Hvis du tror at tilbagevirkende kraft, retroaktion eller Nachträglichkeit, er en psykisk hokus pokus, som Sigmund Freud påviste eksistensen af (også retroaktivt), så undervurderer du fænomenets omfang.
På et lidt mere tørt område, nemlig udlændingelovgivning, findes fænomenet også.
Men hokus pokus, den 10. december blev et nyt lovforslag præsenteret i Folketinget. L 87, som indeholdt nye regler, nye kriterier, for ansøgning om permanent ophold. Sådan et lovforslag skal jo gennem flere behandlinger og først i februar 2016 blev det vedtaget. Loven trådte i kraft.
Men kraften var tilbagevirkende. Loven vedtaget i februar 2016 gælder nu fra 10. december 2015. Ansøgningen, der blev afleveret i december, var eller er altså ikke længere god nok. Nu skal en ny ansøgning laves, en der følger de nye og retroaktive regler. En ny sprogtest skal tages; de godt tusind kroner, som det kostede at tage den gamle test, er (retroaktivt) tabt.
Det er altså en slags retroaktiv demokratisk procedure; hvis et lovforslag senere bliver vedtaget af et flertal, så gælder det helt fra dengang, det bare var et forslag.
Men retroaktive ansøgningsregler er ikke fair over for ansøgerne.
