30. april 2014

Barok Madrid, Cervantes & borgerkrigen, den fænomenologiske reduktion i Guadarrama og andre postkort fra Spanien

Barok Madrid
Til erstatning for baroktidens arbejdsledige adelige, der ikke lavede andet end at leve, more sig og lide, findes nu turisterne og turisternes børn. Nu er det for turisterne at dværgene klæder sig ud – som smølfer – og driller. Det er for turisternes børn at den lille kvinde står foroverbøjet inde i sit vædder-kostume, danser og ryster på sit vædderhoved så plastikpelsen lyner i blåt, rødt og guld. Det er for turisterne at store mænd blæser kæmpebobler, der svæver afsted over menneskemængden. Boblerne stammer fra Hieronymus Bosch’ maleri Lysternes Have på Prado museet. Og præcis ligesom de unge mennesker, som Bosch malede, forsøger teenage-turister nu at træde ind i boblerne før de letter – et kort sekund.


vodafone har købt/sponsoreret den centrale 
metrostation i Madrid og Sol har fået nyt fornavn 



Del hecho al dicho hay gran trecho
Forfatteren Cervantes, der blandt andet boede i Madrid, lader væbneren Sancho Panza sige til sin herre, den sindrige ridder don Quixote de la Mancha, at Quixotes plan om en eller anden ny ædel redningsaktion lyder meget god og nem – ”men fra ord til handling sker stor forvandling” / pero del dicho al hecho hay gran trecho. Én ting at sige og beskrive noget, noget andet at gøre det. 
Hvad angår forholdet til borgerkrigen, skal man måske vende formuleringen om. Én ting er alt det der skete og blev gjort under og efter krigen. Noget helt andet at tale om det nu. ”Fra handling til ord sker stor forvandling” – omskrivelser og løgne, tavshed.

Den fænomenologiske reduktion i Guardarrama
Man kan sidde i sit stenhus. Omgivet af en have med steneg og cypres.
Rundt om haven og nabohaverne er der mure og ovenpå murene tætte hække, klippet så de ligner stenblokke med skarpe kanter og hjørner. Grå mure med grønne mure ovenpå. 
Der er ro her og hvis man sidder stille, kan man fange selve den fænomenologiske reduktion, mens den står næsten ubevægelig og klar, kun ganske let dirrende i den tørre luft. 
Den elementære sansning af træets roligt ranke stamme. Et øjeblik. Måske. 

(”I himlen ingen trøst, kun en cypres, 
kun sørgetræets roligt ranke stamme.” Gottfried Benn).

De døde i bjergene
Oppe på bjergsiden ligger der: En dyb krypt med grave for de faldne på Francos side af borgerkrigen, og med Francos egen grav. Det hele sprængt, hugget og gravet ud af krigsfanger (med flere). Indeholdende de jordiske rester af 40.000 døde. 
På skråningen uden for De Faldnes Dal står et kæmpe kors, symbolet på lidelse, offer og … næstekærlighed. 


Påske i bjergby
























På en anden bjergside ligger der: Et kongeligt sommerpalads inklusive kloster, kirke, bibliotek og kældermausolæum i sort marmor og guld. Her begraves kongerne stadig – eller igen. 
Udefra ligner paladset en kæmpe grå klods, men indeni er der gårde og haver og gange mellem de forskellige afdelinger. For paladset har form som en grillrist. Til minde om den kristne martyr, der blev lagt levende på en grill over et flammende bål. ”Vend mig om! Nu er jeg stegt på den ene side!” sagde martyren midt i sin dødskamp. 
Paladsbyggeriet blev finansieret af guld og sølv fra Sydamerika, stjålet eller købt under markedspris, fragtet per skib og siden på dyre- og menneskeryg ind i landet.  

Hvor er de svin? 
Der er nogen der har talt efter og det kan slet ikke passe. Tusindvis af skinkelår med sorte klove hænger overalt i barer og butikker – men hvor er alle de ægte iberiske sortfodssvin, der løber halvvilde rundt og spiser agern? Det kan simpelthen ikke passe, så mange agernjagende sortfodssvin findes der overhovedet ikke. 
Hvor kommer skinkerne så fra? Og hvem maler klovene sorte?

Note
Mere om Madrid og Spanien: Læs ”General Franco på køl” i indlægget her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar