Kropsvæsker - Spermens kulturhistorie

I kølvandet på menstruationsdebatten (livlig debat om ulæst bog) har jeg skrevet "Spermens nye kulturhistorie". Et tankeeksperiment. 

Spermens nye kulturhistorie

Jordens sikkerhedspolitik lider under mandlige militærfolks dominans (nye erkendelser inspireret af Mette Høeg)

Selvportræt

I de seneste 5000 år er mænd og mandlige diskurser samt praksisser blevet stærkt dominerende i Jordens sikkerhedspolitik. Det skyldes blandt andet, at Militæret – den jordiske sikkerhedspolitiks mest og uforholdsmæssigt indflydelsesrige institution – har optaget langt flere mænd end kvinder: 99% mænd over for 1% kvinder siden år 3000 f.v.t. Tendensen er blevet yderligere styrket i sikkerhedspolitikkens øvrige sfærer. Blandt mediernes krigskorrespondenter har 10 ud af 10 korrespondenter været mænd i en periode på ca. 4090 år, indtil omkring år 2005 hvorefter kun 9 ud af 10 har været mænd. 
Der er så mange andre eksempler at de ikke skal nævnes her, for mængden vil blot trætte læseren og sløve den polemiske økses hug mod hendes stivnede hjernemasse.

Et navlebeskuende eksempel skal dog nævnes.

SÆRLIGT inSENSITIV? Mennesket er det dyr, der har for mange følelser

I går mødte jeg en mand på apoteket i et af Københavns gamle arbejderkvarterer. Nu er det et middelklassekvarter, men manden opførte ikke særligt middelklasseagtigt, tværtimod var han ret ubehersket – midt på eftermiddagen og i fuld offentlighed! Her valgte han nemlig pludselig at henvende sig højlydt til et vildt fremmed menneske – mig.

Manden snakkede fanden (=mig) et øre af, mens vi stod og ventede dér på apoteket, og jeg vil prøve at gengive hans svada, mens den stadig flyder frisk i min hukommelse. 

Først kom vi til at stå ved siden af hinanden, og da han gav mig elevatorblikket, stirrede jeg nok lidt tilbage. Blandt andet fordi mit blik blev fanget af nogle ækle gule pletter på hans halstørklæde og frakkerevers. Han rømmede sig og sagde:

– Jeg er sygoloh.

Den lidenskabelige højrefløj, det slatne centrum-venstre & KONVOLUT: tidsskrift for oppositionelle skrifter

En dag sad jeg på et københavnsk bibliotek. Der lugtede sursødt. Atmosfæren emmede af service, men også af opgivelse. God vilje og trist resignation – samtidig.

Der var ikke meget af den demokratiske luksus, der kendetegner steder som DRs Koncerthus eller Den Sorte Diamant. 

Denne (skattefinansierede) allemandsluksus, som man også bare kan kalde ”Danish Design”, fandtes kun i en skrabet udgave dér på biblioteket.

Jeg sad i avishjørnet og bladrede i Politiken. En litteraturanmelder citerede et gammelt digt: 

»The best lack all conviction, while the worst/ Are full of passionate intensity«, altså omtrent: »De bedste mangler al overbevisning, mens de værste/ er fulde af lidenskabelig intensitet«.

Postkolonialt Stress Syndrom (hjemkomst fra USA)

Ben Houstie Legacy 2010

Jeg forlod USA. 

Rejste tilbage over Atlanten.

Da jeg ville krydse den sidste grænse, blev jeg standset af en venlig mand i uniform.

”Et øjeblik,” sagde han, ”du skal lige stille din kuffert her. Må jeg se dit pas?”

Manden kiggede i mit pas, mens en kvindelig kollega åbnede min kuffert.

”Hedder du Columbus?” spurgte han.

Taberkvinden i det maskuliniserede samfund

Sidste uge var der møde i kvindegruppen – vi kalder den bare Gruppen. Vi mødes hver anden måned for at tale om os selv og bytte accessories (smykker, tørklæder, håndtasker, dimser). Vi har et uendeligt behov for at tale om os selv, og vi har uendeligt mange accessories. 

Det vil sige: Sådan var det i begyndelsen. Vi var en dansk Sex and the City-klon. Desværre kunne vi ikke holde det høje humør og kvidderen gående. Nogle begyndte at græde under møderne; andre begyndte at surmule; og atter andre drejede snakken ind på ”samfundet”, ”historien”, ”værdierne”, ”væksten” og andre abstrakte emner.

Satire-satire

”Satire” er for tiden noget, som også politikere laver. 

Politikere er ikke længere bare til grin – de gør selv grin.

(Jf. Thomas Bernhard: ”Kvinder laver teater – mændene er teater.”)

Jeg tænker selvfølgelig på Marie Krarups og Marianne Jelveds brug af ordet ”satire”. Dette er der allerede blevet skrevet mange sjove og alvorlige ting om. I Dagbladet Information, vistnok en af de aviser der p.t. rummer mindst satire, er politikeres satire blevet analyseret i et læserbrev og af Center for Vild Analyse. (Links nedenfor).

Center for Vild Analyse tager udgangspunkt i den hedengangne Casper og Mandrilaftalen på tv.   

Og det er lidt sjovt, at en satire-over-satire inspirerer til en kritik af satire.

Maries ytringsfrihed

Marie er forvirret. Og bekymret. Marie er bekymret for ytringsfriheden. 

For hvad er det lige, der sker i disse dage? I går over morgenkaffen læste Marie, at handelsministeren havde sendt en undskyldning fra Dansk Folkeparti – en undskyldning for Maries ytringer! – til New Zealand. Bare fordi Marie mener, at den kristne europæiske kultur fortsat bør stikke sin næse i sky og ikke bøje sig og næsen for andre kulturer, og skrev det på sin blog i en avis. Det var jo ikke, fordi Marie havde gang i nogen stramninger til fordel for den kristne europæiske kultur i NZ, eller mod de ikke-kristne-ikke-europæiske kulturer dér. Marie ytrede bare sine tanker. I en avis. En avis, der godt nok ikke var Jyllands-Posten, men Berlingske.

Har Marie pludselig ingen ytringfrihed, bare fordi hun også har et sæde i Folketinget og Forsvarsudvalget? Skal hun, fordi hun er politiker, nu også være politisk korrekt?? Marie er meget forvirret.

"Jeg er ikke journalist – UNDSKYLD FOR HELVEDE!" En filosof fortvivler på BO-BI Bar

Jeg har igen været på Bo-Bi Bar. En veninde og jeg sippede øko-øl, mens vi drøftede fordele og ulemper ved stenalderkost og renæssancedekadence.

    ”Renæssancedekadencen ligger dybt i kulturen og genfødes igen og igen,” sagde min veninde. ”Glinsende oliven, svulmende tomater, frodige broccoli-blomster. Søer af jomfruolie. Kun kærtegnet af den begyndende Oplysnings stærke sol.”

    Vi var røde i kinderne af intens samtale, da min veninde blev afbrudt midt i en sætning. ”Mit mål er at blive madsociolog,” sagde hun, ”det må være så fedt at analysere …” Hun stoppede, for i det samme trak en mand med et snuptag den ledige stol ved vores bord ud. Han satte sig og placerede med et bump sin guldøl på den ternede dug. Min veninde og jeg vekslede et alarmeret øjekast.

Da Adam (Price) skabte Kvinden

Den hemmelige loge med formålsparagraffen ”Omvurdering af danske værdier” er samlet til sit ugentlige evalueringsmøde. Stedet er DR Byen. En af kunstnersuiterne bag koncertsalen, hvor udmattede solister kan knække fingre i en orange sofa eller tage en lur i en grå seng.

Dagsorden: Evaluering af Adam Prices devise. Ikke noget med smør og fløde, det er tv-serien Borgen det drejer sig om.

C: Velkommen venner. Lige et par guidelines til dem, der stadig har tømmermænd. Det var nemt at friste Adam til at skrive videre på sit mageløse manuskript. Borgen er tilbage på skærmen. Frem for alt er borgens dronning tilbage. 

Vi, der ser klart, ved at det kun på overfladen handler om underholdning og oplysning. Dybere nede handler det om værdier. Kerneværdien er autoritet. Autoritet og lederskab. Autoritet med x faktor. 

Spørgsmålet er: Lykkes det for Borgen at omvurdere vores stivnede forestillinger om autoritet? Har Borgen som en økse ramt og smadret det dybfrosne ishav af naive ideer om, at uha, autoritet er rådden og magt er grim? Værsgo …

Fritz Schur på kontanthjælp

En kold vinterdag mødes Fritz Schur, Lars Rebien Sørensen og Nils Smedegaard Andersen tilfældigt på fortovet uden for Jobcenter Gentofte.

– Jamen goddag drenge, siger Fritz, og tak for sidst, Nils. Det var trist, du ikke kunne komme til min lille fest, Lars. Der er altså god plads i Falconer Centret, jeg tror godt, vi kunne have klemt dig ind et sted. Tæt på kongefamilien. Og selv en puritaner som dig kan vel nyde lidt Elton John live? Nå, ha ha, hvordan står det til?

De rige socialisters land

"De sidder på deres kontorer og tænker på Revolutionen.”

Fremmed kvinde på Bo-Bi Bar.

En aften i sidste uge stødte jeg på en kvinde på Bo-Bi Bar i Kbh. Hun hang oppe ved disken, da jeg kom hen for at bestille. Bartenderen var optaget, og jeg kunne mærke at kvinden betragtede mig. Jeg tog min taske frem og rodede efter mit dankort. 

    ”Peeenge lyver aldrig,” hørte jeg pludselig og genkendte den gamle sang. 

    Jeg så op og smilte. Kvinden fortsatte sin lavmælte syngen: ”De lugter kun lidt, nogen vil sikkert sige direkte fedt, lidt hen af eau de cologne”. Hun stoppede.

    ”Ja… det er en god sang,” sagde jeg. 

    ”Det er det,” sagde hun, ”er du socialist?” 

    ”Øh, det ved jeg ikke,” svarede jeg. 

    ”Tja,” sagde hun, ”hvis dine forældre var, så er du vel også.” 

    Her ringede min telefon. Det var min aftale der blev aflyst. Jeg lagde telefonen væk og så nok lidt slukøret ud. 

    ”Så giver du måske en øl?” spurgte kvinden ved min side, ”Jeg er nemlig fattig”.
    I det samme stod bartenderen foran os, og jeg bad om to øl og betalte.

Hvordan du undgår den ultimative taber: Energityven

Gæsteindlæg af Krisehex

Som led i fiaskologikonkurrencen her på bloggen vil jeg advare vores læsere mod den måske farligste tabertype af dem alle, nemlig energityven.

For dem som endnu ikke har været på kursus i at identificere og undgå energityve, kan jeg kun sige at de ikke kan komme afsted hurtigt nok. Kurset bliver udbudt på AOF til en fornuftig pris, og det har i den grad beriget mit liv, at jeg har fået luget ud i de mange ubehagelige energityve, jeg indtil fornylig var omgivet af.