21. januar 2017

Klogskab på glatis




Klogskab på glatis - måske et godt billede på den vestlige vinterverden i dag, anno 2017.

Uglerne ser ud til at tilhøre den højere middelklasse, handels- eller bondestanden. 
Der er tale om eliteugler. Selvbevidste og selvhøjtidelige. Men lige om lidt kan de ryge på røven. 

Raderingen efterligner et billede af Adriaen van de Venne, ca. 1589-1662. Det originale oliemaleri hænger på statens museum for kunst i København.

14. december 2016

Illustreret Danmarkskanon

Danmarkskanonen blev en skuffelse. Men til gengæld findes der en god illustration af kanonens "værdier" - lavet allerede i 1938 af Storm P.
Har dkkanonen været inspireret af Storm P.? Eller kom inspirationen snarere fra Svend B.s "10 ståsteder, som har en iboende værdi"? Nu har vi i hvert fald både kanonens "10 værdier for fremtidens samfund" og Brinkmanns "10 gamle ideer til en ny verden".
Men hvorfor egentlig denne trang til lister? Det ligner stress, usikkerhed, det ligner ordens- og formaliseringsmani. Velkommen til Danmark: en punktopstillings-kultur-nation.

Her det mere rodede billede (hvor indvandring også glimrer ved sit fravær. Bortset fra i fængselsgården)





10. december 2016

Medborgerskab - dannelse eller quiz i paratviden?

Indlæg i Weekendavisen 9.12.16
Den 1. december blev der afholdt indfødsretsprøve. Prøven var væsentlig lettere end sidst. Kulturarvsspørgsmålene handlede ikke om årstal, men om navne. Olsen-banden er stadig en grundingrediens i dansk kultur, men nu var det ikke den første films premiereår men instruktøren, som statsborgerskabsansøgerne skulle udpege.
Det er naturligvis godt, at kritikken af den forrige prøve og dens dumpeprocent på 68,8 har haft en effekt. Men det er selve opskriften, der er forkert. Prøven er og bliver en omgang quiz-biksemad.
Indfødsretsprøven var DF’s idé. Mens andre europæiske lande indførte vidensprøver om samfundsforhold og nyere politisk historie, ønskede DF, at nye borgere også blev testet i »dansk kultur«, kunst, kulturarv og ældre danmarkshistorie. I prøven af 1. december indbefatter det spørgsmål om Olsen-banden og Matador, Jeppe på Bjerget, en dansk filosof, Bertel Thorvaldsen, digtet Der er et Yndigt Land, bogen De dybeste rødder og en dansk olympisk medalje. Plus en håndfuld historiespørgsmål til tiden før 1900-tallet.
De kulturelle spørgsmål laves på baggrund af Kulturkanonen fra 2006. Prøvedeltagerne har næppe selv oplevet de givne kunstværker, de har forberedt sig uden undervisning og forsøgt at lære navne og titler fra lærematerialet udenad.
Det er uklart, hvordan denne »viden« gør én til en god samfundsborger. Man kan selvfølgelig i baggrunden skimte dannelsesidealer, som de kendes fra højskoler, grundskoler og hjem med klaver – men dér handler det om at tilegne sig værker og tanker. Indfødsretsprøven er derimod en paratvidens-quiz, som blander spørgsmål i kunst, samfund, politik og historie i tilfældig rækkefølge. Designet er usystematisk og forvirrende, eller systematisk forvirrende, og kendes ikke fra normale eksaminer, men netop fra quizzer eller forhør.
Det ville give mening, at en ny borger skulle dokumentere basal viden om samfundsforhold, institutioner, love, pligter og rettigheder. Men hvorfor skal borgeren, hvis hun ønsker statsborgerskab, borgeranerkendelse og demokratisk valgret, også testes i dansk kunsthistorie og kulturarv? Her mener nogle, at den nye borger dermed viser integrationsvilje, og at denne vilje til bred paratviden kan afhjælpe alverdens integrationsproblemer, hvad enten det er værdikonflikter eller arbejdsløshed.
Andre siger ligeud, at danske politikere kan stille lige præcis de krav til udlændinge, som der er flertal for, uanset (mangelen på) argumenter. For Grundloven kundgør jo, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.
Dermed glemmer man bare, at der ikke findes indfødsret i Danmark, men derimod en afstamningsret til statsborgerskab, som man arver fra en forælder. Hvis man er indfødt og opvokset her, men ens forældre ikke har statsborgerskab, så skal man også bestå indfødsretsprøven for at blive statsborger.
[Man overser også, at hvis staten lader en udlænding bosætte sig – hvad enten hun arbejder, studerer, får asyl eller gifter sig med en borger – så bør den nye borger også have en reel mulighed for at blive ligestillet med resten af befolkningen, ikke kun hvad angår pligter, men også rettigheder. Herunder fuld demokratisk valgret, som enhver permanent borger i et levende og deltagende folkestyre naturligvis bør besidde.]
»Deltagende folkestyre« er en af de danske samfundsværdier, der kan komme til at indgå i den nye Danmarkskanon. Det er muligt, at den nye kanon fremover bliver en del af indfødsretsprøvens pensum, og at Kulturkanonens kunsthistoriske pensum bliver strøget. Det kunne skabe en mere meningsfuld prøve, gøre videnskravene mindre elitære og vilkårlige, og give såvel lavt- som højtuddannede bedre adgang til dansk demokratisk medborgerskab.
[Afsnit i klammer: Et af de afsnit, der ikke var plads til i avisen]

6. december 2016

Den store borgerdyst - om indfødsretsprøve og medborgerskab

Den 1. dec. var der igen indfødsrets- og medborgerskabsprøve.
Jeg har et debatindlæg om indfødsretsprøven i Kristeligt Dagblad i dag:

Den Store Borgerdyst

Se også min kommentar til den forrige prøve:
Indfødsretsprøve bør ændres


21. oktober 2016

Menneskerettighederne som blues

- Skrevet og sunget af Lucinda Williams

- Byggende på en naturretslig opfattelse (og delvis negativt formuleret)

- Born To Be Loved, udsnit:

You weren't born to be mistreated
And you weren't born to misguided
You were born to be loved
You were born to be loved 
You weren't born to be a slave
You weren't born to be disgraced
You were born to be loved
Hmm hmm, you were born to be loved 
You weren't born to be abused
You weren't born to lose
You were born to be loved
You were born to be loved

Sangen kan fx høres på Youtube her

22. september 2016

Rettelse: Krigen har også et kvindeligt ansigt

Jeg har her på bloggen skrevet nogle indlæg om kvinder og krig - eller køn og krig.
Her har jeg bragt den usandhed til torvs at kvinder generelt ikke har fungeret som soldater eller krigere. - Med ganske få historiske undtagelser og bortset fra nutiden, hvor fx israelske kvinder har værnepligt og det danske forsvar løbende optager flere kvindelige soldater. 

Disse indlæg handler om kvinders rolle i krige på andre måder end som soldater. Og om den "maskuline dominans" i sikkerhedspolitikken, som jeg forsøger at anskue på en bagvendt måde. Find links nederst.


Journalist og forfatter Svetlana Aleksijevitj's bog Krigen har ikke et kvindeligt ansigt fortæller dog en anden historie om kvinder og krig. Fortrinsvis gennem vidnesbyrd fra kvinder, der arbejdede i det sovjetiske militær under 2. verdenskrig.

25. august 2016

Det uskandaløse

Nyheds- og debatmedierne er - i endnu højere grad end før - blevet "skandalens sted". 
Forfatter og litterat Henrik Bjelke forsøgte ellers at reservere dette sted for litteraturenMen der findes også forskellige typer skandaler. Og i medierne kan der skrives litteratur - i hvert fald underholdningslitteratur. 

