Da der begyndte at komme små flygtningestrømme til Rødby, Danmark, skrev jeg et teatralsk indlæg til DenFri: Nu er du bange!
(Siden da viste det sig, at frygt og bæven for flygtninge var mere udtalt hos politikerne end i befolkningen, hvor mange gerne ville hjælpe de nyankomne).
21.9. havde jeg en kommentar i Atlas Magasin om flygtninge i Danmark og danske politikeres reaktioner, og om konfliktløsning i en globaliseret verden: Er Jorden også rund når der er krig?
23. september 2015
6. september 2015
En bebudet tragedie om Vahid og Abolfazl
Gæsteindlæg af Sigurd Lauridsen
Ser jeg først den Anden som 'Ansigt', er jeg bundet og uendeligt forpligtet til at yde hende omsorg og ømhed, hævdede den jødisk-franske filosof Lévinas.
Andre filosoffer har på beslægtet vis argumenteret for, at når først vi kender til et menneske, så er vi forpligtet på at hjælpe - selvom vores ressourcer muligvis kunne havde hjulpet flere, hvis de var blevet anvendt anderledes. Dette kaldes Reglen om Redning (the rule of rescue).
Hverken ansigtets etik eller reglen om redning hjalp imidlertid Vahid og Abolfazl, som efter 5 års ophold blev sendt tilbage til Kabul, hovedstaden i det land, som de var flygtet fra og som den yngste og psykisk syge bror ikke havde været i, siden han var 7 år gammel.
5. september 2015
I anledning af flagdag for Danmarks udsendte soldater
- et billede fra Københavns Rådhus i dag.
Byens overborgmester Frank Jensen takker og hædrer de fremmødte soldater, der har været udsendt det seneste år. Og flagdagen skal hædre de udsendte soldater; det er formålet med den.
I sin korte tale forbandt overborgmesteren desuden soldaternes arbejde (indsats sagde han nok) med 'den aktuelle flygtningestrøm og de tragiske billeder i medierne fra denne', idet soldaterne netop forsøger at gøre verden bedre gennem deres arbejde.
Men kan danske soldater pt gøre noget godt i de verserende krige i Syrien og Irak?
Er det ikke på tide (jo det er!) at alle, politikere såvel som soldater og alle andre borgere indser og udtaler, at krigene må stoppes gennem fredsforhandlinger? Det er i mindre grad soldater og i højere grad et meget stærkere og meget mere fredsvilligt og fredspotent FN, der er brug for nu.
28. juni 2015
Havkantsdanmark Grøn blok
Jeg gik en tur for at se på de to små træhuse der ligger lige ved vandkanten havkanten udkanten, og drømme lidt om at bo der.
Jeg gik videre. Det andet lille hus var åbent og forladt, åbenbart også styrtet sammen eller stormhærget men der var blevet bygget repareret kunstsnedkereret på det med brædder på tværs og forskellige ruder på mærkelige steder.
Først var jeg bange men så gik kravlede jeg ind. Min telefon ringede overraskende nok var der altså mobildækning.
Først var jeg bange men så gik kravlede jeg ind. Min telefon ringede overraskende nok var der altså mobildækning.
22. maj 2015
Jordens sikkerhedspolitik lider under mandlige militærfolks dominans (nye erkendelser inspireret af Mette Høeg)
![]() |
| Selvportræt |
I de seneste 5000 år er mænd og mandlige diskurser samt praksisser blevet stærkt dominerende i Jordens sikkerhedspolitik. Det skyldes blandt andet, at Militæret – den jordiske sikkerhedspolitiks mest og uforholdsmæssigt indflydelsesrige institution – har optaget langt flere mænd end kvinder: 99% mænd over for 1% kvinder siden år 3000 f.v.t. Tendensen er blevet yderligere styrket i sikkerhedspolitikkens øvrige sfærer. Blandt mediernes krigskorrespondenter har 10 ud af 10 korrespondenter været mænd i en periode på ca. 4090 år, indtil omkring år 2005 hvorefter kun 9 ud af 10 har været mænd.
Der er så mange andre eksempler at de ikke skal nævnes her, for mængden vil blot trætte læseren og sløve den polemiske økses hug mod hendes stivnede hjernemasse.
Et navlebeskuende eksempel skal dog nævnes.
