Morgengåtur i byen: Godt halvdelen af de mennesker, jeg passerer, har snuden begravet i mobilen. De sidder på bænk med mobilen, de går med mobilen, cykler med mobilen.
Fødderne
mærker muligvis kontakten med underlaget – græs, asfalt, pedal –
men øjnes og ørers rettethed gælder mobilen. Krop og bevidsthed er
spaltet i forskellige opmærksomheder. Som de så ofte er. Nu er den
ene opmærksomhed bare lænket til mobilen.
Er
denne virkelighed i mobilen fortryllende?
Har mobilen genfortryllet
verden?
Tilfører
den lille mobile computer en form for magi
til oplevelsen af verden, fordi den åbner for en uendelig strøm af
mulige (og mere interessante) verdener?
Eller:
Åbner for en strøm af måder at være i verden på.
Spørgsmålet
dukker op, når man ser en cyklist med øjnene på sin mobil. Når
man ser det blik, som hun indimellem kort kaster på sin omverden,
for at se om en bil nærmer sig. Et blik på den kedelige gade, et
kedsomhedsblik. Ja, omgivelserne er virkelig dødkedelige, tænker jeg
der ser på cyklisten der ser på skærmen. Det er ikke HER at det fortryllende sker.
(Men så kom FORÅRET og genfortryllede verden).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar