9. oktober 2013

Sagt & hørt i Budapest
























De ungarske sletter har været beboet i umindelige tider.

”Vi skåler aldrig i øl. For det gjorde østrigerne, da de havde smadret os.”

”Vi tabte 2. verdenskrig.”

”Lad os ikke tale om politik, for i resten af Europa har I vist et meget negativt billede af os.”

”Jeg har set mange fattige på gaderne. Men de virker ligesom bedre integrerede her.”

”Hvem er de der meget mørke mænd, der knokler i byggeriet ved parlamentet?”

”En kvinde skal sige ”Goddag” til en mand. Hvis hun siger ”Hej”, er hans næste spørgsmål ”Hvor meget?”

”Deroppe på bjerget står Frihedsgudinden. Amerikanerne siger, at de TROR på friheden. Men hvem TROR på friheden her? Hun er bare en ting.”

”Da jeg var ude og sejle, mødte jeg mange russiske sømænd. De sad og studerede matematik efter fyraften. De havde fundet på det der med uddannelse-hele-livet længe før os. De talte også engelsk. De havde vodka i slagbænken, vi fik 2 øl hver dag. Så havde man 10 om fredagen.”

”Vil du have en pálinka? Vores snaps.” ”Igen, köszönöm” (ja, tak).

”Dette er Europas hjerte. De påstår alle vores nabolande også om sig selv.”


Hvis Ungarn er Europas hjerte, så er Europas hjerte en blanding af noget steppe-asiatisk, noget tyrkisk-islamisk, noget roma og sinti, noget tysk og andet centraleuropæisk, noget Balkan, noget jødisk, noget sovjetisk og russisk. Med mere.

Læs flere postkort – fra USA her og her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar