20. august 2013

Postkort fra USA

#1 

Papirløse

En: 
Jeg prøvede at krydse grænsen 4 gange, før jeg kom over. Det kostede ikke så meget dengang. I dag er det meget dyrere. Men da jeg havde prøvet 4 gange, var blevet taget af grænsepolitiet og smidt tilbage – dengang blev man smidt lige over på den anden side, ikke kørt eller fløjet langt ind i Mexico som de gør i dag – begyndte jeg at lede efter en dyrere smugler, en bedre. Jeg fandt én der kostede meget mere. Og det lykkedes, jeg kom ind. Jeg kan selvfølgelig ikke rejse hjem. Rejse ud. Jeg arbejder, har lejlighed og bil, kører altid forsigtigt, bliver aldrig taget af færdelspolitiet. Turene over grænsen var hårde … men ikke for mig. Jeg var ung og vant til at arbejde 15 timer om dagen i ulidelig varme, det var ikke noget problem for mig at ligge i en bil eller sådan noget. Nu er jeg newyorker … eller min søn er. New York er stressende, alle har stress. Men jeg savner altid byen efter et par dage, når jeg tager på landet.


En anden:
Min mor – vulkanen hun bor på er meget aktiv. Jeg tænker på hende, tager hun væk i tide? Hun vil ikke bo et andet sted. Hun kunne besøge mig, men gør det ikke. Jeg tror hun tror at hvis hun besøger mig her, så kommer jeg aldrig tilbage. Hvert år overvejer jeg at tage tilbage. Jeg tænker på det hver dag. Jeg kan ikke lide New York – men jeg kan godt lide mine penge. Hvis jeg først tager hjem, kommer jeg ikke tilbage. Jeg vil ikke tage turen over grænsen igen. Jeg vil ikke gøre det igen. Det er farligt.


#2

All Saints

”The world is full of divisions” siger præsten under sin lange søndagsprædiken i All Saints kirken i Harlem. Han vandrer rundt i kirkerummet og kommer vidt omkring: fortæller om en spansk/fransk katolik, der først var fascist, men gjorde op med fascismen. Om en fordomsfuld, republikansk kirkegænger, som menigheden ville smide ud, men som præsten holdt fast i, fordi kirkegængeren var en god mand. Kristendommen er for alle, for alle gode mennesker, siger præsten. Da han er færdig, rejser vi os alle og går fra bænk til bænk og rundt i midtergangen. Hilser, velsigner hinanden og trykker hinandens hænder. Udenfor på gaden er der mennesketomt og hedt. På kaffebaren er alle latinamerikanere. I tøjbutikken er alle afroamerikanere. På frokostrestauranten er alle euroamerikanere. 


#3

Playing Indian

Tøjfirmaet Urban Outfitters har produceret en trusse med traditionelt Navajo-indiansk mønster: navajo hipster pantyThe Navajo nation har sagsøgt firmaet. Et medlem af the Santee Sioux nation kalder trusse-produktionen hånlig, racistisk  og respektløs. Ingen oprindelige folk har været involveret i produktionen. Og desuden er Navajo” et registreret varemærke, som man ikke bare kan bruge.
Trussen og historien indgår i udstillingen Playing Indian” på Antropologi Museet i en universitetsby i New England. Før europæerne kom, før universitetet blev bygget, før museet blev grundlagt, boede her indianere. Havet er tæt på og flere floder mødes i området, så rejsende folk overnattede, handlede med hinanden, blev hængende eller tog videre. Disse folk er væk nu. Mange år er gået. Byen er vokset, universitetet har bredt sig og museet har etableret en fin lille samling  især af indianske genstande.
Det er respektløst at genbruge indiansk kultur – playing Indian.
Det er respektfuldt at udforske og udstille indiansk kultur  playing Anthropologist. 


