere deres liv til at lære den åndelige kampsports regler klarer sig ofte fint i konkurrence med mænd. Nok en del bedre end de ville hvis de dyrkede Judo i mændenes række ihvertfald. Jeg kunne da gøre eksperimentet og se om jeg kan opdrage mine døtre til at blive filosoffer. Det lykkedes ganske godt for Gregory Bateson og Margaret Mead for eksempel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis (de fleste) kvinder ikke opdrages til ”den selvhævdende og krigeriske åndelige elitarisme der kendetegner filosofien som akademisk felt nu om dage”, som du skriver, så kan man spørge, om andre akademiske felter da er helt anderledes?
      Og man kan spørge, om netop det forhold at kvinder er en minoritet i filosofien, hvad grunden så end er, også fører til at de diskrimineres? Altså om det er et almindeligt mønster, at en minoritet udsættes for negativ forskelsbehandling. Det mener filosoffen Sally Haslanger i et indlæg i New York Times (link til sidst).

      Hvad angår køn og Simone de Beauvoir: Det er godt sagt at ”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det.” På fransk: On ne naît pas femme: on le devient.
      Men hvem er ”man” eller ”on”?
      Hvem som helst, ethvert menneske?
      (Hvor ”menneske” ligesom ”man” klinger maskulint; ”lille mand”, männchen).
      Er det ”man”, der bliver kvinde, et menneske af biologisk kvindekøn (hvor det så end sidder) eller kan det også være et menneske af biologisk mandekøn eller er det et flerkønnet eller kønsneutralt eller ukønnet menneske: et barn simpelthen?
      Kan forskellige ”man'er” blive kvinder?
      Og kan et menneske af biologisk kvindekøn også godt blive en mand? Fx kaldte Michael Moore Condoleezza Rice for ”a stupid white man”.

      Link til Sally Haslanger: Women in Philosophy? Do the Math
      http://opinionator.blogs.nytimes.com/2013/09/02/women-in-philosophy-do-the-math/?smid=fb-share&_r=1

      Slet
  6. Jeg tror ikke andre akademiske felter er meget anderledes og mænd er stadig generelt overrepræsenteret i de fleste akademiske felter når man kommer til de højeste niveauer. Her i USA er der klart strukturelle grunde til det som kan anses for diskriminerende - ingen barsel for eksempel, og ingen børnepasning der kan betale sig for andre end de få der har rigtig gode lønninger. Men jeg synes egentlig det er svært at at sige det er diskriminerende så længe det kun er modstand den intellektuelle eller kommuikative form der bruges i et felt der afholder visse mennesker fra at søge ind i feltet. Det er ihvertfald svært at regulere den intellektuelle kultur på den måde, og næppe ønskeligt.

    Jeg synes nogle af de spørgsmål du stiller simpelthen er ordlege af den slags som Wittgenstein kaldte sprogets sygdomme. Jeg tror godt jeg ved hvad de Beauvoir mente da hun skrev det, selvom man selvfølgelig godt kan vælge at fortolke det lidt mere interessant som du gør her. Men ja det ligger jo i hendes udsyn at det vi kalder "at være kvinde" er noget som lægges ovenpå en ellers ukønnet krop, og at kønsorganerne alene ikke fører direkte til hvad vi kalder "at være kvinde" eller "at være mand". Jeg ved ikke hvad hun mente om de faktiske biologiske forskelle imellem kønnene og hvordan de evt. relaterer sig til det vi kalder "at være kvinde". Jeg synes det er oplagt at "at være kvinde" på ingen måde kan reduceres til at besidde et bestemt sæt kønsorganer, det må og skal være et koncept der indeholder både socio-kulturelle og biologiske komponenter og som kan gradbøjes så der tager hensyn til alle de måder at bruge ordet på som du påpeger.

    SvarSlet
    Svar
    1. I første afsnit af kommentar herover står der at overrepræsentation af mænd i akademia generelt kun skyldes (kvinders) modstand mod den intellektuelle og kommunikative form der bruges: Ergo findes der ingen diskrimination hverken strukturel eller anden. Det er fandme kvindediskriminerende tale og mangel på tænkning. Også mangel på historisk perspektiv og mangel på læsning af artikelen fra the nyt. Jeg er vred.
      Anonym - kvinde

      Slet
    2. Hej Anonym
      Jeg er ikke så glad for anonymitet, men accepterer det her, da emnet er ømtåleligt. (Ømtåleligt for filosoffer). Men lad venligst være med at bande.

