Zapperiets psykopatologi

I det foregående indlæg spurgte jeg, om mobilen har genfortryllet verden, fordi den åbner for så mange måder at opleve og være i verden på. 
Alle disse fortryllende former for fravær her og nærvær andetsteds. Fx nærvær gennem billeder, der jo helt klart er mere fortryllende end det afbildede. 

Mobilens genfortryllelse af verden

Morgengåtur i byen: Godt halvdelen af de mennesker, jeg passerer, har snuden begravet i mobilen. De sidder på bænk med mobilen, de går med mobilen, cykler med mobilen. 

Fødderne mærker muligvis kontakten med underlaget – græs, asfalt, pedal – men øjnes og ørers rettethed gælder mobilen. Krop og bevidsthed er spaltet i forskellige opmærksomheder. Som de så ofte er. Nu er den ene opmærksomhed bare lænket til mobilen. 

Er denne virkelighed i mobilen fortryllende? Har mobilen genfortryllet verden?

Tilfører den lille mobile computer en form for magi til oplevelsen af verden, fordi den åbner for en uendelig strøm af mulige (og mere interessante) verdener?

Eller: Åbner for en strøm af måder at være i verden på.

Spørgsmålet dukker op, når man ser en cyklist med øjnene på sin mobil. Når man ser det blik, som hun indimellem kort kaster på sin omverden, for at se om en bil nærmer sig. Et blik på den kedelige gade, et kedsomhedsblik. Ja, omgivelserne er virkelig dødkedelige, tænker jeg der ser på cyklisten der ser på skærmen. Det er ikke HER at det fortryllende sker.

(Men så kom FORÅRET og genfortryllede verden).

Mediet har ingen meninger / Trykpressen og reformationen

Mediehistorisk notat

1500-tallets nye medieteknologi – trykpressen eller bogtrykkerkunsten – spillede en stor rolle for Martin Luthers reformation af kristendommen.

For nu kunne Bibelen trykkes i store oplag, anskaffes og læses af flere mennesker – og der kom flere og flere Bibel-oversættelser. Ikke mindst Luthers egen oversættelse af Bibelen til et mere talesprogsagtigt tysk.

Desuden skrev Martin Luther en fandens masse (undskyld) korte prædikener, også kaldet flyvebladsprædikener. De blev læst af mange og udbredte Luthers ideer.

Hans berømte 95 teser blev heller ikke bare hængt op på en kirkeport i Wittenberg. De blev trykt – på forskellige sprog – og distribueret i Europa.

Luthers teser, flyvebladsprædikener og pamfletter blev altså trykt og bragte hans tanker ud til et stort publikum – hurtigt ud til et stort publikum.

Luther og den nye teknologi – trykpressen – indgik et partnerskab, som begge profiterede af. 
Hans tekster blev en vigtig indtægtkilde for trykkerne.

Men hvad havde trykkerne tjent gode penge på nogle få år tilbage?

På de katolske afladsbreve, som Martin Luther var så stærkt imod.