*

Næste postkort fra USA: Farveblind i Virginia

8 kommentarer:

  1. Hende der har været kurator for udstillingen er Mohawk indianer og antropolog, hun underviser også et kursus der hedder "Thawing the Frozen Indian" der handler om at modarbejde stereotype fremstillinger af Indianere i medierne ved at vise de mange måder hvorpå indianerne stadig bliver repræsenteret som historiske relikvier snarere end levende nutidige medmennesker og medborgere. Det der gør Urban Outfitters brug af Navajo mønstre respektløst er vel dels at de ikke blot genbruger Indiansk kultur, men endda ligefrem ser bort fra copyright lovgivning som om den ikke gælder for Indianere, der måske antages at bebo en forhistorisk verden hvor den slags ikke findes. Er det respektfuldt at udforske og udstille indiansk kultur? Det kommer nok mest an på hvordan det gøres. Og der er det da netop et stort skridt fremad at man nu kan se udstillinger der reflekterer over det spørgsmål.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :)

      Nej, det er ikke i orden at fremstille indianere som historiske relikvier. Det er jeg enig med dig og kuratoren i. Og udstillingen var interessant, fordi den var aktuel og udtrykte en holdning. Ja!

      Jeg tænker på, hvordan enkelte ting ses som del af et større mønster – Historien. Antropologi Museet kan man se som en del af det mønster eller den historie, som bragte europæerne til Amerika, hvor de behandlede indianerne skandaløst dårligt – og derefter forskede i indianernes kultur og satte den på museum. Man kan også se Antropologi Museet på en anden måde. Fx bide mærke i, at museet nu har lavet en aktuel udstilling om fremstillingen af indianere i USA. Man kan sige, at antropologien er nysgerrig og neutral og ikke indgår i noget andet mønster end nysgerrighedens og neutralitetens.
      Men hvorfor er det så vigtigt at kuratoren er indiansk? Undskyld mig, men det minder om ham religionsforskeren, der fik på puklen for at skrive om kristendom, fordi han privat var muslim. En forsker eller kurator burde vel være herr eller fru hvem som helst?

      Trussen kan man se som en pæn trusse med et smukt mønster. Man kan også se den som del af et større mønster: fremstillingen og behandlingen af indianere gennem flere hundrede år. Så kan trussen blive problematisk som på Antropologi Museet. Men skal man se den sådan? Og præcis hvad er det problematiske? Er det tøjfirmaets måde at designe og producere på (dårlig kvalitet og dårligt betalte arbejdere i Asien)? Er det copyright-sagen? Hvis firmaet har brudt en copyright, så er det kriminelt og de må betale. Men der er vel ikke copyright på mønstret? Og hvis der er, synes jeg, det er bizart. Den eksisterende copyright på begrebet ”Navajo” (som firmaet HAR forbrudt sig mod) undrer jeg mig også lidt over. Kunne man have copyright på begrebet ”Viking” eller ”Københavner”? Eller er det noget helt andet – fordi vikingernes eller københavnernes historie og nutid er helt anderledes end indianernes?

      Eller er problemet respekt/despekt? Ikke for copyright-love, men for æstetik og kultur. Personligt synes jeg, det er i orden at genbruge alverdens mønstre osv. Jeg er imod såvel copyright på som ”kulturelt ejerskab” af æstetik og kultur, såsom mønstre. Jeg vil gerne kunne gå med poncho, vikingekopismykker, mønstret trusse og galabia (måske ikke samtidig) uden at det er et politisk statement.
      Men der findes jo ”tabuer” – fx kan jeg ikke gå i naziuniform, og faktisk heller ikke med hovedtørklæde, uden at det vil blive opfattet som et statement. Skal et navajo-mønster være sådan et tabu eller statement? Det er meget symbol-politisk, og jeg synes ikke umiddelbart, det er et fremskridt. Man kunne vel også opfatte genbrug af navajo-mønstre som et kulturpolitisk fremskridt – hvis man endelig skal politisere?

      Mange spørgsmål. Nu går jeg ud og spiser en frikadelle.

      Slet
  2. Det er relevant at hun er indiansk fordi du opstillede det som om dem der legede antropologer var hykleriske iog med at de tog sig en speciel ret til at fremstille indianere som de nægtede andre ikke-indianere. Jeg læste dit indlæg som om du netop lavede det argument at antropologer ikke kunne tillade sig at kritisere andres fremstillinger af Indianere fordi de også selv fremstillede indianere som objekter. Det argument falder ihvertfald til jorden når antropologen selv er indianer, og selve grænsen mellem beskuende subjekter og beskuede objekter derfor komplikeres. I dag er det meget almindeligt at antropologer har minoritetsbaggrund og studerer det samfund de selv kommer fra. Derudover er det naturligvis relevant hvad folks baggrund er når de fremstiller andre dels fordi fremstillingen naturligvis farves af ens baggrund egen baggrund (hvilket formentlig var grunden til at Reza Aslan selv skrev på side 4 i sin bog om Jesus at han er Muslim), men også fordi budskabet klinger anderledes udfra hvem der fremfører det. Det er de allerfærreste antropologer idag der tror at neutralitet i fremstillingen af andre er muligt - derfor handler det mere om at være klar over sit eget udgangspunkt og ikke prøve at skjule det.

    Jeg synes du misforstår navajo mønstrets betydning. Det handler ikke om at det skal være tabu, men om at dem som skaber mønstrene per international lovgivning har retten til at lukrere på dem. Og det handler i politisk forstand om at Europæere i hundredevis af år har nægtet indfødte folk den basale ejendomsret som de selv tager for givet. Det er det Urban Outfitters gør når de tror at de bare kan tage mønstre og give dem et indiansk registreret varemærke. Det kan de ikke. Ligesom du ikke kan sælge din hyldedrik som champampagne, eller kalde dig kongelig leverandør hvis du ikke er det eller bruge et billede af den lille havfrue på etiketten uden at betale royalities til Edvard Eriksens efterkommere. Det respektløse består i at gå udfra at de regler som alle business relationer spiller under af en eller anden grund ikke gælder Indianere. "Viking" og "københavner" er naturligvis to helt andre koncepter, fordi de ikke ejes af en organization som bruger det som varemærke. Men hvis du skriver "Valhalla" med samme skrifttype som Peter Madsen bruger i sine tegneserier eller "Wonderful Copenhagen" uden tilladelse fra turistrådet så kan der godt falde brænde ned.

    Her er klageskriftet i sagen mod urban outfitters:
    http://turtletalk.files.wordpress.com/2012/02/uo_complaint_as_filed.pdf


    Hvad angår din ret til at gå apolitisk klædt må jeg skuffe dig:Du kan ikke gå med nogen beklædningsgenstande uden at lave et politisk statement, ligesom du ikke en gang kan gå nøgen uden at lave et politisk statement. Det kan godt være den statement ikke er grunden til at du vælger beklædning, eller at du ikke laver den intentionelt - men det er bare heller ikke nødvendigt de fleste mennesker i din omgangskreds kan godt afkode dine statements alligevel. Heller ikke her er neutralitet muligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen

      Problemet er bare, at de politiske statements i mit tøj i høj grad er apolitiske. Desuden er de ofte totalt ”respektløse” mht de forskellige kulturer, der oprindeligt har skabt de designs, stilarter osv., som jeg hænger på min krop. Meget af det er KITSCH, ikke-autentisk eller falsk-autentisk, det er ethnic chic, det er culture shopping, det er historieløshed og bastardisme.
      Præcis denne uautentiske kitschede culture shopping trend ser jeg også i ”Navajo” trussen. Jeg tror ikke, at forbrugerne i sin tid opfattede produktet som ”autentisk navajo-indiansk”. Jeg tror snarere, at Urban Outfitters udnyttede den meget omfattende falsk-autentiske culture shopping ethnic chic kitsch trend. Nu har firmaet taget de såkaldte ”Navajo” produkter af markedet, men sælger fx stadig ”Aztec” produkter. Og har ironisk nok et underfirma ved navn ”Anthropologie” og et andet ved navn ”Free People”.

      Personligt kan jeg godt lide nogle slags kitsch. Min poncho er meget uautentisk, men dog produceret i Ecuador. For så vidt er den altså autentisk. Måske. Jeg kan også godt lide frikadeller, men kun de ikke-symbolske og apolitiske. Når jeg hænger mit vikingekopismykke om halsen, får jeg nogen gange lyst til at plyndre Normandiets kyster. Men ikke altid.

