Viser opslag med etiketten steder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten steder. Vis alle opslag

24. oktober 2021

H. Bosch i Helsingør

I øsregn gik jeg ind i kameliterklosteret, hvor jeg flere gange har været i buegangene, kirken og et lille hjørnerum med nogle halvt udviskede fugle malet i loftet.

Åh, disse halvt udviskede fugle. Nu fandt jeg i kirken et postkort af et meget bemalet rum og måtte spørge kirketjeneren om det. Det er Musikværelset, sagde hun, jeg kan godt vise dig det. Men om sommeren har vi en guide osv. osv.

Det var ovenpå. Og hold da helt op.

Det skal ses snarere end beskrives.

Jeg måtte tænke på Hieronymus Bosch – Lysternes Have. For malerierne i Musikværelset ligner et slags paradisbillede, der strækker sig over flere lave loftsbuer og væggene. Og det er fyldt af runde æbler eller bær, der indgår i haven/skoven. Og små mennesker og store engle med instrumenter, en mand med en fisk i armene og masser, masser af andre.

Men ellers ligner det i øvrigt ikke Lysternes Have, en anden stil og komposition.





Billeder og tekst her nedenfor om Musikværelset har jeg sakset fra Helsingør Leksikon (online). En lille Bosch-forbindelse dukker op i bemærkningen om, at de små mennesker i Musikværelset kunne være afrikanske ”pygmæer”. For én tolkning af Bosch’ Lysternes Have – menneskene og måske nogle af de mærkelige dyr – er, at det var inspireret af ”opdagelserne” af kontinenter fjernt fra Europa.














"På 1. etage i Karmeliterklosteret ved Sct. Mariæ Kirke ligger et meget specielt rum i østfløjen oven over sakristiet nede i kirken. Det kaldes i dag for Musikværelset, fordi der i kalkmalerier i loftet sidder fire engle og spiller på henholdsvis fele (violin), trompet, lut og harpe.

Rummets vægge og loft er dekoreret med kalkmalerier af et svulmende grenhang med mange frugter og fugle samt nogle små menneskefigurer. Der hersker megen tvivl om, hvad det egentlig skal forestille og om, hvad rummet oprindelig har været brugt til?

Den mest sandsynlige forklaring er nok, at løvhanget skal forestille paradis, måske med tanke på, at karmelitermunkenes oprindelse er nogle eneboere, som på korstogstiden fra begyndelsen af 1100-tallet fulgte efter korsfarerne til "Det hellige Land", hvor de slog sig ned i nogle huler på Karmels bjerg, der ligger lige syd for det nuværende Haifa i Israel.

De små mennesker i grenhanget er søgt forklaret med, at det er pygmæer. Hvis man nu ved lidt om pygmæerne, vil man indvende, jamen pygmæerne blev da først opdaget dybt inde i Congo i slutningen af 1800-tallet. Hertil er svaret jo, men Homer den græske digter fra det 8. årh. f. kr., kender et lille folk fra Afrika, så alligevel. Nogle af de små mennesker slås indbyrdes med bue og pil samt en stridskølle, og der er én, der vrænger.

Malerierne er malet af Helsingørværkstedet (o. 1490), Karmeliterklosterværkstedet (o. 1510-1515) og et ukendt værksted."

26. december 2018

Fra Jerusalem til Betlehem

God jul - 
Jeg har skrevet en julehistorie. Læs den i Eftertryk Magasin:



5. august 2018

Postkort fra Island/Trællenes historie


Dette er ikke Pia Kjærsgaard i Island, men en søpapegøje. Jeg vidste slet ikke at Kjærsgaard var i landet; jeg var optaget af at snige mig ind på og om muligt skyde papegøjen (med kameraet).
Under Kjærsgaards besøg på Thingvellir ville nogle islandske politikere øjensynlig markere, at hun efter deres mening er racist. Kjærsgaard har givet igen ved at spørge retorisk, om Island selv har taget imod nogen udlændinge.

