Solhverv og shopping

Den stigende velstand – de sidste cirka 100 år – har givet de fleste af os danskere flere penge, flere lyskæder og nytårsraketter, større stuer og julegaver, men ikke mere sollys om vinteren.

Den aktuelle solsituation er lige så kritisk som da Johannes V. Jensen beskrev den for 96 år siden i sin Solhvervssang:

Vor Sol er bleven kold, 

vi er i Vinter Vold

og dunkle Dage.

Den 21. december har vi ramt bunden. Det er årets korteste dag og længste nat, det er midvinter og vintersolhverv. Solen har nået et vendepunkt i sit HVERV: sin tjans og (arbejds)runde. Eller rettere: Jorden har nået et vendepunkt. Årets (h)jul triller fra en fase ind i den næste.

Hvis mennesker var mere som andre dyr, ville de måske krybe sammen i deres mørke huler og vente på foråret. Men i stedet for at tilpasse sig og resignere, har mennesker i årtusinder holdt en LYSFEST i årets mørkeste fase. En kultisk midvinter- eller vintersolhvervsfest, en kristen højtid, en verdslig overflods- og familiefest, med flere. På vores breddegrader nu kaldet Jul & Nytår, juletiden, the Christmas or holiday season.

Det er i sig selv specielt, at mennesker holder FESTER.

Jeg er en gruppe

Jeg er en gruppe, derfor er jeg.

For taget for mig, eksisterer jeg da overhovedet?

Så er ”jeg” vel bare en samling kød og hud og hår, og nogle indre gemakker, som nok er tomme.

Jeg er en gruppe: mit gruppetilhørsforhold skaber mig. Den berømte og eftertragtede ”identitet” – som medlem af en gruppe.

Jeg er dansker, kvinde osv., jeg er medlem af Danskerne, Kvinderne osv.

Det er en god ting, for det betyder at jeg hver dag kan læse om mig selv i avisen og høre om mig selv på tv.

Jeg læser eller hører, at sådan er eller tænker Kvinder, sådan er eller tænker Danskerne. ”Vi danskere mener” hører jeg og spidser ører for at høre, hvad jeg mener. ”Kvinder gør” hører jeg og det er interessant, at nogen beskriver hvad jeg gør.