      For at vende tilbage til Urban Outfitters' ”Navajo” produkter. Det er rigtigt, at firmaet har forbrudt sig mod en copyright, som The Navajo Nation har på navnet og varemærket ”Navajo”, når det bruges i forbindelse med visse produkter (såsom beklædning). Derfor vil firmaet måske tabe sagen, som The Navajo Nation har anlagt.
      Så vidt, så godt. Eller skidt, hvis man på en naiv måde, som jeg selv i første instans, opfatter ”Navajo” som en betegnelse man ikke kan eje, og ikke som et varemærke. Dog kan man (endnu) ikke eje et geometrisk mønster, som folk har skabt i fællesskab i historiens mørke. Heldigvis ikke, synes jeg. Og derfor synes jeg også, at mange af nutidens copyrights og patenter går alt, alt for langt. Jeg tænker fx på Apple´s patent på BLADET over æblet i deres logo. Eller Telekoms patent på en specifik rosa farvenuance.
      (Jeg vender måske tilbage til Logo/No Logo, og ophavsrettens og patentrettens amokløb en anden gang).

      Lad mig slutte med det åbne spørgsmål. For mig er det i hvert fald stadig åbent. Det er spørgsmålet, om der går en lige linje fra på den ene side folkemord, rov af land og ressourcer og racisme til på den anden side kynisk og falsk-autentisk tøjproduktion. Denne lige linje eller analogi ser jeg i dine kommentarer, og det var den jeg reagerede på oprindeligt på museet, og den som Sasha Houston Brown opstillede, dengang hun startede debatten på Colombus’ Day i 2011.

      Læs hendes brev her: http://www.racialicious.com/2011/10/10/an-open-letter-to-urban-outfitters-on-columbus-day/

      Analogien er også på færde i en video om samme sag:
      "DW Diaz's New Urban Infitters Line: Genocide Chic!"

      https://www.youtube.com/watch?v=qDku3BPkUos&feature=player_embedded#!

      Slet
  3. Jacques Rancieres skrev en gang "“It should be clear therefore that there is politics when there is a disagreement about what is politics, when the boundary separating the political from the social or the public from the domestic is put into question. Politics is a way of repartitioning the political from the non-political." - hvilket jeg vil parafrasere som at man kan kende det politiske på at det først og fremmest findes der hvor folk påstår hårdnakket at noget ikke er politisk. Det er sagens kerne her. Urban Outfitters synes garanteret ikke at de havde noget politisk ærinde, og de vil naturligvis benægte at deres produkt er udtryk for "kulturel ekspropriation", og fuldstændig afvise at der skulle være nogen parallel imellem folkemordet på indianerne og deres produkt. Naturligvis er der ikke det. Mange Indianere ser det bare anderledes. Når ens hverdag er konstrueret af en kolonial process som systematisk har sat en i den kedelige ende af en voldelig udnyttelse som for mange indianeres vedkommende er tør realitet den dag i dag, så tror jeg det er nemmere at se den lige linje som for dig ikke er klar.

    Det kan godt være at dette her overgreb er på en anden skala en wounded knee massakren, og at det i sammenhængen virker trivielt. Men på den anden side er det da tankevækkende at man i sin produktion af "etnokitsch" (som jeg er enig i er et meget interessant fænomen) ikke tænker tanken at man kunne inddrage de folk hvis symboler man gerne vil markedsføre. Spørge om lov. Det antyder da for mig at der stadig er store segmenter af befolkningen der ikke anser indianere for at være mulige ligemænd eller forretningspartnere. Og hvis man bor på et reservat og konsekvent er blandt USAs fattigste så er det nok en holdning man kan nikke genkendende til.

    Det er netop fordi det er politisk for Navajoerne og apolitisk for Urban Outfitters at der er politik på spil. Den diskurs som Indianerne forsøger at skabe når de gør et par underbukser til noget politisk er en samtale om hvordan relationen mellem dem og dem som har koloniseret dem skal være. Det er en statement om at vi er her endnu og vi vil stadig gerne arbejde for at vi i det mindste får de rettigheder som vi har under det gældende system. Og nogen gang kan der måske endda være nogen der begynder at tale om at rette op på fortidens uretfærdigheder også. Man kunne vel starte med en undskyldning og følge den op med ikke at stjæle fra Indianerne mere.


    Samtalen om hvorvidt det burde være lovligt at have copyright på et ord som Navajo, er en anden samtale. Verden er sådan som den er. Jeg synes ikke det giver mening at blive fornærmet når de små prøver at spille efter de regler som de store tager for givet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Magnus

      USA har brug for et opgør med sin koloniale fortid. Historierne om hvad der foregik mellem kolonialister og indianere skal fortælles igen (og igen og igen). Af historikere, forfattere, kunstnere, skolelærere, alle-og-enhver. Afroamerikanere, indianske amerikanere, euroamerikanere og alle andre i USA. Dårlige forhold i nutidens ”indianerreservater” skal forbedres. Måske skal ”reservaterne” og deres omfang genforhandles. Måske skal lokaliteter omdøbes – som bjergtoppen i Arizona der blev omdøbt fra “Squaw Peak” til “Piestewa Peak” i 2003.

