16. november 2019

SKRIFT: Koreansk-dansk fusion, bogstaver fra Palmyra m.m.


De koreanske bogstaver/ord skrives i stavelsesblokke. Bogstaverne står for vokaler og konsonanter. Så her et forsøg med latinske bogstaver og danske ord. (Find en fejl). 
Skal vi ikke indføre det her?   



Den gamle skrivemåde "oksevending". Kendes også med runer.



Gravsten/mindeplade fra Palmyra, byen og riget i det nuværende Syrien, som dronning Zenobia i en kort periode gjorde selvstændigt og udvidede, før romerne slog oprøret ned. Til højre en lille indskrift med palmyrensk alfabetskrift. (Fra Glyptoteket).
Nederst de første tre tegn i forskellige alfabeter, palmyrensk i midten.




27. maj 2019

Træ-klima

Der er et yndigt land,
Det står med brede bøge”
skrev Adam Oehlenschläger i 1823. Dengang var der mindre skov i Danmark end nogensinde før. Mindre i mange tusinde år. Omkring år 1800 var kun mellem 2 og 4 procent af landets areal dækket af skov. Åh den guldalder. 
Efter en Skovfreds-forordning fra 1805 voksede skovene sig dog lidt større.
I dag er skovarealet på omkring 14 pct. Danmark er stadig et af de europæiske lande med allermindst skov, sammenligneligt med Holland og Storbritannien.



Uden træer bliver man aggressiv, skriver Tage Skou-Hansen et sted.

(Bemærk forfatterens navn. Titlen på hans første bog er De nøgne træer).

27. april 2019

Godnat og læs godt (om søvn)

Tidsskriftet Kulturo er udkommet med et nummer om SØVN. Se indhold herunder. Jeg deltager selv (vågen) i et interview om søvn.

Desuden er 24/7 - Senkapitalisme og angrebene på søvnen af Jonathan Crary udkommet på dansk.
Udgivelserne koster 50 hhv. 160 kr., så folk der sover for meget til at tjene mange penge kan også være med.   


12. april 2019




Mangler du noget nyt at gribe i eller begribe? 
Læs Raymond Tallis: "The Hand: A Philosophical Inquiry into Human Being". 
Interessant, righoldig og sludrende bog.

8. marts 2019

Den bundne gudinde / Glædelig 8. marts




I en gammel kultisk praksis i Grækenland bandt man sin yndlingsgudinde, så hun ikke kunne gå sin vej.
Men hvis hun virkelig ville, kunne hun vel godt.
Glædelig 8. marts!


Sidste års 8. marts-billede ses her 
og andre her

26. december 2018

Fra Jerusalem til Betlehem

God jul - 
Jeg har skrevet en julehistorie. Læs den i Eftertryk Magasin:



21. august 2018

Bogstavets historie




ogstavet og dets historie har jeg skrevet en lille tekst om. 
Læs om de latinske bogstavers oprindelse og om bogstavet i den digitale skrift. 
Baggrund.com: Bogstavet  










Se også forelæsningsrække på Folkeuniversitetet i Emdrup, september 2018: Skriftens historie

14. august 2018

Om rumfartens tab af jordforbindelse

Rumfarten kommercialiseres for tiden af "kosmokapitalister" som Amazons Jeff Bezos med flere. 
Det har jeg skrevet en kritisk kommentar om - tilegnet klimabenægtere og vækstnaivister. Samt fans af Stanislaw Lem og Philip K. Dick, og andre sci-fi-elskere. 

Læs den i POV International:  

Skal vi snart flytte til noget større? 


(PS: Venus og månen er lige nu meget tæt på hinanden. Det kan dog ikke ses fra Danmark. Til gengæld er det begyndt at regne igen).


5. august 2018

Postkort fra Island/Trællenes historie


Dette er ikke Pia Kjærsgaard i Island, men en søpapegøje. Jeg vidste slet ikke at Kjærsgaard var i landet; jeg var optaget af at snige mig ind på og om muligt skyde papegøjen (med kameraet).
Under Kjærsgaards besøg på Thingvellir ville nogle islandske politikere øjensynlig markere, at hun efter deres mening er racist. Kjærsgaard har givet igen ved at spørge retorisk, om Island selv har taget imod nogen udlændinge.

5. maj 2018

Karl Marx 200 år


Det er i dag 200 år siden Karl Marx blev født. I dagens anledning har jeg skrevet en anekdote.
Læs den i Eftertryk Magasin:





25. april 2018

Zapperiets psykopatologi

I det foregående indlæg spurgte jeg, om mobilen har genfortryllet verden, fordi den åbner for så mange måder at opleve og være i verden på. 
Alle disse fortryllende former for fravær her og nærvær andetsteds. Fx nærvær gennem billeder, der jo helt klart er mere fortryllende end det afbildede. 

21. april 2018

Mobilens genfortryllelse af verden


Morgengåtur i byen: Godt halvdelen af de mennesker, jeg passerer, har snuden begravet i mobilen. De sidder på bænk med mobilen, de går med mobilen, cykler med mobilen. 
Fødderne mærker muligvis kontakten med underlaget – græs, asfalt, pedal – men øjnes og ørers rettethed gælder mobilen. Krop og bevidsthed er spaltet i forskellige opmærksomheder. Som de så ofte er. Nu er den ene opmærksomhed bare lænket til mobilen. 


Er denne virkelighed i mobilen fortryllende? Har mobilen genfortryllet verden?
Tilfører den lille mobile computer en form for magi til oplevelsen af verden, fordi den åbner for en uendelig strøm af mulige (og mere interessante) verdener?

Eller: Åbner for en strøm af måder at være i verden på.

Spørgsmålet dukker op, når man ser en cyklist med øjnene på sin mobil. Når man ser det blik, som hun indimellem kort kaster på sin omverden, for at se om en bil nærmer sig. Et blik på den kedelige gade, et kedsomhedsblik. Ja, omgivelserne er virkelig dødkedelige, tænker jeg der ser på cyklisten der ser på skærmen. Det er ikke HER at det fortryllende sker.


(Men så kom FORÅRET og genfortryllede verden).

16. april 2018

Mediet har ingen meninger / Trykpressen og reformationen














Mediehistorisk notat

1500-tallets nye medieteknologi – trykpressen eller bogtrykkerkunsten – spillede en stor rolle for Martin Luthers reformation af kristendommen.
For nu kunne Bibelen trykkes i store oplag, anskaffes og læses af flere mennesker – og der kom flere og flere Bibel-oversættelser. Ikke mindst Luthers egen oversættelse af Bibelen til et mere talesprogsagtigt tysk.

Desuden skrev Martin Luther en fandens masse (undskyld) korte prædikener, også kaldet flyvebladsprædikener. De blev læst af mange og udbredte Luthers ideer.
Hans berømte 95 teser blev heller ikke bare hængt op på en kirkeport i Wittenberg. De blev trykt – på forskellige sprog – og distribueret i Europa.

Luthers teser, flyvebladsprædikener og pamfletter blev altså trykt og bragte hans tanker ud til et stort publikum  hurtigt ud til et stort publikum.
Luther og den nye teknologi – trykpressen – indgik et partnerskab, som begge profiterede af. 
Hans tekster blev en vigtig indtægtkilde for trykkerne.

Men hvad havde trykkerne tjent gode penge på nogle få år tilbage?
På de katolske afladsbreve, som Martin Luther var så stærkt imod.

8. marts 2018

Glædelig 8. marts


til alle der ønsker ligestilling mellem mennesker.