"Jeg er ikke journalist – UNDSKYLD FOR HELVEDE!" En filosof fortvivler på BO-BI Bar

Jeg har igen været på Bo-Bi Bar. En veninde og jeg sippede øko-øl, mens vi drøftede fordele og ulemper ved stenalderkost og renæssancedekadence.

    ”Renæssancedekadencen ligger dybt i kulturen og genfødes igen og igen,” sagde min veninde. ”Glinsende oliven, svulmende tomater, frodige broccoli-blomster. Søer af jomfruolie. Kun kærtegnet af den begyndende Oplysnings stærke sol.”

    Vi var røde i kinderne af intens samtale, da min veninde blev afbrudt midt i en sætning. ”Mit mål er at blive madsociolog,” sagde hun, ”det må være så fedt at analysere …” Hun stoppede, for i det samme trak en mand med et snuptag den ledige stol ved vores bord ud. Han satte sig og placerede med et bump sin guldøl på den ternede dug. Min veninde og jeg vekslede et alarmeret øjekast.

Hvad er et menneske? - Et dyr, der skaber symboler?

Hvad er et menneske? Et dyr, der går oprejst: et tobenet dyr (obs: uden fjer)? Eller et rationelt, et politisk, et ubevidst-bevidst dyr? Er det særlige ved et menneske, at det overhovedet kan finde på at formulere disse spørgsmål og mulige svar? At det spørger til sin egen væren, sit væsen eller sin identitet: Hvad er jeg og hvem er jeg? 

Spørgsmålene og de mulige svar kræver et sprog af en art. De bliver udtrykt – ikke nødvendigvis i ord, men også i billeder, beklædning, handlingsmønstre osv. osv. Hulemalerier af okser og tændstikfigurer er også bud på ”hvad et menneske er og hvilken verden det lever i”.

Hvis tegn eller symboler er en nødvendig ingrediens i al erkendelse og kultur, som gør mennesker til noget specielt i forhold til andre dyr, så er det særlige ved mennesket måske netop, at det skaber og bruger symboler.

Hvem er jeg og hvad er jeg? Introduktion til filosofisk antropologi

Et nyt år er begyndt. Jorden er slidt, men året er ungt. Det er nu, man kan begynde forfra. 

Her på Omkreds vil vi starte med at spørge, hvad et menneske overhovedet er for et væsen. Back to basics, og ind i den filosofiske antropologi.

Et nyt års begyndelse i den måned, der er opkaldt efter en gud der ser både frem og tilbage, nemlig Janus, må være et godt tidspunkt at stille fundamentale spørgsmål. 

Det mest populære fundamentalspørgsmål i dag er nok ”hvem er jeg?”. Identitet er most wanted, og vi er mange der leder efter vores identitet med lys og lygte. Identitet har noget at gøre med gruppetilhørsforhold og målsætninger eller værdier, for spørgsmålet ”hvem er jeg?” rummer også spørgsmålene ”hvor hører jeg til og hvad skal jeg gøre med mit liv?”. 

Den filosofiske antropologis spørgsmål har en lidt anden lyd: ”Hvad er jeg; hvad er et menneske; hvad er mennesket?”. Det er mere omfattende og mindre personligt.  

Hvad enten man stiller det ene eller det andet spørgsmål, kræver det en vis åbenhed. Glem alt om nytårstaler og anden sammenhængskraftlim, der cementerer tilhørsforholdet til et fællesskab kaldet Danmark, ”vi danskere” eller bare ”os”. Vær ny og ukendt (behold evt. nytårshatten på). For et årsskifte kan også være et hamskifte, eller en rutschetur som de siger i Tyskland. Hvis man lander desorienteret og blank i det nye år, så er tiden kommet til at stille fundamentalspørgsmål.

    

I det følgende vil vi bringe uddrag fra den nye bog Mennesket – en introduktion til filosofisk antropologi. ViaSysteme 2012.

Uddragene bringer vi efter aftale med bogens redaktører, Esther Oluffa Pedersen og Anne-Marie Søndergaard Christensen, der sammen med 9 andre filosoffer også har bidraget til bogen.

TID. Kapitel 4: Kan nuet forsvinde? Kan fremtiden klappe sammen?

Om gentagelse, mindfulness, øjeblikkets mørke, fremtidsfrygt og forår

Hvis man har en god hukommelse, kan man undgå at begå de samme fejl igen og igen. 

Eller: Hvis man har en god hukommelse, så har man en slet karakter. Man vil bære nag og ar, være forudindtaget, ikke tilgive (i betydningen glemme) og ikke tro. 

Men ideelt set, hvis man ellers husker det rigtige, kan man bruge hukommelsen til at opsøge den gode gentagelse og undgå den dårlige. 

Søren Kierkegaard, dette års 200 års fødselar der snart vil blive fejret som ”forud for sin tid” og ”profetisk”, ”tidsløs klassiker” og ”en af dansk filosofis mest forfriskende evergreens”, kaldte gentagelsen for forlæns erindring. 

Når man gentager, går man forlæns mod fremtiden, men samtidig genkender man. Déjà-vu. Gentagelse kan være kedelig eller dræbende, og Freud skrev om gentagelsestvang, for måske vil man gerne kunne gå forlæns uden samtidig at gå i ring. Fremad! Mod en helt ny fremtid. Men fremtiden er uvis, den kan blive ny og den kan blive en gentagelse af det gammelkendte. Fremtiden er usikker og kan tårne sig op som et bjerg, det bliver anstrengende at bestige. Bare man kunne finde hvile i nuet. Blive lige dér, hvor fortid og fremtid mødes: NU. Her, hvor fortiden slutter og fremtiden begynder.

Da Adam (Price) skabte Kvinden

Den hemmelige loge med formålsparagraffen ”Omvurdering af danske værdier” er samlet til sit ugentlige evalueringsmøde. Stedet er DR Byen. En af kunstnersuiterne bag koncertsalen, hvor udmattede solister kan knække fingre i en orange sofa eller tage en lur i en grå seng.

Dagsorden: Evaluering af Adam Prices devise. Ikke noget med smør og fløde, det er tv-serien Borgen det drejer sig om.

C: Velkommen venner. Lige et par guidelines til dem, der stadig har tømmermænd. Det var nemt at friste Adam til at skrive videre på sit mageløse manuskript. Borgen er tilbage på skærmen. Frem for alt er borgens dronning tilbage. 

Vi, der ser klart, ved at det kun på overfladen handler om underholdning og oplysning. Dybere nede handler det om værdier. Kerneværdien er autoritet. Autoritet og lederskab. Autoritet med x faktor. 

Spørgsmålet er: Lykkes det for Borgen at omvurdere vores stivnede forestillinger om autoritet? Har Borgen som en økse ramt og smadret det dybfrosne ishav af naive ideer om, at uha, autoritet er rådden og magt er grim? Værsgo …