      Men en underbuks med imiteret navajo-indiansk mønster skal ikke spille nogen hovedrolle i dette opgør og disse ændringer. Den skal ses som et stykke kitsch-tøj blandt mange andre stykker kitsch-tøj. Den kan give anledning til en retssag (der handler om illegal brug af det registrede varemærke ”Navajo”) og den kan også give anledning til en masse debat (i USA og her på bloggen). Den provokerer altså og den peger på noget. Men den bør pege videre –
      På USA’s fortid og kendskabet til og fremstillingen af fortiden i dag, og på forholdene i nutidens ”reservater”. Man må vælge sine kampe. Jeg mener at underbuksen er et forkert valg. (Fordi det efter min mening ikke skal kaldes “tyveri” at imitere et mønster. Varemærkesagen er en særskilt historie). – Men det kan måske give anledning til andre og vigtigere opgør.

      Slet
  4. Ja, undskyld jeg diskuterer anonymt, jeg troede at når jeg brugte min google konto ville mit navn kunne ses.

    Jeg synes at indianerne skal have lov til at bestemme hvordan de vil føre den samtale, og hvilke midler de vil bruge. De har prøvet mange andre måder at starte samtalen på men den er aldrig rigtig kommet i gang. På en måde tror jeg at lige netop det her copyright sprog er et sprog som måske kan få en ny vinkel på samtalen og få nogle andre end de sædvanlige antropologer og aktivister til at deltage.

    Jeg kan ikke rigtig se hvad forskellen er på at "imitere et mønster" og krænke et varemærke. Varemærker og logoer er vel sådan set bare et slags mønster. Man kan jo heller ikke imitere mønstrene i et abstrakt maleri af en eller anden kendt maler (og tilmed signere med hans navn som Urban Outfitters jo faktisk gør) uden at få ballade. Jeg tror heller ikke Urban Outfitters slv ville lægge fingrene imellem hvis du imiterede deres "Navajo underbukser" og solgte dem.

    Men vi er da enige i at det ikke er den vigtigste kamp for USAs indianere. Men den vigtigste kamp er bare meget langt fra at blive til virkelighed, så måske må man bare tage de kampe man kan få.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Magnus





      Ja, måske har du ret i, at man må tage de kampe, man kan få.


      Jeg vil ikke gentage mig selv hvad angår imitation af mønstre – se billedet ”Legacy” af Ben Houstie, det er også en imitation og fortolkning af gamle motiver og mønstre. Men her er kunstnerophavet en person af Bella Bella-stammen. Ikke et "hvidt" tøjfirma som Urban Outfitters.





      Mens vi har debatteret, har jeg følt mig på større og større afstand af USA – fremmed for den amerikanske kontekst, hvor nogle mindretal (og antropologer) taler om majoritetens ”tyveri” eller ”appropriation” af mindretallenes kulturelle frembringelser. Fx indianske mønstre og motiver, fx musik: jazz, soul, hip hop.


      For mig er al kultur lavet af tyvekoster, lån og imitationer.


      Derfor er ophavsret nogen gange ok, så ophavet kan få penge og æren.
      Men ikke alt skal være varer med copyright. 





      Som sagt føles USA med dets majoritet og minoriteter og fortid og nutid langt væk nu, men jeg tænker videre. Lige nu på ”anorak”, ”kajak” og ”Kæmpe Eskimo (is)”.
      På hvorfor der stadig findes et studie ved navn ”eskimologi”, når nu ordet ”eskimo” er en europæisk konstruktion, som (nogle) inuitter irriteres over. 

      På at Det Danske Rige har 3 officielle sprog: Dansk, grønlandsk og færøsk, men at det aldrig omtales sådan. 





      Se Housties billede her på bloggen:

      http://omkreds.blogspot.dk/2013/09/postkolonialt-stress-syndrom-hjemkomst.html

      Slet