22. oktober 2012

Terrorisme - forbrydelse og straf

Der er udsolgt til "Manifest 2083", det aktuelle teaterstykke om den norske terrorist og massemorder.

Tænk at han ”kun” fik en straf på 21 år. Dobbelt så lang tid som øksemanden, der i 2010 brød ind i karikaturtegnerens hjem med kniv og økse, og ikke sårede nogen. Øksemanden fik 9 år med følgende udvisning af Danmark. 
I 1979 fik bombemanden fra Gladsaxe 5 års fængsel. Han blev prøveløsladt efter 2 år. Han havde placeret bomber i telefonbokse, en privatbil, en bybus, en sandkasse, på gaden og i Fælledparken 1. maj. To mennesker plus ham selv blev såret, men ingen slået ihjel. 
Det var før anti-terrorloven (2002).

Mon Dostojevskij havde ret i, at skyld er en stor kraft, som indefra ødelægger den skyldige, der ikke bekender og søger tilgivelse?
  
Den nu 10 år gamle anti-terrorlov lægger vægt på det terroristiske forsæt, som kan ligge bag kriminelle handlinger. Et terroristisk motiv (forsæt) gør kriminelle handlinger til terrorisme, der straffes hårdere end kriminelle handlinger uden et terroristisk motiv:
"For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade". (Paragraf 114).
Terrorisme er en form for politisk vold. Altså ikke-statslig vold, som begrundes politisk/ideologisk og rettes mod politisk-symbolske mål (mennesker og steder).
Dog er fx had-forbrydelser også en art politisk/ideologisk vold. 
Hvad er forskellen mellem terrorisme og had-forbrydelser? Had-forbrydelser er også generaliserende og slår ned på individer der repræsenterer en gruppe (fx homoseksuelle, farvede, kvinder …). Dermed kan forbrydelserne "i alvorlig grad skræmme" om ikke en hel befolkning, så alle medlemmer af en befolkningsgruppe. 

Befinder forskellen sig på det (høj)politiske niveau? Had-forbrydelser og anden kriminel diskrimination er politiske/ideologiske, men ikke høj-politiske, de angriber og truer ikke "offentlige myndigheder eller internationale organisationer" eller "et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer" (paragraf 114). Had-forbrydelser og diskrimination angriber og truer kun individer og grupper. 

Terrorisme er revolutionær: samfundsnedbrydende. Had-forbrydelser og diskrimination er skønhedsfejl i samfundet.

Det ser ud til at lovgivningen (paragraf 114), der er vedtaget af de folkevalgte politikere, har accepteret terroristernes præmis: de er ikke bare kriminelle, men heller ikke bare had-forbrydere – de opererer på et høj-politisk niveau. 
Et revolutionært, potentielt samfundsnedbrydende og altødelæggende (omend ofte symbolsk) niveau.

3 kommentarer:

  1. Terrorisme er også organiseret kriminalitet. Altså både politisk-ideologisk og "revolutionær" og en "hate crime" og organiseret - ligesom mafia! Men ofte på et endnu mere internationalt niveau end mafia.
    Mennesker er gode til at finde på nye former for kriminalitet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, forskellige former for kriminalitet/kamp/oprør/revolution.
      Jf. om "den amerikanske revolution" (usa's opståen) på baggrund.com:
      "Kan en revolutionær gå med pudret paryk, eje slaver og primært være oprørt over skatten på te? Når det kommer til Den amerikanske revolution er svaret paradoksalt nok ja."
      Og jf. C.V. Jørgensen om bombemanden fra Gladsaxe:
      "Sidder på en bombe i et s-tog og drømmer mig tilbage til dengang i de ligeglade tressere da blomster var symboler på de samme ting som bomber er idag."

      Slet
  2. Om afpolitisering eller "tavsliggørelse" af terrorismens politiske stemme:

    "Terrorisme blev terror (...), da et specifikt angreb fra en specifik fjende blev læst ind i en generel og abstrakt samfundsmæssig frygttilstand. Antiterrorismens sprog, måden hvorpå vi begreb og begrebsliggjorde angrebet, var i frygt og rædsel-termer. (...)
    I dag betyder terror mindre en handling end et vilkår. Vi ser ud til at have bevæget os fra en forståelse af terror som terrorisme, dvs. som et specifikt og lokalt voldsfænomen, tilbage til dets oprindelige betydning af terror som terror, dvs. som en abstrakt, diffus, allestedsnærværende potentialitet af ukendte og usynlige farer."
    Mikkel Thorup: Sårbarheder (2013), side 179 & 180.

    SvarSlet