23. marts 2013

Sprog og tanke – er de forskellige?

Eller med andre ord: Er tænkning en (tavs) sprogbrug? Eller gør tænkning tværtimod brug af noget andet end sprog?

Spørgsmålene her er vakt af Per Aage Brandts kommentar til det foregående blogindlæg.

Kommentaren taler for, at tanke og sprog er forskellige. At tanker (eller tankekomponenter) fremstilles eller afbildes i sprog, når man ønsker at meddele eller huske tankerne.

I mit indlæg gik jeg derimod ud fra, at tanker allerede er sproglige. 

Det første spørgsmål er derfor: Hvad er tanker, og er de forskellige fra sprog?

Så vidt jeg ved mente Schleiermacher (og muligvis allerede Platon), at der findes to former for tænkning: begrebslig (sproglig/diskursiv) og billedlig.

Men … hvis tanker per definition er usproglige, hvad er tanker så? Kan man sige noget om deres indhold? Eller må man antage, at tanker er formgivninger (kategorier, skemaer), der er anderledes end sprogets (indholds)former? Formgivninger, der er før- eller ekstrasproglige.

Jeg lader foreløbig spørgsmålene stå … 

Om analogien mellem at tænke (reflektere, argumentere) og at drømme:

Hvis tanker er sproglige (eller sprogliggjorte), så kan tænkning måske kaldes en slags ”Behändigkeit”, der håndterer sproglige begreber.
Ligesom drømme på en kreativ måde håndterer forestillingsbilleder.

Læs det foregående indlæg og kommentaren her: Sprogmagi - et forsøg 

Og den fortløbende samtale i kommentarerne herunder ->

4 kommentarer:

  1. Kære Marie, Vi må huske, at den tænkende bevidsthed hos mennesker ikke dumper ned fra månen, men er kontinuert udviklet hos det dyr, der bliver os, og hos andre dyr, vi deler struktur med. Mange dyr tænker narrativt – der er venner og fjender, farer og fornøjelser, partnere udi kærlighed, og historier udspiller sig uophørligt gennem livet, man gør sig erfaringer, kender kneb og fiduser. De fleste dyr forstår ikke meget af vores sprog; men nogle arter kan lære ord som ordrer.
    Semiotikeren Yuri Lotman mente – omtrent som du – at betydninger forelå enten verbalt eller ikonisk, dvs. enten sprogligt eller billedligt; betydninger, ja, men nu vil vi også vide, om det gælder tanker. Betydninger er – som jeg ser det – betydede tanker. Tanker er per definition bevidsthedsindhold, og især sådanne, som får os til at handle, dvs. bevæge os i den hensigt at opnå noget, som vi tror kan opnås ved en sådan handlen – dvs. vi må besidde evnen til kausal fortolkning af begivenheder for at kunne handle (derfor er det så svært for robotter at handle adækvat). Tanker er formentlig gjort af en slags diagram-stof, som forbinder verbale brokker med billedlige brokker. Diagram-stoffet – noget, allerede Peirce var inde på – er på dagsordenen i disse års forskning. (Jeg kan godt sige noget mere om dem, men det bliver lidt teknisk).Endelig er der musikalsk tænkning, som hverken synes at være verbal, ikonisk eller diagrammatisk – jeg mener dog, at den kan beskrives som diagrammatisk i tid, mens de fleste andre er diagrammer i rum.
    Så er der drømmene: verbale brokker og billedbrokker, igen, men skemaerne (dvs. diagrammerne)flyder frit rundt i drømmerummet og fanger, hvad der kommer forbi, som i et akvarium, så der dannes helt vilde kombinationer side om side med de mest hverdagslige.
    Mine katte tænker en hel masse, og de prøver hele tiden at vise mig, hvad det er. Det lykkes mig også tit at gætte, hvad de vil sige: typisk opfordre mig til at gøre dit og dat. De forstår ja og nej nogenlunde, men har problemer med: vent…
    For mennesker er det at vente, udsætte, tøve, helt afgørende for tænkningen; ikke for dem.

    Med bedste hilsen,

    Per Aage

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Per Aage,
      Vores samtale er også lidt en samtale mellem forskellige traditioner og terminologier. Jeg tror, du anvender en bredere definiton af tanker og tænkning end jeg umiddelbart gør. Det hænger muligvis sammen med, at du opfatter tænkning som kognition og at kognitions-begrebet er bredt og fx kan rumme kognitive processer hos andre dyr (katte!) og i det hele taget alt bevidsthedsindhold. (Som du også skriver: Tanker er per definition bevidsthedsindhold).
      Hvis vi kalder (alt) bevidsthedsindhold for tanker, og desuden antager, at nogle af disse tanker (noget af bevidsthedsindholdet) kan blive til betydninger eller betydede tanker, og at nogle af betydningerne er verbale (hos mennesker), ja så er det konsekvent, at tanker ikke per definition er sproglige, men at nogle kan blive det.
      Dette er sådan jeg forstår din argumentation.
      Selvom det måske bliver teknisk, er jeg også interesseret i tanke-diagramstoffet, som du nævner. Jeg antager, at diagramstoffet har lidt at gøre med Kants skematisme og skemaer i Kritik af den rene fornuft?
      Skal diagrammerne forstås som fælles basisstrukturer, som forskerne slutter sig til ud fra analyser af alle mulige udtryk for bevidsthed, som mennesker og andre dyr giver fra sig?

