Charles Baudelaire foregriber Facebook

Digteren Baudelaire var forud for sin tid. 
For cirka 150 år siden beskrev Baudelaire den Facebook-erfaring, som i dag er blevet allemandseje og nu er helt almindelig og meget velkendt.

Alligevel er det interessant at se, hvordan Baudelaire beskrev erfaringen dengang for længe siden. Erfaringen kan kaldes for Facebook-erfaring eller Væren-på-Facebook, eller man kan identificere den med den mere omfattende Online-erfaring: Væren-på-Internettet eller Væren-i-Cyberspace. 
Baudelaire skrev:

"Mængden

Det er ikke enhver givet at tage sig et bad i mængden - at nyde masserne er en kunst; og alene han kan på menneskehedens bekostning drikke sig en rus i livskraft, hvem en fe ved vuggen har indblæst forkærlighed for maske og forklædning, had til hjemmet og lidenskab for rejser.

Terrorisme - forbrydelse og straf

Der er udsolgt til "Manifest 2083", det aktuelle teaterstykke om den norske terrorist og massemorder.

Tænk at han ”kun” fik en straf på 21 år. Dobbelt så lang tid som øksemanden, der i 2010 brød ind i karikaturtegnerens hjem med kniv og økse, og ikke sårede nogen. Øksemanden fik 9 år med følgende udvisning af Danmark. 

I 1979 fik bombemanden fra Gladsaxe 5 års fængsel. Han blev prøveløsladt efter 2 år. Han havde placeret bomber i telefonbokse, en privatbil, en bybus, en sandkasse, på gaden og i Fælledparken 1. maj. To mennesker plus ham selv blev såret, men ingen slået ihjel. 

Det var før anti-terrorloven (2002).

Mon Dostojevskij havde ret i, at skyld er en stor kraft, som indefra ødelægger den skyldige, der ikke bekender og søger tilgivelse?

Tanker skal tænkes

Johannes L. Madsen:

mørke        tanker skal          belyses

onde         tanker skal         forlades

indviklede   tanker skal       trevles op

uforståelige tanker skal        forklares

indadvendte  tanker skal           vendes

dybe         tanker skal            hæves

blege        tanker skal           farves

grimme       tanker skal          sminkes

farlige      tanker skal       forhindres

ubundne      tanker skal        indbindes

egne         tanker skal           betros

andres       tanker skal           gættes

levende      tanker skal               dø

knoppede     tanker skal       springe ud

gode         tanker skal          udtales

utænkte      tanker skal           tænkes

utænkelige   tanker skal forblive utænkte

JLM Samlede, Arena 2003

Filosofisk-antropologisk beskrivelse af Ensomhed. Friedrich Pohlmann

"Ensomhed. Antropologiske undersøgelser af en følelsesmæssig tilstand" af Friedrich Pohlmann, sociolog mv.:

"I vores samfund vækker ordet ”ensomhed” mest negative associationer – om smertefuldt-depressive følelser af social isolation – men udvider man det kulturhistoriske perspektiv, vil man meget snart støde på helt andre betydningsklange, der fjerner det entydige og ensidige ved ”ensomhed”. 
Ved siden af ensomhedsklagernes flerstemmige kor, som siden det gamle Egypten stadigt har fornyet sig, findes der også en kæde af vidnesbyrd om positive ensomhedserfaringer – ensomhedshyldest. For eksempel hos Heraklit, hos de romerske stoikere, hos anachoreterne fra den tidlige kristendom, i mange ensomhedstekster fra barok, klassisk og romantisk lyrik; hos Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche; hos kunstnere når de reflekterer over deres værkers opståen; og hos moderne udøvere af ekstremsport, der ofte beskriver ”langdistanceløberens ensomhed”, eller bjergbestigerens eller drageflyverens, som en grandios erfaring.

Vi tager kampen op mod ensomheden! Vil du være med?

Den 10. oktober 2012 – imorgen – er det Verdens Mentale Sundhedsdag.

I den anledning skriver PsykiatriFonden: ”Vi tager kampen op mod ensomheden! Vil du være med?” og afholder bl.a. et stort fælles ensomhedsarrangement i Politikens Hus i Kbh.

I samme anledning kan man på Radio24syv lytte til samtaler om ensomhed, og selv ringe ind og snakke, hvis man er ensom.

Som man ser, er der nogle stærke organisationer (fællesskaber?), der gerne vil tale og tage fat om den enkeltes følelse af ensomhed. 

Ensomhedens problem skal løses socialt. Fiaskologisk betragtet er den ensomme da også den sociale taber.

Hvordan du undgår den ultimative taber: Energityven

Gæsteindlæg af Krisehex

Som led i fiaskologikonkurrencen her på bloggen vil jeg advare vores læsere mod den måske farligste tabertype af dem alle, nemlig energityven.