Det var i øvrigt en tysk forfatter, Heinrich von Kleist, der i 1810-11 redigerede en af de første moderne aviser, Die Berliner Abendblätter, der også indeholdt skandaløst stof i form af politirapporter om vold og andre forbrydelser, samt debatindlæg.   

Men altså, da skandalen er (blevet) mediernes daglige brød/cirkus, vil dette medie, denne blog, nu publicere nogle helt uskandaløse billeder.
Se nedenfor - og undskyld, hvis elementer i billederne alligevel appellerer til voldsomme, eruptive og store følelser. Modsat langsomme, snigende og små følelser -




24. juni 2016

Den europæiske republik




 














en boganbefaling i anledning af Brexit

en artikel på dansk af Ulrike Guérot: Nationerne kan ikke skabe Europa

Interview på dansk om bl.a. Brexit (lige før Brexit)  her

22. juni 2016

Indfødsretsprøven skal ændres

Hvorfor og hvordan kan du læse i et debatindlæg, som jeg har skrevet til Jyllands-Posten:

Indfødsretsprøve og forfatningspatriotisme 

Der blev også sendt et P1 Debat program om emnet den 10. juni. Her medvirker jeg ca. 20 minutter inde i udsendelsen

P1 Debat: Hvor svært skal det være at blive dansk statsborger?


11. juni 2016

Kropsvæsker - Spermens kulturhistorie

I kølvandet på menstruationsdebatten (livlig debat om ulæst bog) har jeg skrevet "Spermens nye kulturhistorie". Et tankeeksperiment. 




9. juni 2016

Stemmeret og indfødsret

Skal borgerne i et demokrati have stemmeret? 
Jeg har skrevet en kronik om statsborgerskabsregler, demokrati og politisk - versus kulturel - identitet:

Statsborgerskabet er en klump ler, som politikerne omformer igen og igen





















Fotos fra Nørrebro bibliotek, toilettet

27. maj 2016

Hiroshima, Obama og japansk pacifisme idag

I dag besøger præsident Obama Hiroshima i Japan, som USA angreb med en atombombe i 1945. 
Obama er den første amerikanske præsident, der besøger Hiroshima, men han kommer dog ikke for at undskylde bomberne. Hans budskab er snarere, at der jo desværre altid er civile ofre i en krig.  

Siden 1945, og ikke mindst på grund af a-bomberne, har Japan ført en (delvis) pacifistisk politik. 
Men i 2015 blev pacifismen såkaldt "gentolket", eller snarere ophævet, med nye krigslove tilpasset en ny sikkerhedspolitik. 

Japans pacifistiske tradition og dens gradvise ophævelse er interessant for alle, der interesserer sig for krig og fred
Og for japansk historie, politik og kultur.
Dem vil jeg anbefale en artikel om det emne, som jeg skrev sidste efterår til Atlas Magasin:


21. april 2016

Fort Europa




















Fort Europa er (eller bliver) vel ikke synligt sådan på ét sted. 
Det man kan skimte på billedet er Engelsborg, Castel Sant' Angelo, i Rom.
I den evigt foranderlige stad, hvor man gerne hejser EU-fanen i modsætning til i Danmark.

Først var Engelsborg et mausoleum, så blev det en fæstning. Nu er det et museum. 
Bygningen har beskyttet/bevaret den døde kejser, senere beskyttede det den levende pave, i dag bevarer det minderne.
Det har også været et fængsel. Giordano Bruno sad der i årevis, før de tændte et bål og brændte ham i år 1600. Muligvis blev han tortureret. Det er også vores kulturelle (og kristne) arv.

Fort Europa er europæernes fængsel.
Fort Europa er også vores mausoleum, fæstning og museum, hvor vi begræder, beskytter og beundrer os selv som vi var eller kunne være.