21. april 2016

Fort Europa




















Fort Europa er (eller bliver) vel ikke synligt sådan på ét sted. 
Det man kan skimte på billedet er Engelsborg, Castel Sant' Angelo, i Rom.
I den evigt foranderlige stad, hvor man gerne hejser EU-fanen i modsætning til i Danmark.

Først var Engelsborg et mausoleum, så blev det en fæstning. Nu er det et museum. 
Bygningen har beskyttet/bevaret den døde kejser, senere beskyttede det den levende pave, i dag bevarer det minderne.
Det har også været et fængsel. Giordano Bruno sad der i årevis, før de tændte et bål og brændte ham i år 1600. Muligvis blev han tortureret. Det er også vores kulturelle (og kristne) arv.

Fort Europa er europæernes fængsel.
Fort Europa er også vores mausoleum, fæstning og museum, hvor vi begræder, beskytter og beundrer os selv som vi var eller kunne være.

2. april 2016

Tigger i Rom

Jeg sidder på fortovet og drikker en dårlig cappucino piccolo, da en kvinde med en masse armbånd standser op, kalder mig smukke og spørger om alt er vel. 

Der er noget sejt over hende, så jeg svarer mere imødekommende end ellers, når en gadesælger henvender sig. Men snart ender det dårligt, et minut senere er hun sur over at jeg hverken vil købe noget eller have et armbånd foræret, ikke engang vil give en euro til en kaffe eller noget. Hun virker (spiller) rigtig vred, da hun går. Jeg føler mig skyldig og forulempet, den velkendte blanding når fattige vil have ens penge. Fem minutter efter er jeg den vrede. Værten krævede dobbelt pris for kaffe og pizza. (Modsat armbåndssælgeren skjuler jeg min frustration over den dårlige handel).

”Når fattige vil have ens penge”. Jeg vurderer de forskellige gadesælgeres og tiggeres tøj. For på en eller anden måde at navigere giver jeg kun penge til gamle mænd, der er helt tyndslidte. Jeg giver slet ikke længere til romaer (undtagen gamle mænd). Måske fordi det for dem er et arbejde at tigge. Og det fatter jeg stadig ikke: tiggeri som en organiseret profession med chefer og lønramme. Ligesom hos fortidens tiggermunke. Måske også fordi jeg har kendt en romafamilie, dengang de var min svigerfamilie, og derfor ikke kan opfatte ”romaer generelt” som svage personer, jeg bør støtte. I sidste instans dog bare, fordi jeg ikke vil af med mine penge. Uden at få noget igen. For det fatter jeg stadig ikke: penge som envejskommunikation uden synligt bytte.

28. juni 2015

Havkantsdanmark Grøn blok



Jeg gik en tur for at se på de to små træhuse der ligger lige ved vandkanten havkanten udkanten, og drømme lidt om at bo der.
Det første hus var styrtet sammen, hele taget lå nede på jorden stenene sandet, næsten uden indmad. 
Jeg gik videre. Det andet lille hus var åbent og forladt, åbenbart også styrtet sammen eller stormhærget men der var blevet bygget repareret kunstsnedkereret på det med brædder på tværs og forskellige ruder på mærkelige steder.
Først var jeg bange men så gik kravlede jeg ind. Min telefon ringede overraskende nok var der altså mobildækning. 

8. juli 2014

Skønne oplevelser i sommerlandet






Hvis man har været en tur uden for byen – ude i sommerlandet – og på et tidspunkt uden skybrud og regn er kommet igennem en lille havneby eller sommeråben sommerhusby, så må man bare sige: Fuck hvor er der mange oplevelser! 

15. maj 2014

En by er en samling afbrudte rejser / Morten vil have mere København!













Enhver der kender København godt, og ikke kun bestemte gader eller kvarterer, men hele den ikke så store grimme og smukke by, ud til dens grænser hvor trafikken bliver hårdere og selvtransporterende mennesker (uden bil eller tog) næsten forsvinder, eller hvor vandet flyder med vandmænd og man kan ane udland der engang var dansk (Skåne), ved, at København er en by fuld af forskellige mennesker af forskellig slags. Det vil sige folk der taler forskelligt (!).

Nu tales der omkring 100 forskellige sprog i Danmark, så mon ikke der tales cirka ligeså mange i København. Hertil kommer alle dialekterne, som trods udryddelsesforsøg stadig findes, og alle "sociolekterne" og "etnolekterne" eller de multisproglige sprog (hvortil dansk vel egentlig selv hører, right?). 

Når Morten Messerschmidt for tiden vil have "mere Danmark", betyder det for mig - når jeg glemmer EU, hvilket jeg let gør - også "mere København". Og mere København betyder flere forskelligheder, flere forskellige mennesker og flere forskellige sprog.

30. april 2014

Barok Madrid, Cervantes & borgerkrigen, den fænomenologiske reduktion i Guadarrama og andre postkort fra Spanien

Barok Madrid
Til erstatning for baroktidens arbejdsledige adelige, der ikke lavede andet end at leve, more sig og lide, findes nu turisterne og turisternes børn. Nu er det for turisterne at dværgene klæder sig ud – som smølfer – og driller. Det er for turisternes børn at den lille kvinde står foroverbøjet inde i sit vædder-kostume, danser og ryster på sit vædderhoved så plastikpelsen lyner i blåt, rødt og guld. Det er for turisterne at store mænd blæser kæmpebobler, der svæver afsted over menneskemængden. Boblerne stammer fra Hieronymus Bosch’ maleri Lysternes Have på Prado museet. Og præcis ligesom de unge mennesker, som Bosch malede, forsøger teenage-turister nu at træde ind i boblerne før de letter – et kort sekund.


vodafone har købt/sponsoreret den centrale 
metrostation i Madrid og Sol har fået nyt fornavn 


8. januar 2014

Rigdom, mørk økologi & språk – i NORGE


















Maler og grafiker Edvard Munch kom fra en halvfattig familie. Senere i livet blev han velhavende og berømt og flyttede ind i det store hus Ekely i udkanten af Oslo. Tidligere i livet lavede han en tegning af en tyk mand, der omgivet af sine hunde med kødben i munden giver penge til en skare tynde og krumbøjede tiggere. Under tegningen skrev Munch: Den rige som gerne stjæler to Gange / først har han stjaalet Pengene saa stjæler han Menneskenes Hjerter

9. oktober 2013

Sagt & hørt i Budapest
























De ungarske sletter har været beboet i umindelige tider.

”Vi skåler aldrig i øl. For det gjorde østrigerne, da de havde smadret os.”

24. august 2013

Farveblind i Virginia



Postkort fra USA #4

Hvor er de sorte? Afroamerikanerne.

Nej, det spørgsmål kan jeg vel ikke stille. Jeg har allerede fået at vide af min kæreste, at jeg ikke skal gå og snakke om ”race” på gaden. 

Som der står i et digt i et tidsskrift, der ligger på træverandaen i vores venners hus:

Don’t speak of race. The record’s scratched. I don’t recall. I never knew. 
Anyone who’d tell you is dead. And: No one would tell you. 
(Tess Taylor)

20. august 2013

Postkort fra USA

#1 

Papirløse

En: 
Jeg prøvede at krydse grænsen 4 gange, før jeg kom over. Det kostede ikke så meget dengang. I dag er det meget dyrere. Men da jeg havde prøvet 4 gange, var blevet taget af grænsepolitiet og smidt tilbage – dengang blev man smidt lige over på den anden side, ikke kørt eller fløjet langt ind i Mexico som de gør i dag – begyndte jeg at lede efter en dyrere smugler, en bedre. Jeg fandt én der kostede meget mere. Og det lykkedes, jeg kom ind. Jeg kan selvfølgelig ikke rejse hjem. Rejse ud. Jeg arbejder, har lejlighed og bil, kører altid forsigtigt, bliver aldrig taget af færdelspolitiet. Turene over grænsen var hårde … men ikke for mig. Jeg var ung og vant til at arbejde 15 timer om dagen i ulidelig varme, det var ikke noget problem for mig at ligge i en bil eller sådan noget. Nu er jeg newyorker … eller min søn er. New York er stressende, alle har stress. Men jeg savner altid byen efter et par dage, når jeg tager på landet.

17. april 2013

Vor vår den er så åben en plads

I forgårs kom foråret til København/Danmark/Nordeuropa/Europa. 

I forgårs kom foråret, og jeg satte mig på en bænk i solen på Jesper Kleins Plads.
Kort efter henvendte to mennesker sig for at søge mit råd. Den ene ledte efter et firma, som jeg aldrig havde hørt om. Den anden søgte en stationsbygning. Vi samtalede en tid om dette emne, indtil det faldt mig ind, at der jo ikke findes stationsbygninger mere.

13. februar 2013

En lille københavnsk sø af tid

På min søndagsløbetur mødte jeg en mand, der sad på en bænk ved en af Københavns Søer. Jeg var nødt til at sætte mig på bænken, for jeg havde løbet for længe eller for hurtigt, mine hjerteslag faldt over hinanden og hvidlige skygger var ved at overtage mit synsfelt. Prustende og halvt blindet lod jeg mig falde ned på den første, den bedste bænk. Selvfølgelig havde jeg ikke oceaner af tid, ikke engang en lille københavnsk sø af tid, for jeg skulle jo hjem, jeg skulle i bad, jeg skulle vaske tøj, jeg skulle lave mad og jeg skulle se Borgen og 21 SøndagAlligevel blev jeg siddende længere end højst nødvendigt, jeg ignorerede skridttæller og telefon og kiggede bare på solen, der helt gylden dukkede frem og forsvandt bag skyer af flødeskum.

”Borte – tit tit! Borte – tit tit! Borte – tit tit!” sagde en rusten stemme. Det var manden ved siden af mig på bænken, jeg havde godt set ham, men da han røg pibe og havde et velklippet skæg, havde jeg vurderet, at han ikke udgjorde nogen belemringsfare. Nu blev jeg bare ved med at kigge mod vest og ikke på manden, der dog alligevel åbnede munden igen: ”Moder sol kommer og går, kommer og går. Det minder mig om et eller andet gamle Freud skrev … Det minder mig også om omsorgssvigt, vinteren er ét langt omsorgssvigt, vinterdepression er det forladte barns gråd, åh ja, ak ja.”

9. november 2012

Darul Aman Paladset i Kabul.
Foto Daniel Berehulak/Getty Images
















Det ligner Berlin 1945.

25. september 2012

TID. Kapitel 1: Rejse Kbh-Madrid for at tale med en tidsfilosof


Hvad er TID? Tid er måden, vi lever på. Måden alt lever på. Tid er også måden, vi oplever på. Og på en vis måde dét, vi oplever. Tiden har mange sider og nogle af dem vil jeg skrive om her. Du – min kære, måske travle læser – kan læse det skrevne i rækkefølge eller begynde bagfra eller i midten. 

Mens du læser, vil tiden gå ”fremad”. (Hvert sekund vil vare 9.192.631.770 perioder af strålingen af et cæsium-133-atom ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstrukturniveauer). Men hvordan tiden går, slentrende, springende, ræsende – det afhænger af din fornemmelse for tid.
    
Kapitel 1. er en beretning i tid og rum. Der berettes om en rejse fra København til et sted uden for Madrid, hvor der bor en tidsfilosof. Kapitel 2. handler – kortfattet – om tidsfilosofi. Og om almindelig tidsoplevelse, fx oplevelsen af mangel på tid. Og om kroppens tid. Kapitel 3. handler om fortid og erindring. Perspektivet udvides til lande med en beskidt fortid: eksemplerne er Tyskland og Spanien (for i Danmark er vi så gode til at gøre rent). Kapitel 4. handler om fremtiden og nuet.

11. september 2012

9/11

9/11 2001 sad jeg i min lejlighed i Berlin og ventede på en elev. Engang havde der boet en militærmand af høj rang i lejligheden. Huset havde overlevet bomberne i 1945, men nede på fortovet var der stadig spor af granatsplinter.