Satire-satire

”Satire” er for tiden noget, som også politikere laver. 

Politikere er ikke længere bare til grin – de gør selv grin.

(Jf. Thomas Bernhard: ”Kvinder laver teater – mændene er teater.”)

Jeg tænker selvfølgelig på Marie Krarups og Marianne Jelveds brug af ordet ”satire”. Dette er der allerede blevet skrevet mange sjove og alvorlige ting om. I Dagbladet Information, vistnok en af de aviser der p.t. rummer mindst satire, er politikeres satire blevet analyseret i et læserbrev og af Center for Vild Analyse. (Links nedenfor).

Center for Vild Analyse tager udgangspunkt i den hedengangne Casper og Mandrilaftalen på tv.   

Og det er lidt sjovt, at en satire-over-satire inspirerer til en kritik af satire.

Med andre ord: En kritisk satire-over-satire, nemlig Casper og Mandrilaftalens figur ”Satire John”, bliver udgangspunkt for CVAs usatiriske kritik af satire.

For Casper og Mandrilaftalens ”Satire John” er jo selv satire; en satire der latterliggør og spotter en anden form for satire, nemlig den specifikke form som ”Satire John” inkarnerer.

Selvom CVA kritiserer satiren, og stiller den op imod vittigheden, der bedømmes mere positivt, kommer satiren via det lille paradoks i CVAs egen tekst alligevel til at fejre en triumf i teksten.

Hvad angår politikeres brug af satire, er jeg enig i CVAs analyse og kritik – se deres artikel. Men som Jens Rasmussen tidligere skrev i et læserbrev, burde de to politikere ikke have gemt sig bag ordet ”satire” – ordet ”humor” havde været et tryggere gemmested. 

”Humor” havde dog heller ikke gjort de konkrete sager helt uskadelige, for hvis politikere kan forvandle sig til ”humorister”, når vi troede de mente hvad de sagde, har vi stadig et stort (mis)forståelsesproblem og en ny form for spin-camouflage.

Skillelinjerne mellem satire, humor, ironi, pjat, comedy (osv. osv.) er dog ret flydende. Ordene bruges forskelligt, og forskellige definitioner verserer. Se fx Wikipedias engelske og tyske opslag om satire. Eller læs Søren Kierkegaards skrift om ironi eller Sigmund Freuds om vitsen. 

Jeg synes personligt, at CVAs skelnen mellem satire og vittighed er for grovkornet. Jeg kan bedre se, hvorfor Casper og Mandrilaftalen skelner mellem ”ikkesåsjov satire” og ”sjovt pjat” – i deres egen satire, der både er satirisk-kritisk og pjattet.

Links:

CVA om satire: Ligesom nazisterne

Jens Rasmussen om satire: Krarup og Jelveds finurlige satire
Satire John på YouTube