24. oktober 2021

H. Bosch i Helsingør

I øsregn gik jeg ind i kameliterklosteret, hvor jeg flere gange har været i buegangene, kirken og et lille hjørnerum med nogle halvt udviskede fugle malet i loftet.

Åh, disse halvt udviskede fugle. Nu fandt jeg i kirken et postkort af et meget bemalet rum og måtte spørge kirketjeneren om det. Det er Musikværelset, sagde hun, jeg kan godt vise dig det. Men om sommeren har vi en guide osv. osv.

Det var ovenpå. Og hold da helt op.

Det skal ses snarere end beskrives.

Jeg måtte tænke på Hieronymus Bosch – Lysternes Have. For malerierne i Musikværelset ligner et slags paradisbillede, der strækker sig over flere lave loftsbuer og væggene. Og det er fyldt af runde æbler eller bær, der indgår i haven/skoven. Og små mennesker og store engle med instrumenter, en mand med en fisk i armene og masser, masser af andre.

Men ellers ligner det i øvrigt ikke Lysternes Have, en anden stil og komposition.





Billeder og tekst her nedenfor om Musikværelset har jeg sakset fra Helsingør Leksikon (online). En lille Bosch-forbindelse dukker op i bemærkningen om, at de små mennesker i Musikværelset kunne være afrikanske ”pygmæer”. For én tolkning af Bosch’ Lysternes Have – menneskene og måske nogle af de mærkelige dyr – er, at det var inspireret af ”opdagelserne” af kontinenter fjernt fra Europa.














"På 1. etage i Karmeliterklosteret ved Sct. Mariæ Kirke ligger et meget specielt rum i østfløjen oven over sakristiet nede i kirken. Det kaldes i dag for Musikværelset, fordi der i kalkmalerier i loftet sidder fire engle og spiller på henholdsvis fele (violin), trompet, lut og harpe.

Rummets vægge og loft er dekoreret med kalkmalerier af et svulmende grenhang med mange frugter og fugle samt nogle små menneskefigurer. Der hersker megen tvivl om, hvad det egentlig skal forestille og om, hvad rummet oprindelig har været brugt til?

Den mest sandsynlige forklaring er nok, at løvhanget skal forestille paradis, måske med tanke på, at karmelitermunkenes oprindelse er nogle eneboere, som på korstogstiden fra begyndelsen af 1100-tallet fulgte efter korsfarerne til "Det hellige Land", hvor de slog sig ned i nogle huler på Karmels bjerg, der ligger lige syd for det nuværende Haifa i Israel.

De små mennesker i grenhanget er søgt forklaret med, at det er pygmæer. Hvis man nu ved lidt om pygmæerne, vil man indvende, jamen pygmæerne blev da først opdaget dybt inde i Congo i slutningen af 1800-tallet. Hertil er svaret jo, men Homer den græske digter fra det 8. årh. f. kr., kender et lille folk fra Afrika, så alligevel. Nogle af de små mennesker slås indbyrdes med bue og pil samt en stridskølle, og der er én, der vrænger.

Malerierne er malet af Helsingørværkstedet (o. 1490), Karmeliterklosterværkstedet (o. 1510-1515) og et ukendt værksted."