(Tilegnet Steen Nepper Larsen, der brugte disse begreber i en podcast)
Min hånd svinger ud for at trykke på knappen, der tænder computeren – forkert sted, ny computer. Jeg har inkarneret en ’funktion’ i (min omgang med) maskinen; det sidder i kroppen, hvor(dan) man tændte den gamle computer. Jeg gik lige en tur og mærkede asfalt, fliser, brosten, græs, jord – jeg inkarnerede grundlaget gennem fødder (fodsåler, skosåler) og krop. Nu er computeren tændt og jeg skriver dette. Jeg ekstenderer – udvider en sprogevne (at sproge) – som ovenikøbet er grafisk, skriftlig – og afsætter via computeren visuelle mærker, som jeg samtidig læser på skærmen. Jeg læser og inkarnerer det skrevne, forstår det, tænker over det osv. Eller: det at skrive er både inkarnation og ekstension. Sprog (bredt sagt) er inkarneret i mig og jeg ekstenderer igen mig selv, når jeg afsætter mærker – skriver – eller taler.
