Om fænomenet Joachim B. Olsen

Gæsteindlæg af Halland Nudge

Hvad er Joachim B. Olsens argument? Hvorfra stammer hans harske retorik? Marcus Aurelius sagde: søg tingene i tingene selv. En oplagt forklaring kunne derfor være, at årsagen ligger i selve kuglestøderfaget. I de mange års træning: frastødningen af det svage og omfavnelsen af det stærke og sunde.

Husk på, Olsen er ikke, hvad man ville kalde et sofistikeret væsen. Han er rundet af en tradition af arkaisk maskulinitet. Nok var han i hine tider ikke bleg for at iklæde sig sin røde trikort. Men det var – som en art moderne superhelt – i landets, samfundets, økonomiens og kapitalismens tjeneste.

Alligevel er dette næppe forklaringen. Hvad vi er på jagt efter er en dybereliggende faktor, som kan forklare både valget af kuglestøderfaget og karriereskiftet til Ny Alliance.  

Olsen – er mit bud – er ganske enkelt drevet af et ønske om retfærdighed. På samme simple måde som smeden i Orla Frøsnapper vil have sine hakkedrenge og sin øl, så vil Olsen have fairness!

Og Olsens begreb om retfærdighed er simpelt. Han synes ganske enkelt ikke det er retfærdigt, at 160.000 overførselsudnyttere + dovne Robert, som en lamprette på en torsk, suger saft og kraft ud af det danske samfund. Og sådan er det bare. Og det har han måske ret i. Og måske har han ikke. Hvad der undrer mig er imidlertid at han ikke står ved det. Som det store flertal på højrefløjen står han ikke ved sin egen ideologi. I stedet gentager de og han igen og igen den samme økonomiske filosofi om øget arbejdsudbud, mindre offentlig sektor, mindre løn osv. osv. 

De prøver af al magt at få danskerne til at tro, at når vi en dag har fået skåret alle overførselsindkomster væk og privatiseret alle offentlige institutioner fra hospitaler til daginstitutioner, så vil den danske konkurrenceevne vokse ind i himlen OG alle vil få det meget bedre, fordi nu vil der være penge nok til ALLE.

Hmm, der er bare noget jeg ikke forstår ved dette argument! Hvis hele formålet med øvelsen er at banke folk så langt ned i lønninger og grov-stimulere deres incitament til at arbejde ved at fjerne alle støtteordninger, så vi kan konkurrere med Kina og Latinamerika i produktionsomkostninger, hvordan er det så lige, at det gavner folk? Hvordan gavner det dem at få løn på et niveau som en kinesisk fabriksarbejder, eller være uden sygesikring som den amerikanske arbejderklasse?

Det gavner dem ikke, Joachim! Og nu er det vi bliver nødt til at være sofistikerede. Og gøre som de gør på humaniora og andre steder, hvor lampretterne holder til. Vi bliver nødt til at være analytiske og drager distinktioner. Det er ikke rart, men nogen gange kan det være nødvendigt.

Når man argumenterer for en økonomisk politik, der gavner nogle meget, men også skader andre meget, så giver det ikke mening at sælge dette som en politik, der er til gavn for landet. Fordi det i sagens natur er en politik, der er til gavn for nogle, men ikke alle. I stedet må man forklare, hvorfor denne skæve fordeling er retfærdig.

Det er ikke umuligt. Jeg kan give dig / jer et hint: Man kan bruge begreber som personligt ansvar og ejerskabets ukrænkelighed. Men måske er det alligevel sværere at sælge til danskerne, fordi det virker mærkeligt på mange af os, at folk virkeligt skulle være så dovne - de vælger frivilligt for der er job for alle som gider -, at de hellere vil forlade deres hus og hjem end at arbejde.

Nu bliver det selvfølgeligt rigtigt beklemmende, for hvis den fordeling af goderne, Joachim ligger op til, ikke er til gavn for flertallet og heller ikke kan retfærdiggøres overbevisende, så er der måske noget galt med synspunktet! Måske er Liberal Alliances fordelingspolitik og deres mærkværdige forsvar af denne bare langt ude!!