27. april 2015
komma,rablen , sprogets make,up
Jeg havde en kaotisk samtale med nogen. Vi kommunikerede kommunikabilitet. Det har jeg lige lært af G. Agamben, som siger han har det fra W. Benjamin, at man gør, at sprogbrugere gør, at kommunikation gør. Vi sagde hvad der var muligt at sige (tænke). Og dermed vel også muligt at forstå.
- Hvis jeg altså har forstået det rigtigt, hvilket jeg absolut betvivler, men hermed har kommunikeret. (Hvad?)
Vi snakkede bl.a. (og bla) om kommaer, dem her ,,,
- Hvis jeg altså har forstået det rigtigt, hvilket jeg absolut betvivler, men hermed har kommunikeret. (Hvad?)
Vi snakkede bl.a. (og bla) om kommaer, dem her ,,,
24. april 2015
8. marts 2015
16. februar 2015
Tæt på. Iskold weekend i København
Lørdag tidligt på aftenen gik jeg forbi synagogen i Krystalgade. Et par unge kvinder der så glade ud var ved at blive lukket ind gennem gitterdøren. Gaden var næsten tom, det var så koldt, men en enkelt mand sad på fortovet ved Café Halvvejen skråt over for synagogen. Han havde en kongekrone af guldpapir på hovedet. Han kiggede ned i jorden og så trist ud.
6. februar 2015
Henrik Dahl, ytringsfriheden og islamiske mønstre (drøm)
Her er en drøm, jeg drømte:
Jeg befinder mig i loungen på et fint hotel. Det er vist et sted i Mellemøsten. Sådan et dyrt hotel, hvor vesterlændinge der har travlt med at tjene penge eller redde verden (eventuelt begge dele samtidig) overnatter, spiser og drikker.
Jeg betragter puderne rundt omkring i sofaer og lænestole; betrækket er syet af stof med påtrykte islamiske mønstre, men det er gjort meget sjusket. Mønstrenes linjer og kalligrafiske elementer sidder skævt og forrykket på pudernes forsider.
Jeg forstyrres, da en dansk fotograf pludselig prikker mig på skulderen. Han vil gerne tage et billede af mig der i sofaen, og jeg skal se trist og eftertænksom ud. Billedet skal illustrere en nyhedsartikel, der er på vej i trykken. Emnet er ytringsfrihedens afskaffelse i Danmark, som Henrik Dahl netop har proklameret i tv-programmet Deadline.
For Henrik Dahl, sociolog, kendis og folketingskandidat for Liberal Alliance, har nu udtalt, at ytringsfriheden må indskrænkes fordi situationen er meget alvorlig.
Det er breaking news. Fotografen har brug for et ledsagende billede, der udtrykker sorg og bekymring. Okay, siger jeg. Jeg kigger trist på sofapudernes betræk med de skæve islamiske mønstre og den maltrakterede kalligrafi.
*
Note
Drøm den 20. januar, efter Henrik Dahl i Deadline den 19. januar udtrykte sin støtte til brugen af straffelovens paragraf om strafbarheden af ytringer der billiger terror.
Straffeloven paragraf 136, stk. 2.
19. januar 2015
Islamiske billeder
Jeg brugte en del af weekenden på at se på billeder af profeten. I mine bøger om islamisk kunst, som jeg elsker - altså islamisk kunst og arkitektur. Mange af billederne er fra Iran, og på nogle af dem er ansigtet malet, på andre er det dækket af et hvidt slør. Ligesom på de islamiske billeder af Adam og Eva - se herunder - skildres figurer og hændelser fra religiøse skrifter.
Sådanne figurative billeder - med religiøse eller andre motiver - er blevet malet til forskellige tider i den islamiske kulturkreds, ikke kun i Iran/Persien. Man kan se nogle af dem på museet Davids Samling i Kbh. Det er ikke kritisk satire, men det er godt nok smukt.
Sådanne figurative billeder - med religiøse eller andre motiver - er blevet malet til forskellige tider i den islamiske kulturkreds, ikke kun i Iran/Persien. Man kan se nogle af dem på museet Davids Samling i Kbh. Det er ikke kritisk satire, men det er godt nok smukt.
Adam og Eva. Maleri fra Manafi al-Hayawan (Dyrenes nytte). Kopi af Abu Said Ubaud Allah ibn Bakhtishu. Maragha, Iran, omkring 1294-99.
Udsnit, hele billedet indeholder også kalligrafisk tekst.
10. januar 2015
23. december 2014
6. december 2014
Abonner på:
Opslag (Atom)