For dem som endnu ikke har været på kursus i at identificere og undgå energityve, kan jeg kun sige at de ikke kan komme afsted hurtigt nok. Kurset bliver udbudt på AOF til en fornuftig pris, og det har i den grad beriget mit liv, at jeg har fået luget ud i de mange ubehagelige energityve, jeg indtil fornylig var omgivet af.

En krank skæbne præget af tobak, kønssygdomme og et fremtidigt liv i provinsen

Gæsteindlæg af Halland Nudge

Overhørte forleden to pigers samtale i toget et sted i Hovedstaden. Det er noget, jeg gerne gør. Altså lytter til andres samtale. Det er som en portal ind til andre universer. Eller – kunne man fristes til at mene i dette tilfælde – som en kort kontakt til en race, som endnu er forskånet for civilisationens byrde.

Deltag i konkurrencen! Fiaskologien er den videnskab, du ikke vidste, du var professor i. Få pegepinden ud af busken. Vær en vinder.

Vi, der skriver her på bloggen, er selvfølgelig ikke tabere. Det er du selvfølgelig heller ikke. Taberen er altid naboens søn. Man kan rent privat føle sig som en taber. Men man præsenterer sig næppe som en. Hvis man vil høre hvad en (anden) taber tænker, må man gå til litteraturen, eller hælde spiritus på sine venner.

TID. Kapitel 3: Fortid og hukommelse. Don't mention the war?

Jeg vil gerne starte med at gå tilbage i tiden: Mit fly fra Madrid landede efter 3 timer i luften i Kastrup. Derfra tog jeg til Hovedbanen, hvor togene kørte rytmisk ind og ud. Inde i togene lød der mærkelige højtalerbeskeder: ”husk din bagage, når du står af toget”, ”tag dit affald med dig, når du forlader toget”. Og en ny kort én: ”til tiden”.

TID. Kapitel 2: Tidsfilosofi, tidsoplevelse, kroppens tid

B. og jeg snakkede om TID og drak vin. Men det viste sig efterhånden umuligt for B. at fatte sig i korthed om emnet. Og faktisk havde vi også masser af tid – men til gengæld har skærmen og læseren måske ikke så meget tålmodighed. Jeg måtte drikke min vin og sluge

TID. Kapitel 1: Rejse Kbh-Madrid for at tale med en tidsfilosof

Hvad er TID? Tid er måden, vi lever på. Måden alt lever på. Tid er også måden, vi oplever på. Og på en vis måde dét, vi oplever. Tiden har mange sider og nogle af dem vil jeg skrive om her. Du – min kære, måske travle læser – kan læse det skrevne i rækkefølge eller begynde bagfra eller i midten. 

Mens du læser, vil tiden gå ”fremad”. (Hvert sekund vil vare 9.192.631.770 perioder af strålingen af et cæsium-133-atom ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstrukturniveauer). Men hvordan tiden går, slentrende, springende, ræsende – det afhænger af din fornemmelse for tid.
    

Kapitel 1. er en beretning i tid og rum. Der berettes om en rejse fra København til et sted uden for Madrid, hvor der bor en tidsfilosof. Kapitel 2. handler – kortfattet – om tidsfilosofi. Og om almindelig tidsoplevelse, fx oplevelsen af mangel på tid. Og om kroppens tid. Kapitel 3. handler om fortid og erindring. Perspektivet udvides til lande med en beskidt fortid: eksemplerne er Tyskland og Spanien (for i Danmark er vi så gode til at gøre rent). Kapitel 4. handler om fremtiden og nuet.

Om fænomenet Joachim B. Olsen

Gæsteindlæg af Halland Nudge

Hvad er Joachim B. Olsens argument? Hvorfra stammer hans harske retorik? Marcus Aurelius sagde: søg tingene i tingene selv. En oplagt forklaring kunne derfor være, at årsagen ligger i selve kuglestøderfaget. I de mange års træning: frastødningen af det svage og omfavnelsen af det stærke og sunde.

TID (0). Endnu en søndag hvor tiden den står så godt som stille

Hvad er tid? Et naturfænomen? I går var det fx Efterårsjævndøgn. Om cirka 3 måneder, den 21.12.2012, er det Vintersolhverv. 

Eller er tid og tidsmåling kulturfænomener? Den 21.12.2012 stopper den gamle Mayakulturs kalender – og Jorden går under eller starter på en ny cyklus.

Du danske sprog, du er ... bare et sprog

Udlænding hos bageren i Kbh.: ”Må jeg få et franskbrød?” Ekspedient: ”What kind?”

Mig selv på en indisk restaurant i Kbh.: ”Jeg vil gerne have en øl.” Tjener: ”Would you like a Singha beer or Carlsberg?”

Det er jo fint, når folk forstår hinanden. Men hvorfor bruges dansk næsten kun mellem mennesker, der taler det flydende?