      Slet
  2. Måske kan man sige det sådan her: Det, vi kalder tanker, er regelmæssigt, ja rytmisk, pulserende betydningsportioner, som passerer bevidsthed, og som sproget samler op engang imellem – at sætninger er små helheder, kan skyldes disse portioner. Betydninger skal føre til handlinger eller til kommunikation (der får andre til at handle i vores sted, smart, ikke?0; og hvis der ikke er nogen i nærheden, henvender vi os til os selv. Det er typisk sådan noget som: Gad vide, hvordan X ser ud? Så kommer der nogle mulige forestillingsbilleder. Gad vide, hvordan Y fungerer – så kommer der nogle diagrammer. Eller: Hvad var det nu, Jensen sagde om Z? Så kommer der en mental båndoptagelse af, eller rekonstruktion af, noget oplevet, som er mærket af en følelse, der fik os til at huske det. Ofte ligner de pulserende enheder 'turns' i en dialog. Så tanker er betydninger, som vi 'betyder' os selv, i mangel af bedre. Vi har ofte mange udgaver lagret af den 'samme' tanke, så vi kan vende og vride den, uden at den kommer noget til – for vi har gemt en uskadt kopi. Det er også derfor, vi kan modsige os selv, dvs. have modsigende tanker om samme sag kørende med samme styrke. Vi har oven i købet mange varierende kopier af os selv kørende, nogle henvendt til bestemte andre, andre henvendt til andre andre – det kaldes 'hykleri' og lignende; der kan være så mange, at det bliver patologisk. Tanker pulserer, præcis ligesom musikalske fraser i en improvisation (jazz). Mange mennesker synger eller nynner for sig selv, mens de bevæger sig. Lyt til det; det er, som om de drømmer – og det gør de, med den indre musik som akkompagnement.
    Bedste hilsen, Per Aage

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en smuk, billedrig, beskrivelse.
      Tanker er betydningsportioner, skriver du. Disse betydninger kan optages i sproget, i de sproglige betydninger. Dvs. tankebetydningerne kan, for nogles vedkommende, verbaliseres. (De kan blive til ord og ordkæder. Til ”prædikater”, ”begreber” eller ”symboler” ville nogle sprogfilosoffer sige).
      Et stort mysterium er dog stadig, hvordan tankerne (=betydningsportionerne) kommer i stand.
      (Og hvad sproget gør ved tankerne, når det samler dem op).
      Tankebetydningerne skal føre til handlinger eller kommunikation, skriver du. De er altså en slags handleberedskab, som såvel mennesker som andre dyr besidder. En praktisk indbildnings/udbildningsevne? Som er før-sproglig, men efter-sanselig.
      Således ser det ud til, at de før-sproglige tankebetydninger opstår i et samarbejde mellem forskellige ”evner”: Især evnen til at sanse, til at handle (til at ville) – og til at huske (erindre, indbilde sig).
      Hvad angår tankernes rytmiske pulseren, som du skriver om, kom jeg til at tænke på noget, neurobiologen Albert Gjedde har sagt om bevidsthed:
      ”Fysikerne har i årtier grublet over gåden med lyset og andre former for kvantemekanik, og måske kan vi også låne nogle mekanismer derfra. Jeg har selv overvejet en teori om bevidsthedens form, hvor jeg låner fra andre videnskaber. Her bruger jeg vand som symbol for de faseovergange, der synes at ske i hjernen. Vand kan som bekendt have tre former: is, flydende eller damp. Faseovergangen mellem de tre former er karakteriseret ved spring i energiomsætningen. Molekylerne hænger sammen på forskellige måder, der er betinget af energiniveauet, og på samme måde kan bevidsthedens form være bestemt af, at vi netop har så stor en energiomsætning i hjernen. Når vi mangler energi på grund af mangel på ilt, er det første, der forsvinder, mærkværdigvis bevidstheden – det sker før, der kan påvises forandringer i hjernen. Kan vi forstå, hvad der sker i den faseovergang, kan vi måske også forstå bevidstheden.”
      Mange hilsner
      Marie

      Slet