      Slet
    3. Endnu et svar til Magnus:

      Spørgsmålet om hvilken krop, hvilket menneske, hvilket subjekt, der ligger nedenunder "kvinden" - der altså bliver til "kvinde" - er ikke nødvendigvis uvigtigt eller uinteressant.
      Judith Butler har skrevet stakkevis af sider om det. Fx "Gender Trouble" kapitel 2.

      Flere ordlege:
      "Mand fødes ikke som kvinde, mand bliver det".
      - Måske kunne de mennesker, der taler om det "totalt feminiserede samfund" hvor "de kvindelige værdier" dominerer, og "mænd bliver til tabermænd" bruger dette som slogan?

      Eller i forbindelse med forståelsen af hvordan en filosof bør være:
      "Filosoffen eksisterer ikke".
      - Sætningen omdanner Lacans "Kvinden eksisterer ikke" til en ny gåde. Den nye gåde kunne antyde, at det at være filosof ikke længere er hvad det var, eller at det simpelthen per definition er noget-mærkeligt-noget. At være filosof.

      Som jeg hørte nogle (kvindelige) filosoffer sige sidste uge: Både Simone de Beauvoir og Hannah Arendt proklamerede på tidspunkter i deres liv at de ikke var filosoffer. Tankevækkende, måske.

      Slet
  7. Hej Anonym, det er rigtigt at det der står kan læses sådan når jeg skriver "så længe det kun er modstand". Det er endnu en af sprogets sygdomme - det skulle læses som en konditionalis altså "hvis det kun er modstand" - det var ikke min intention at skrive at det er tilfældet at det kun er modstand mod den intellektuelle form. Jeg tror meget på at der er strukturelle barrierer for kvinder i den akademiske verden generelt, men jeg er ikke overbevist om at der er flere eller større barrierer i filosofi end i andre discipliner. Men jeg tror godt at der er en dissonans mellem den måde kvinder typisk socialiseres til at være intellektuelle på og den måde som man typisk er intellektuel på i disciplinen filosofi. Og jeg tror at den forskel måske kan forklare hvorfor færre kvinder søger en akademisk løbebane i filosofi end i andre humanistiske discipliner. Det er selvfølgelig bare en måde at sige på at filosofi som disciplin er et meget maskuliniseret rum. Og hvis man gerne ville have flere kvindelige filosoffer kunne man naturligvis vælge at gøre noget ved det. Så du behøver ikke være vred, selvom det naturligvis er din gode ret.

    Så vidt jeg forstår Butler (hvilket ikke nødvendigvis er så langt), siger hun da netop at også selve kroppen er socialt (ikke biologisk) kønnet, førend den bliver til et kvindeligt subjekt. Jeg forstår hende som om at det er altså vores kulturelle forventninger til en krops kønnethed der skubber socialiseringsprocessen i en bestemt retning. Så ja kroppen er betydningsfuld, men den har kun den betydning vi giver den.

    Din omskrivning af Beauvoir er ret interessant netop som slogan for den blomstrende reaktionære mandebevægelse der begræder feminiseringen og sviner kvindelige debattører. Man kunne også sagtens forestille sig den type mænd sige at Arendt og Beauvoir nok var filosoffer, men ikke kvinder.

    SvarSlet
  8. Rasmus Thybo Jensen24. oktober 2013 kl. 13.09

    Hej Marie,
    Her er et link som måske vil interessere deltagerne i debatten:
    http://www.e-pages.dk/ku/765/
    Det handler om den første fastansatte kvinde på Filosofi i københavn Sabrina Ebbersmeyer. Hun begynder stillingen efter nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Forresten.
      Og en helt ny artikel om emnet i The Guardian: "How can we end the male domination of philosophy?"
      http://www.theguardian.com/education/2013/nov/26/modern-philosophy-sexism-needs-more-women

      Slet
  9. "ja, jeg identificerer mig selv som feminist

    fordi jeg ikke kan sige mig fri for en øget tilbøjelighed til at ringeagte mennesker hvis de har en kvindekrop. jeg identificerer mig lettere med mænd, og jeg sympatiserer lettere med mænd. jeg er mere optaget af at opnå mænds respekt og kærlighed end kvinders. det er en daglig opgave for mig at være opmærksom på de tilbøjeligheder for at kunne yde dem den modstand de SKAL ydes."

    Forfatter Asta Olivia Nordenhof på sin blog.

    SvarSlet